Vinter er tiden for mirakler. Når let hvidt snefald falder til jorden, og vinden legende leger med de fint udskårne snefnug, sker der rigtig trolddom.
Få ved, at Julemanden hvert år vælger sig en ny hjælper. Du tænkte sikkert, at det var en af alverne, men nej, Julemanden vælger en af børnene, som skriver breve til ham.
Og ansøgningerne til denne stilling bliver større år efter år. Hvem vil ikke tilbringe julenaten med den rigtige Julemand i stedet for med en forklædt far eller bedstefar. Men julemanden har brug for en ansvarlig person. Julemands hukommelse er meget dårlig, uden en hjælper kan han give gaver to gange til det samme hus, eller værre endnu - helt glemme at give en gave til et lille barn på listen.
Og Julemanden har brug for hjælp til at tegne snefnug på husenes vinduer. Han kan ikke tegne alle vinduerne alene. Og dette arbejde begynder længe før jul.
«Jeg har læst hvert brev, som børnene sendte mig, men jeg kunne ikke finde en passende hjælper. Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke klare det alene!» tænkte Julemanden, mens han sad ved et stort egetræsbord. På næsen bar han blå briller med store glas for at se, hvem der skrev sandheden om deres opførsel i år, og hvem der løj. Hvis et barn skrev usandt, ville der gennem brillerne ikke være noget at se undtagen smukke snefnug.
Julemanden tænkte, klappede sig på hovedet og besluttede at gå personligt for at søge efter en hjælper. Men hvordan skulle han dukke op på gaden i julemandskostume? Alle ville genkende ham, og før jul må børnene ikke se Julemanden, ellers bliver der ikke noget julemirakel. Der var intet at gøre, han måtte tage sin almindelige pelsfrakke på og varme støvler. Så ingen børn ville genkende ham på gaden.
«Hvor skal jeg søge? Efter en god, venlig, ansvarlig og modig hjælper?» tænkte Julemanden, mens han stod på det smukt pyntet torg ved juletræet. Hans blik vandrede over børnene, der gik forbi. Men intet barn passede til Julemands høje krav. En pige trak sin mor i ærmet og bad om is, en dreng nægtede at trække slæden selv, og ved en stand med juleleker lavede en drillefugl rigtig spektakel og krævede, at man skulle købe ham en julelollipop.
Pludselig fangede Julemands blik blandt de andre børn en lille tynd dreng, som var klædt i en tynd jakke og slet ikke vinterstøvler. I sådan frost burde drengen være frosset fra top til tå. Men drengen klagede ikke og græd ikke, han holdt farverige håndlavede juleleker i hænderne. Og tilsyneladende tilbød han forbipasserende mennesker at købe dem af ham.
Julemanden skyndte sig gennem mængden til drengen for at finde ud af, hvad der fik ham til at stå alene i sådan frost. Næppe var han kommet hen til drengen, før han råbte:
Håndlavede juleleker! Billigt!
Hej dreng, hvor har du sådan nogle smukke juleleker fra?
Lige fra Julemands værksted! Juleleker af højeste kvalitet. Vil du købe? Jeg giver dem billigt.
Julemanden kiggede opmærksomt i øjnene på drengen og bemærkede i dem refleksen af de kvaliteter, han så længe havde søgt efter hos andre børn. Men han skulle ikke skynde sig med at træffe en beslutning, han skulle kontrollere alt grundigt. Og han sagde:
Fra Julemands værksted siger du? Interessant... Lad mig se, — Julemanden tog en rød kugle i hånden, på den var der omhyggeligt tegnet snoede mønstre med en tynd hvid pensel, som mindede om snefnug.
Kan du lide mine leker? Normalt går alle forbi... — sagde drengen, og hans øjne var fyldt med både håb og tristhed.
Du ved, jeg har været i en julemands værksted før, og lekerene, som alverne laver der, er meget mindre farverige end dine.
Så køber du denne kugle af mig? — drengens øjne glinsede af tårer, der var ved at falde.
Mere end det, min ven, jeg køber dem alle og endda mere, men du skal svare mig på ét vigtig spørgsmål. Og svare ærligt.
Alt hvad du vil vide! — drengen var klar til at gøre hvad som helst, bare for at sælge de kugler, som han så flittigt havde tegnet flere nætter i træk.
Fortæl mig, hvad får dig til at bruge dit utrolige kunstnertalent på at sælge juleleker på torvet på juleaften, og endda i en jakke, der næppe beskytter dig mod vinden?
Drengen svarede ikke i lang tid. Han sænkede hovedet og blev så skamfuld over for denne gavmilde voksen, som var klar til at købe alle hans juleleker. Han søgte efter de rigtige ord, men kunne ikke sige sandheden.
Jeg ser, at noget bekymrer dig, men du kan stole på mig. Tro mig, jeg kan holde de vigtigste hemmeligheder. Men hvis du ikke vil svare, behøver du ikke. Jeg køber dine juleleker alligevel, bare sig mig prisen.
Nej, det ville være uærligt. Jeg lovede at fortælle.
Jeg værdsætter din ærlighed, og jeg vil gerne takke dig.
Julemands ord rørt drengen så meget, at han tog et dybt åndedrag af den kolde luft og sagde:
Jeg sælger leker på torvet, fordi jeg har brug for penge til at købe mad. Jeg bærer denne gamle jakke, fordi jeg ikke har andet tøj. Jeg spilder mit talent, fordi jeg ikke har råd til at udvikle det. Jeg er hjemløs, jeg beder dig bare ikke at have medynk med mig. Køb bare kulerne.
Du er en meget modig dreng. Undskyld, jeg spurgte ikke dit navn.
Jeg hedder Tema. Jeg har holdt min del af aftalen.
Hvad hvis jeg tilbyder dig meget mere end bare at købe kuglerne? Jeg kan tilbyde dig hjælp. Tilbyde dig arbejde og logi. Men tro ikke, at jeg har medynk med dig.
Men hvorfor mig?
Du forstår, jeg har brug for en hjælper. En som dig - en modig, venlig, ansvarlig dreng.
Hvad arbejder du med?
Jeg... Hvordan skal jeg sige det... Jeg er Julemanden.
Drengen lo, men Julemanden skyndte sig ikke at stoppe ham.
Du driller vel? Det kan ikke være sandt!
Tror du ikke på Julemanden?
Jeg tror, men... Der er ikke sket mig noget julemirakel i lang tid.
Så er det på tide at ændre det!
Julemanden klappede i hænderne, og der begyndte at falde kraftigt sne. Tema kunne ikke tro, at han havde været vidne til sådan trolddom.
Tror du nu, at jeg er Julemanden?
Ja! Jeg tror på dig!
Vil du så acceptere mit tilbud?
Selvfølgelig accepterer jeg!
Så tag dine juleleker, og vi tager nordpå for at forberede os til festen. Der bliver meget arbejde, men sammen klarer vi det helt sikkert.
Men skal du bruge mine juleleker? Du er jo troldmand, og dine alver kan sikkert...
Jeg har aldrig set så smukke juleleker før. Og tro mig, jeg har set meget... Og disse kugler lovede jeg at købe, så de er med rette mine. Og jeg hænger dem på mit juletræ.
Tak! — sagde drengen bare og omfavnede Julemanden glædeligt.
Det skal ikke siges, at sådan en ærlig og ansvarlig hjælper havde Julemanden aldrig haft før. Tema blev så godt lidt af troldmanden, at han tilbød ham at blive og arbejde for altid!
