Der var engang en lille rød Jeep. Han var allerede en stor dreng, fordi han kunne tanke selv og endda vaske sine egne hjul før sengetid. Og næsten hver morgen kørte han med sin mor til bil-børnehaven — det er sådan en særlig børnehave specielt for små biler.
Jeepen var et godt barn og lyttede ofte til de voksne. Men han kunne slet ikke lide at køre i autostol. Han kunne ikke lide, at han skulle sidde fastspændt på ét sted, mens han kørte et eller andet sted hen. Så hver gang de prøvede at spænde ham fast, viftede han med alle fire hjul og sagde, at han ikke ville køre nogen steder.
En dag blev mor meget træt af at diskutere med Jeepen og tillod ham at køre uden autostol. Den glade lille fyr satte sig på det ledige bagsæde og sang sange hele vejen og klappede glad med sine små døre. Han vidste, at mor var en forsigtig chauffør, så han var ikke bange for at køre uden at være spændt fast.
De var næsten fremme, og der var ikke sket noget farligt. Men pludselig sprang en lille dum killing ud på vejen! Mor bremsede hårdt og drejede til siden, bremserne hvinede, og hun blev slynget rundt. Den lille Jeep blev på grund af den pludselige drejning hårdt ramt med kofangeren mod ryggen af mors sæde og faldt ned på gulvet. Og killingen kom ikke til skade, blev bare forskrækket over, at der skete en ulykke på grund af ham, og løb væk.
Jeep, skat, er du okay?
Spurgte den forskrækkede mor-jeep. Hun åbnede døren og hentede den lille.
Min kofanger gør ondt! Mit hjul gør ondt!
Græd den lille Jeep.
Mor satte ham i autostolen og kørte hurtigt til bil-hospitalet. Dér undersøgte bil-lægen den lille patient, satte et plaster på kofangeren og forbandt det brækkede hjul. Og sagde, at indtil det var helet, måtte han ikke løbe, hoppe eller gå ture. Og skældte også ud over, at de ikke havde brugt autostol, ellers ville alle være forblevet raske. Jeepen sagde da:
Men vi vidste jo ikke, at der ville ske en ulykke! Hvis killingen ikke var sprunget ud på vejen, var der ikke sket noget farligt!
Ingen ved, hvornår der sker en ulykke. Hvis vi vidste, hvornår der ville ske noget ubehageligt, kunne vi undgå det. Netop derfor sætter man autostole til børn. Vejen er et meget farligt sted! Når som helst kan nogen løbe ud på den, eller det kan blive glat, eller der kan være et bump. Så skal bilen bremse eller dreje hårdt. Hvis et barn ikke er spændt fast, vil det slå sig hårdt og ende på hospitalet. Ligesom dig.
Jeepen svarede trist:
Okay... Men jeg kan ikke lide autostol!
Bil-lægen grinede:
Den behøver heller ikke at være rart, den skal beskytte små børn. Der er steder til leg — det er legepladser og dit værelse. Og der er farlige steder, hvor man skal opføre sig meget forsigtigt og opmærksomt. Og hvis forældrene siger, at det er tid til at spænde sig fast, så skal man lytte og ikke diskutere. Se, du lyttede ikke — nu må du ikke gå ture, før dit hjul er helet. Men nu vil du lytte til de ældre og kun køre i autostol, ikke?
Ja
Svarede den lille Jeep.
Og vil du køre i autostol, lille ven?
