I en skov var der en lys lysning, hvor dyrene mødtes hver dag. De talte med hinanden, diskuterede om forskellige ting og arrangerede endda rigtige koncerter. Normalt var der stor larm her, men i dag lød der kun 2 stemmer.
Hvad ved du om det? Du lever jo som en prins!
Haren var oprørt.
Som om dit liv er så svært!
Ulven svarede surt.
I vores skov rører ingen dig, du spiser bare gulerødder og stjæler kål fra haverne.
Åh, hvad siger du! Og du løber bare rundt i skoven og drikker te med ræven. Mens jeg…
Hold op med at skændes.
Pludselig lød en stemme i skoven. Det var Den Vise Ugle, der trådte frem på lysningen.
Jeg kan hjælpe jer med at finde ud af, hvem der har det sværest. Jeg bytter jeres haler i en dag, og så kan I leve hinandens liv.
Og så viftede Uglen med sin vinge - og Ulven fik en kort grå hale. Hun viftede igen - og Haren fik en lang grå hale. Og sådan blev det besluttet.
Haren hoppede fornøjet gennem skoven og pralede over for de lokale gøge. Men lykken varede ikke længe. Haren besluttede at stjæle kål i landsbyen, men det gik ikke. Så snart hans hale blinkede i buskene - lød der skud! Længe jagede jægerne den stakkels hare, der knap nok slap væk. Han tænkte sig grundigt om - og gik til lysningen for at vente på Ulven.
Ulven havde heller ikke held med sig. I starten blev han bare glad, løb rundt i skoven ubemærket, ingen lagde mærke til ham. Men i sin iver kom skovdyret ud på en fremmed lysning.
Og der sad ræven.
Åh, sikken dejlig hare.
Hun smilede snedigt.
Hvad siger du, er du helt blind?
Den grå jæger blev oprørt.
Jeg er jo en ulv.
Hvilken ulv? Lille hale, grålig - det er helt sikkert en hare.
Det synes jeg også.
Bjørnen trådte frem fra buskene. Og de strakte deres kloede poter mod den stakkels ulv. Og han måtte også flygte. De mødtes på lysningen - den udmattede ulv og den forpustede hare med halen mellem benene.
Tilgiv mig, Grå.
Haren bad indtrængende.
Du har det svært, jeg tog fejl.
Nej, det er dig, der skal tilgive mig. Hvordan klarer du at løbe fra alle, at nå det hele? Du havde ret, du har det sværest.
Og skændes ikke mere.
Igen trådte Den Vise Ugle frem på lysningen.
Alle har det svært at leve, det ser bare nemt ud udefra. Og uden at have levet en dag i en andens skind, skal I ikke dømme nogen!
