I et fjernt kongerige, i en fjern stat, levede der engang en konge. Længe regerede han, men alderen – den er sådan noget, man ikke kan flygte fra. Og dagen før sin fødselsdag besluttede han at handle klogt og meddelte sin beslutning til sine tre døtre.
Mine døtre, mine dyrebare. Som I ved, har jeg snart fødselsdag. Og jeg vil gerne meddele følgende: den der bringer mig den mest velsmagende og bedste tærte – hun skal overtage tronen sammen med sin mand.
Da den ældste datter hørte denne nyhed, skyndte hun sig til en udenlandsk konditor. Hun gav ham sit diadem, næsten kastede sig for hans fødder – og tryglede ham om at lave en tærte, og lovede at belønne ham kongeligt bagefter.
Den anden datter sendte bud til alle hjørner af landet for at få bragt eksotiske søde sager og frugter. Hun beordrede tjenerne til at ælte dej, samlede alle bær og begyndte at kommandere.
Men hvad den yngste gjorde – det ved ingen. Men i 3 dage og tre nætter forlod hun ikke huset, og i skumringen brændte hun mange lys…
Så kom kongens fødselsdag. Den ældste datter bragte ham en tærte, og ikke en almindelig en. Dejen var lavet i Frankrig, fyldet var specielt bragt over havet. Og så pyntet – pyntet så slottets vægudsmykninger ikke var så flotte.
Den mellemste datter udmærkede sig også. Hendes tærte så uanselig ud, men indeni – eksotiske frugter og søde sager, som danskere ikke var vant til. Kondenseret mælk og sirup flød som en flod – man skulle bare holde munden åben.
Men den yngste kom med tomme hænder, og endda beskidt – ansigtet fuldt af sod og aske. Da blev kongen vred.
Respekterer du mig ikke? Du har ikke engang bragt din egen far en lille tærte.
Vær ikke vred, far. Men jeg tænkte, hvad har vi ikke set i de tærter? Vi spiser dem én gang og glemmer dem. Men jeg gjorde noget bedre – jeg bagte mange tærter og gav dem til de fattige borgere. De vil spise dem og prise dit navn i lang tid endnu.
Da tænkte kongen sig om. Han tænkte længe og forstod, at hans yngste datter havde handlet rigtigt – hun havde glædet sin far og hjulpet de fattige.
Og så gjorde han hende til kronprinsesse. Og kongeriget blomstrede i mange år endnu.
