Tre små grise sang muntre sange, dansede sjove danse, spillede på forskellige musikinstrumenter. Og sådan var det hele sommeren.
Hvilken eventyrlig svineri.
Sagde Uglen, mens den fløj over engen, hvor de morede sig.
Og da efteråret kom og det blev koldt om aftenen, sagde en af brødrene ved navn Grynte:
Alle på verden har brug for et hus, både mennesker og små dyr, og også vi – små grise.
Åh, ikke nu. Når det bliver rigtig koldt, så tænker vi på det. Men nu vil vi lege.
Svarede Grynt og Grynk.
Hørte I det?!
Uglens stemme lød på det tidspunkt, da den sad i træet og observerede brødrene.
I vores område er der dukket en Ulv op, han er ondskabsfuld, sulten og frygtelig.
Åh, hvis du er bange for ham.
Indvendte Grynt og Grynk.
Så bliv da i dit træhul.
Og de begyndte at synge med en samlet grisestimme i to stemmer:
Vi er ikke bange
For den grå Ulv,
Den grå Ulv.
Hvor vandrer du
Grå Ulv,
Grå Ulv?
Hvem kunne have troet, at Uglens ord om ulven i skoven ville blive sandt. Dette nyhed var på alles læber blandt dyrene.
De små grise forstod, at tingene var alvorlige, allerede da de gik til sengs. Det var ret køligt udenfor.
Og om morgenen vågnede de af kulde, og det blev helt klart, at kulden nærmede sig, og de skulle bygge et hus. I det kunne de gemme sig for Ulven og varme sig i den strenge frost.
Grynt sagde:
Jeg bygger et hus af halm. Det vil være varmt og blødt, og der er så meget af det overalt, man behøver ikke gå langt efter byggematerialer, bruge penge og tid på transport. Og jeg behøver ikke at kalde på uduelige håndværkere.
Og jeg – af grene og kviste. Så det ikke blæser væk i vinden.
Svarede Grynk.
Som de sagde, gjorde de.
I mellemtiden byggede deres bror Grynte sit hus.
Han var klog og opfindsom, kunne kombinere leg og arbejde. Grynte lavede et fundament af sten, vægge af mursten, tag af rødt teglsten, installerede solpaneler på det for at generere elektricitet. For han ville udstyre huset med smart teknologi indvendig, og til det havde han brug for konstant strøm.
Og Grynk og Grynt fortsatte med at synge og danse:
En og to,
Og alt er klart,
Huset er bygget af halm,
Tre-fire,
Også af grene,
Vi kan more os igen.
Ulven hørte deres sange og råbte:
Hvem larmer i skoven, når Ulven er træt og sover?
Og da han så de to fede, røde små grise, begyndte han at hvine af glæde:
Vov, hvor fede små babyer! Jeg kunne kun drømme om sådan! Det skulle bare mangle, hvor heldig jeg er! At fange to svin på én gang!
De små grise blev bange og løb ind i Grynks halm-hus.
Ulven gik hen til deres ly, klappede sig bag øret med laben og sagde uforstående:
Hvad er det her for en halmbunke? Jeg ødelægger det let! Jeg skal bare trække vejret dybt og blæse med al min kraft! Dit hele skrøbelige halm-hus vil blæse væk.
Og Ulven blæste. Og halmen blæste væk. Huset kollapsede. Og de små grise løb til det andet hus, som Grynt havde bygget. Ulven sprang efter dem.
Åh, hvad er det her for en svag hytte af grene? Ha-ha-ha! Jeg ødelægger den også, men her skal jeg arbejde lidt, bruge kraft.
Og Ulven begyndte at ryste Grynts hus. Grenene faldt ned, støtterne brød, og dette skrøbelige hus kollapsede også.
De små grise løb så hurtigt de kunne.
Åh, se bare på disse flinke svin! De løber væk fra mig.
Råbte Ulven.
Jeg indhenter dem alligevel!
Og han greb dem i bagbenene. De små grise løb kun på forbenene. Foran dukkede et enormt fyrretræ op.
Vi løber hver til sin side.
Råbte Grynk og mindedes lektionerne i formationsøvelser fra skolens idrætsundervisning.
Og de sprang hver til sin side: Grynk til højre og Grynt til venstre. Og Ulven blev i midten og fløj med fuld fart ind i fyrretræet.
De små grises ben gled ud af hans enorme poter, og han selv slog hovedet mod fyrretræets stamme så hårdt, at gnister fløj ud af øjnene, og kogler regned ned på hans hoved.
Brødrene, uden vejret, løb til Gryntes hus. Han åbnede døren for dem og lod dem komme ind.
De små grise skælvede af frygt. Tårer løb ned ad deres snuder.
Ro jer ned.
Sagde Grynte.
Alt bliver godt! Ulven kan ikke ødelægge mit hus. Det er stærkt, vinden kan ikke blæse det væk, kraft kan ikke bryde det. Og for jer er det en lektie om, at man kan synge, lege og danse, hvis man har et sted at løbe hen! Sådan!
I mellemtiden løb Ulven rundt omkring huset, forsøgte at ødelægge det, men knækkede kun alle sine negle og slog alle sine tænder i stykker. Og han gik væk med ingenting.
Og inde i Gryntes hus besluttede han at give sine brødre en rundvisning.
Mit hus er meget smart. Det har ikke et lås, men åbnes ved fingeraftryk fra hoven. Der er bevægelsessensorer, en trådløs mini-knap til lyset over arbejdsfladen i køkkenet, en terning med forudprogrammerede tv-kanaler, en gas- og røgdetektor.
Og på soveværelset, når jeg våger op, og det er stadig mørkt udenfor, siger jeg: "Godmorgen!", og lyset tænder sig selv fra lyden af min stemme.
Når jeg går ud af badeværelset, slukker lyset sig selv fra den lukkede dør, og ventilationen tændes. Og jeg har også en robotstøvsuger. Den renser ikke kun gulvet, men også luften for støv og allergenpartikler.
Wow! Hvor fantastisk!
Beundrede brødrene.
Og ved I hvad? Jeg foreslår, at I bor hos mig i dette hus.
Sagde Grynte.
Men til det skal vi bygge anden etage, så der er plads til os alle.
Glimrende idé! Tak!
Tog Grynt og Grynk op.
Og de gik alle sammen i gang med arbejdet og begyndte at synge:
Nu skal vi bygge
Et vigtigt nyt hus med to etager!
For ikke at komme i knibe,
Skal vi bo i et stærkt hus!
Arbejdet gik hurtigt. De små grise byggede anden etage, og hele huset blev tilsluttet alarmen og sat under opsyn, og de levede i det venligt, roligt og glædeligt.
