Foråret lovede i år at blive sent og regnfuldt. Tunge grå skyer gled langsomt hen over engen, der lå midt i den gamle skov.
Kanten af engen var velkendt blandt skovens beboere, da det var det mest støjende sted — skovens losseplads. Her fandtes alt muligt: gamle rustne dåser, slidte bildæk, knust glas, kasser med byggeaffald, rester af engang udsøgt og dyrt møbel og andre produkter af menneskelig aktivitet. De lokale beboere var så vant til denne losseplads, at de endda mødtes ved den for at diskutere skovens nyheder.
Så også denne overskyet morgen mødtes gamle bedstefar Pindsvin og unge Egern ved kanten af lossepladsen. Pindsvin slæbte et ben fra en dyr stol fra lossepladsen og tænkte på, hvordan han kunne bruge fundet til at støtte taget på sin hule. Egern hoppede munter ned fra grenene for at tilføje noget affald til lossepladsen: to kogler.
Goddag, bedstefar Pindsvin.
Hilste Egern.
Godmorgen, Egern.
Svarede Pindsvin.
Smider du skrald igen?
Ja, hulen er fyldt med gamle kogler efter vinteren. Mor bad mig om at smide dem ud.
Svarede Egern.
Snart vil skoven være fyldt med affald. Lossepladsen bliver større og større.
Brummede gamle Pindsvin.
Men mor sagde, at lossepladsen snart vil være væk.
Og hvordan kan det lade sig gøre?
Undrede Pindsvin sig.
Der kom en Krage, som sagde, at der snart er valg til Skovparlamentet. Og i dag kommer der budbringere — kandidater, som vil fortælle om, hvordan de kan gøre vores skov bedre.
Fortalte Egern glad og kastede koglerne på bunken af tørre grene, pinde og rådden bark.
Krager, de sladderhanke, som altid flyver rundt i skoven og skræpper uden mening. Jeg husker, hvordan de ved sidste valg lovede os så meget, at tante Rævs ører blev længere end veninden Kanins.
Fnøs Pindsvin.
Nej, det er nye krager, og en af dem gav endda mor et grønt æble. Men selvom det var stort og smukt, var det surt.
Afbrød Egern Pindsvin.
Hvad, gav bare sådan et æble?
Undrede Pindsvin sig.
Og mor sagde også, at de i dag til middag kommer til engen for at fortælle om sig selv. Mor er allerede hoppet afsted mellem træerne for at advare dyrene. Alle samles, det bliver sjovt!
Glædede Egern sig.
Ja, sjovt. Jeg går ikke hjem, hvorfor kravle frem og tilbage, jeg bliver her. Det er værd at se på disse kandidater, måske rydder de faktisk lossepladsen i år.
Sagde vise Pindsvin.
Pindsvin gemte stolbenet under fjorårslövet og lagde sig ovenpå. Under samtalen med Egern havde Pindsvin ikke bemærket, at skovens beboere var begyndt at samles på engen.
Først hoppede kaninungerne ud på engen, langt foran far Kanin og mor Kanin. Forældrene kunne knap følge med børnene, mens de skubbede en barnevogn med de unger, der var født om vinteren.
Mor, far, kom herhen. Vi sætter os her, på denne side af affaldsbunken. Her er så mange kogler!
Råbte kaninungerne.
På samme tid nærmede bæverfamilien sig fra den anden side af engen. Forrest gik familiens overhoved — Bæver. Bag ham gled den imponerende Bævermor roligt og uden hast, og bagefter kom et dusin bævrunger.
Efter et stykke tid blinkede røde haler mellem træerne. Med bløde trin på den optøede jord kom Rævemor med tre rævunger til engen.
Skovens beboere samlede sig og diskuterede støjende den forestående begivenhed og de nyheder, der havde ophobet sig over vinteren. På det tidspunkt dukkede den første budbringer op på himlen. En grå hurtig krage styrtdykkede ned fra himlen, satte sig på en gren og skrappede højt:
Mine damer og herrer, mød gæsterne!
Højt på himlen over skovkanten dukkede en flok krager op. Over engen dykkede kragerne pludseligt ned, fløj en æresrunde over skovens beboere, hvilket vakte begejstring hos de små, og landede direkte på lossepladsen.
Vi hilser jer, skovens beboere. Vi har hørt om jeres problem, om denne gamle stinkende losseplads. Vi ved, hvordan vi løser det! Stem på os, og der vil ikke være spor tilbage af lossepladsen!
Skrappede en tyk krage med et grønt slips om halsen.
Ja, der vil ikke være spor tilbage. Noget lignende har vi hørt før, og ikke kun én gang.
Brummede Pindsvin.
Ja, vi vil have det. Lossepladsen er trættende. Bare det snart skete. Vi har ikke engang et sted at lege.
Råbte de små kaniner under bifaldende udråb fra far Kanin og mor Kanin.
Ja-ja, der vil ikke være spor tilbage af lossepladsen. Vi tænker kun på, hvordan vi kan gøre livet i skoven lykkeligt. Bare stem på os, og alt i livet vil ændre sig.
Tilføjede kragen med det røde slips.
Lossepladsen lugter grimt, det er så uæstetisk.
Støttede Ræv samtalen.
Der er mange andre steder i skoven, hvor I, kære krager, kan hjælpe skovens beboere.
Fortsatte den røde og slikkede sig om munden, mens hun kigget snedigt på kandidaterne.
Jeg garanterer jer, at I ser denne losseplads for sidste gang. Jeg lover jer, at jeg og mit hold i dag vil sprede den i stumper og stykker. Jeg vil bygge legepladser til jeres børn, jeg vil plante blomster overalt! Jeg..Jeg..Jeg…
Råbte en sort krage med briller højest af alle og travede rundt på toppen af lossepladsen.
Han snakker løs, selv jeg kan høre det. Man burde bede ham om at rense dæmningen også.
Henvendte Bæver sig til Bævermor.
Ja-ja, og de laver også en bakke til bævrunger, men de lover og lover.
Nikkede Bævermor.
Mens Bæver og Bævermor drømte, lyttede skovens beboere med åben mund begejstret til kragekoret. Og jo flere løfter der lød over engen, jo mere ophidsede blev kragerne. Kragerne troede allerede, at skovens beboere havde forstået, hvem der kunne løse alle skovens problemer.
Og nu vil vi traktere børnene og jer, vores elskede vælgere.
Råbte den sorte krage. Og hele flokken begyndte at uddele æbler. Mens skovens beboere styrtede frem for at gribe de gratis gaver, vendte Kragen med briller sig mod kollegen med det røde slips og klikkede med næbbet med et snedigt glimt i de frække øjne: "Sagen er i hus. Disse er allerede vores!"
Pludselig overdøvede lyden af knækkende grene støjen på engen. Fra skoven trådte en kæmpestor brun bjørn.
Hvad sker der her?
Brummede bjørnen utilfreds.
De lokale beboere blev øjeblikkeligt stille, og de frække snakkesalige krager blev forvirrede.
Hænger I jeres valgløgn op igen?
Bjørnen greb en tung gren, stor som et lille træ, og krageflokken fløj øjeblikkeligt og med utilfreds støj op over engen.
Hvis I havde villet, havde I for længst ryddet op selv, i stedet for at tilføje mere affald med skrald.
Netop da kom mor Egern, som så den flygtende flok af kandidater og vælgerne, der spiste æblerne færdige og kastede skraldet på jorden uden engang at bringe det hen til affaldsbunken. Langsomt spredte skovens beboere sig. Gamle bedstefar Pindsvin samlede æbleskraldet på sine pigge og bar det hen til affaldsbunken. Valgkampagnen var overstået, men der ventede meget interessant forude.
