Karakterer:
- Rødhætte – pige i stilfuld kasket
- Mor – kvinde i midten af tyverne, kan ikke skelne pop-it fra simple dimple
- Gråulven – misbruger, går ikke til terapi
- Bedstemor – sød og venlig gammel dame
- Onkel Stephan – ordentlig politibetjent
Lille lejlighed i en høj etagebygning. Et teenagepiges værelse. Plakater med Klava Koka hænger på væggene. Pigen står ved spejlet og prøver endnu et look. En oversized sweatshirt og skinny jeans. For at fuldende sit look sætter pigen en knaldrød kasket på.
Rødhætte: Det er da stilfuldt! Alle bliver chokerede over mit look!
Mor kigger ind i værelset. Hun bemærker, at pigen er ved at gøre sig klar.
Mor: Hvor skal du hen?
Rødhætte: Til Klava Kokas koncert, mor, jeg fortalte dig det.
Mor: Jeg husker det ikke helt, men jeg har en opgave til dig.
Rødhætte: Ingen problem, fortæl mig det.
Mor: Du skal køre til bedstemor og bringe nogle pandekager til hende.
Rødhætte: Det er jo på den anden side af byen, jeg når ikke til koncerten!
Mor: Hvis du bruger mindre tid foran spejlet og skynder dig, når du det hele.
Rødhætte: Hvad får jeg for det?
Mor: Halvdelen af pandekagerne er dine.
Rødhætte: Hvad skal jeg med pandekagerne? Du ved hvor mange kalorier de har? Og jeg er på diæt. Mor, du er virkelig crazy. Jeg taler om cash.
Mor: Hvad for nogle penge?
Rødhætte: Cash, penge, kontanter. Forstår du? Hvis det er nemmere for dig, kan du overføre det til mit kort efter telefonnummeret.
Mor: Okay, okay. Jeg overfører penge til dig, bare skynde dig. Og tal ikke med nogen på vejen, vær forsigtig.
Rødhætte: Jeg tager ikke bussen, det er myldretid. Jeg bestiller en taxa i stedet.
Mor: Som du vil, du ved bedst. Giv bedstemor min hilsen, sig at vi savner hende.
Mor går ud af værelset. Efter nogle minutter modtager Rødhætte en sms om, at pengene er overført til hendes konto. Hun er glad og bestiller en taxa, tager sin røde dunjacke på, stiefletter chelsea, putter pandekagerne i en bæltetaske og løber ud til indgangen for at vente på taxaen.
En grå Kia Rio kører op. Rødhætte stiger ind i bilen, og pandekagerne holder hun på knæene. Chaufføren ser mistænksomt på hende. Han snuser.
Ulven: Pige, pige, hvad hedder du?
Rødhætte: Jeg hedder Rødhætte.
Ulven: Og hvor skal du hen, Rødhætte?
Rødhætte: Til bedstemor, på den anden side af byen. Jeg bringer pandekager til hende. Men jeg er bange for, at jeg kommer for sent til koncerten.
Ulven: Hvad er det for nogle pandekager? De lugter godt, hvad er der i dem? Kød eller kylling?
Rødhætte: Bare almindelige pandekager. Kan du venligst skrue op for musikken?
Bilen kører af sted. Fra højttalerne lyder sangen "Hvis længe-længe-længe".
Rødhætte kigger ud af vinduet, Ulven kaster stadig blikke på pandekage-beholderen. Bilen kører op foran en høj etagebygning.
Ulven: Du ved, Rødhætte, jeg arbejder faktisk ikke som taxachauffør, det er bare min hobby.
Rødhætte: Vi er allerede fremme, jeg skal gå. Ellers kommer jeg for sent til koncerten.
Ulven ser ondskabsfuldt på pigen, hans øjne glimrer af list. Og i hans hoved er der opstået en ondsindet plan.
Ulven: Sådan skal det være, pige, enten giver du mig pandekagerne og går stille til din bedstemor, eller jeg åbner ikke bildøren og du kommer for sent til koncerten.
Rødhætte: Hvordan kan du gøre det! Du kan ikke gøre det, jeg giver dig ikke pandekagerne, min mor bagte dem til bedstemor, ikke til gråulven!
Ulven: Hvis du ikke vil give mig pandekagerne, så spiser jeg dig!
Rødhætte mister ikke modet. Hun tænker hurtigt på, hvem hun kan råbe efter for hjælp. Mens ulven vender sig væk for et øjeblik, trykker hun så hårdt som muligt på hornet i bilen og råber.
Rødhætte: Hjælp! Røveri! Politi!
Politibetjenten Onkel Stephan går forbi. Han hører skrigene fra bilen og skynder sig til hjælp.
Onkel Stephan: Borger Ulv, hvad foregår der her?
Ulven: Undskyld, chef, alt er i orden, gå videre.
Rødhætte: Han ville røve mig og tage pandekagerne! Og han lader mig ikke ud af bilen! Jeg kommer snart for sent!!!
Ulven: Hvem holder dig tilbage, gå din vej.
Ulven åbnede døren og Rødhætte steg ud af bilen.
Rødhætte: Tak skal du have, Onkel Stephan, nu når jeg både til bedstemor og til koncerten! Og jeg giver Ulven de laveste karakterer for turen og skriver en klage.
Onkel Stephan: Gerne, pige, løb nu. (til Ulven) Nå, min ven, skal vi blæse i røret?
Ulven: Kan vi ikke blive enige, chef?
Onkel Stephan: Jeg er en ærlig politibetjent, jeg tager ikke bestikkelse. Så jeg beder dig om at blæse.
Ulven gør som politibetjenten beder ham.
Onkel Stephan: Uh-da! Hvem har spist ulvebær og sat sig bag rattet? Det er ikke godt, vi skal udfylde en rapport.
Ulven: Hvorfor blev jeg overhovedet involveret i denne Rødhætte-sag!
Slut.
