Der var engang en by ved navn Kedeligby. Byen lå ved foden af et bjerg. Navnet var ikke uden grund. Der boede mennesker – kedeligere mennesker – som aldrig havde oplevet glæde i deres liv. Deres liv var simpelt og almindeligt. Der var ingen lyse plakater på gaderne, ingen smukke huse, og aldrig havde en teater besøgt byen, og hvad en cirkus var, havde folk slet ikke hørt om.
Og i Kedeligby var der heller ingen butikker med gode og kvalitetsvarer. Når mennesker mødte hinanden på gaden, spurgte de hinanden:
Kan du ikke sige mig, hvor man kan købe en smuk kjole?
Ved du ikke, hvor man her sælger duftende sæbe?
Har du ikke set, hvor man her kan købe varme støvler med smukke spænder?
Børnene havde aldrig været til børnefester, havde aldrig smagt lækker is og chokoladebonboner, og spurgte ofte deres forældre:
Mor, far, hvad er film? Og hvorfor har vores by ingen trampoliner, hvor man kan hoppe og have det sjovt?
Forældrene kunne kun trække på skuldrene, for de vidste virkelig ikke, hvor de skulle gå hen og hvordan de skulle tilbringe weekenden sammen med børnene.
Sådan levede indbyggerne i den kedelige og underudviklede Kedeligby uden at vide, at der faktisk var absolut alt i byen: børneunderholdningscentre med trampoliner og forlystelser, caféer med lækker is, og butikker med duftende sæbe og gode parfumer.
Og på den anden side af bjerget var der en anden by ved navn Lykkestad. Mennesker kørte i smukke dyre biler, brugte dyr kosmetik, og købte kvalitetsvarer og lækker mad. Lykkelige glade børn løb rundt i grønne, smukke parker, kørte på forlystelser og hoppede på trampoliner. Hver dag arrangerede man koncerter på byens hovedplads, hvor berømte kunstnere optrådte, konkurrencer blev afholdt, og der blev uddelt præmier.
Og denne smukke by blev styret af Kong Reklamus og små reklamemænd hjalp ham med det. For deres kære indbyggere gjorde de alt for at gøre deres liv let, sjovt og glædeligt – de åbnede nye butikker med smukke legetøj, bragte kvalitetsvarer fra udlandet, smuk tøj og lækker mad.
En dag rejste Kong Reklamus på forretningsrejse. Han tog alle sine attributter for et lykkeligt liv og en bil, der kunne flyve, svømme og køre. For længe siden havde en opfinder-ven givet ham denne bil. Og da Kong Reklamus ikke havde sovet aftenen før, faldt han i søvn ved rattet efter at have fløjet hundrede kilometer.
Da Kong Reklamus åbnede øjnene, blev han forvirret. Alt omkring ham var gråt og uanseeligt: mørke huse, triste mennesker.
Hej, kan du sige mig, hvad er det her for en by?
Sporgte Kong Reklamus en forbipasserende.
Kedeligby.
Svarede den triste mand langsomt, og uden at vende sig omkring, gik han videre.
Da Kong Reklamus hørte byens navn, forstod han, at han var endt i en kedelig, uinteressant by, hvor der ikke var noget godt, glæde, latter og… reklame, som kunne hjælpe mennesker med at blive lykkelige.
Og så besluttede Kong Reklamus:
Jeg må helt sikkert hjælpe disse ulykkelige mennesker! Hvordan skal jeg gøre det?
Og så mindedes Kong Reklamus sin elskede æske, som hans far engang havde efterladt ham, og hans far havde fået den fra sin far. Æsken var ikke almindelig, den indeholdt tusinder af reklameblade, takket være hvilke mennesker lærte om nye typer tjenester, om ankomsten af nye varer, om afholdelse af børnefester.
Kongen tog æsken frem, lukkede øjnene og sagde "En, to, tre" og sendte bladene op i himlen. Pludselig blev alt omkring oplyst af klart lys, musik begyndte at spille, og pludselig dukkede mængder af lykkelige mennesker med smil på ansigtet op på gaderne. Reklamen var kommet til byen!
Nu kunne man her købe alt – både legetøj, bonboner, smuk farverigt tøj, rejsepakker, billetter og alt, hvad hjertet ønsker.
Siden da blev byen omdøbt til Festby!
Læs eventyr og det vil også gå dig godt og være rentabelt.
