Hvem elsker ikke sæbebobler? Disse muntre regnbuefarvede kugler glæder mange børn. Men den lille dreng Mitte havde aldrig set dem før. Det skyldes, at han er meget lille, og mange ting, som vi kender, virker ekstraordinært interessante og usædvanlige for ham.
En dag, mens han var på legepladsen med sin mor, lagde Mitte mærke til en stor, flyvende, gennemsigtig kugle. Vejret var dejligt, solen skinnede klart, og der var mange børn på legepladsen. Mitte fulgte kuglen med øjnene og blev meget overrasket, da den pludselig forsvandt. Han så tydeligt: kuglen flyver og flyver, ingen rører den, og så pludselig – hop – så er den væk.
Hvis han bare kunne gå til sin mor og spørge: "Hvad er denne magiske kugle?", men han kan ikke tale endnu, og han kan ikke pege og vise det, for kuglen er allerede væk. Så han må finde ud af det selv.
Mitte undersøgte legepladsen grundigt. Han løb forbi sandkassen, kravlede op på rutsjebanen for at se bedre og rutsjede endda ned ad den, bare for at være sikker. Han gik forbi gyngen, hvor de større piger fløj meget højt op. Den magiske kugle var ingen steder at se.
Pludselig så han noget glimre i øjekrogen ved bænken. Han skyndte sig derhen uden at tøve. Og han tog ikke fejl. Foran hans øjne udfoldede der sig et fantastisk syn: mange små og større gennemsigtige kugler fløj op på himlen og forsvandt. Nogle kugler faldt til jorden og forsvandt straks.
Men det mest forbløffende var, at en lille pige, ikke meget ældre end Mitte selv, skabte disse kugler. Hun slap dem ud fra en lille rund stok. "Hun er helt sikkert en tryllekunstner," tænkte drengen.
Han ville meget gerne gå hen og røre ved disse usædvanlige flyvende kugler. Lige i det øjeblik fløj en sådan forbi ham. Mitte tog nogle skridt, strakte sine små hænder ud og var tæt på at fange kuglen, men den forsvandt pludselig igen. Mitte følte kun våde sprøjt på sine hænder. Uanset hvor meget han prøvede at fange kuglen, så snart han rørte den, sprængte den.
Pigen, der blæste bobler, så at Mitte interesseret prøvede at fange dem. Hun blæste en stor, stor boble og fangede den med sæbestokken. Mitte iagttog hende som hypnotiseret. "Helt sikkert en tryllekunstner," tænkte han. Pigen holdt boblen tæt på Mitte, så han kunne se den ordentligt.
Han så, hvordan kuglen skinnede i alle regnbuens farver, hvis navne han endnu ikke kendte. I denne kugle var der en hel verden, bare vendt på hovedet. Men så snart Mitte strakte sin lille hånd mod boblen, sprængte den igen. Drengen blev ked af det og begyndte at græde. Han ville også gerne kunne beherske denne ukendte magi.
Da hun hørte Mittes gråd, kom hans mor straks løbende.
Så her er du, lille mand, jeg har ledt efter dig på hele legepladsen," sagde hun og tog drengen i sine arme.
Mitte pegede på boblerne, der fløj omkring.
Sæ-be-bob-ler," sagde hans mor stavelse for stavelse, "Kunne du godt lide boblerne?"
Mitte smilede til svar. Han vidste ikke, hvordan han skulle fortælle sin mor, hvor meget han elskede disse flyvende magiske kugler.
Kom, vi køber nogle bobler til dig," sagde hans mor.
Da Mitte fik sine egne bobler, blev han meget glad. Han kunne endnu ikke blæse dem selv, og hver gang han ville se de skinnende kugler igen, gik han til sin mor og rakte hende dåsen. Hans mor fangede altid nogle få bobler på stokken, og de kiggede på dem sammen. Og nogle gange lavede hun hele figurer af sæbebobler. Mitte elskede det.
Han var sikker på, at han snart ville kunne lære at blæse dem selv. Man skal bare ville det meget – og så vil det lykkes!
