Dagen gik mod sin afslutning, og som altid kom bade, godnathistorie og søde drømme. Men af en eller anden grund kunne den lille pige Evanja slet ikke falde i søvn. Hun vendte sig fra side til side og ventede på den drøm, der blev ved med at udeblive.
Så kom en lille brise gennem vinduet, fik gardinet til at vippe, og døren åbnede sig på klem. Der dukkede en sort snude op – det var Toddy, hunden, som omhyggeligt passede på Evanjas søvn.
Ah, er det dig?! Jeg var næsten ved at blive bange.
sagde Evanja. Hun ville lige rette på hovedpuden og lægge sig mere bekvemt, da hun bemærkede en lys månestråle, der trængte gennem spalten i gardinet. Den så ud til at smile og invitere hende op til månen. Det ville være helt vidunderligt, tænkte pigen.
Toddy lagde sin snude på sengen og sagde:
Hop på!
Evanja blev meget nysgerrig. Selvom jeg kun er fire år, er jeg ikke bange. Evanja klatrede op på hundens ryg og… oh, mirakel – nu galopperer de opad, vinden fletter hendes fletninger op, og månelyset får hende til at knibe øjnene sammen.
Hvor smukt!
sagde Evanja, da det klare månelys oplyste store skyer, og på dem sad mange små, interessante, lyse væsener med små vinger.
«Hvem kan det være?» – gik det gennem pigens hoved. Som svar på hendes tanke hørte hun tynde stemmer:
Velkommen, lille Evanja! Vi er små månefeer. Vil du være venner med os?
En af de små feer fløj hen til Evanja og blæste en lille fjer af sin håndplade.
Tag den, hvis du vil se os igen, skal du puste på fjederen tre gange.
sagde den lille fe.
Oh, det er en drøm, selvfølgelig en drøm!
sagde Evanja. Så gøede Toddy, og Evanja åbnede øjnene. Hun lå i sin seng, og ved siden af hende sad Toddy og viftede med halen.
Ja, det var en magisk drøm!
sagde pigen og kastede dynen af for at stå op. Så bemærkede hun en fjer på hovedpuden – præcis som i drømmen.
Hvad er det?
spurgte Evanja overrasket.
Det er simpelthen et mirakel!
udbrød pigen.
Nu skal jeg tro på mirakler. Jeg havde ret, da jeg sagde til mor, at magi lever omkring os. Og fjederen er beviset.
Hun sprang ud af sengen, stoppede fødderne i tøflerne og løb glad hen til sin mor for at fortælle hende.
Evanja vidste, at der ventede store, interessante og spændende eventyr forude.
