De siger, at hvis man drømmer stærkt nok om noget, vil det helt sikkert gå i opfyldelse. Jeg vil fortælle jer en historie, der skete med en lille pige fra nabolaget, som jeg kendte.
Vi boede på samme repos. Hver morgen blev pigen ved navn Sofie fulgt til børnehaven af sin bedstemor. De talte om naturfænomener: sne og regn, vind og storme, havbølger og flodsten, om årstidernes skiften.
Bedstemor fortalte Sofie om vinteren, foråret, sommeren og efteråret. Pigen var meget nysgerrig og i sine fire år usædvanligt kvik og intelligent. Hun havde en meget udviklet fantasi og forestillingsevne. Sofie forsøgte at give alle genstande og fænomener omkring hende magiske kræfter og eventyrlige evner.
På vejen til børnehaven, når den lille pige stadig var meget søvnig, men skulle gå ret hurtigt og forholdsvis langt, forestillede hun sig, at hun sov, og at alt, de mødte på vejen, var en vidunderlig magisk drøm.
Blomsterne i bedet hilste på hende ved at nikke med deres farverige og duftende hoveder, som om de sagde:
God mor-gen!
Sommerfuglene, der kredsede over blomsternes hoveder, gentog:
Ha' en go' dag!
De biler, der kørte forbi på vejen, tude nogle gange til hinanden, og for Sofie lød det som en melodi for hornet, der blev spillet af et usynligt orkester ledet af en talentfuld dirigent.
Pigen voksede op, og da hun begyndte i skolen, forstod hun, at der eksisterede mange vanskeligheder, som hun gerne ville forenkle.
Selvom der allerede var opfundet og skabt mange forskellige hjælpemidler til husholdningen, for eksempel mixer, blender, kaffemaskine, mikrobølgeovn, føntørrer, støvsuger og andre. Men Sofie ønskede sig noget mere, noget der kunne gøre livet lettere for piger, unge kvinder, kvinder.
At lektier kunne laves med et sving af en tryllestav, uden at anstrenge sig og uden at gøre en indsats, for eksempel. Og da der i enden af hver tryllestav oftest befandt sig en lille skinnende stjerne, og efter at have talt dens hjørner, og der var kun fem, forstod Sofie, at hun også skulle få topkarakterer i skolen. Og hun elskede virkelig at lære.
Og når hun satte sig til lektierne, henvendte hun sig til tryllestaven med ordene:
Stjerne-stjernelille, skin så klart, hjælp mig med at lære smart!
Og strålerne skinnede endnu stærkere, hvilket begejstrede pigen meget, og hun lærte sine lektier hurtigt, med glæde og grundigt.
Sofie elskede også at gå til fester, som hendes veninder arrangerede til forskellige højtider, og at invitere gæster hjem til sine egne festligheder.
Til fester skulle man altid have stilfulde og farverige, interessante og sjove tematiske kostumer. Og til opbevaring af dem havde vores pige en magisk kiste med kodelås, som hun havde arvet fra sin elskede bedstemor-troldkvinde.
Dagen før en fest gik Sofie hen til kisten, tastede koden bestående af syv hemmelige cifre, og når den åbnede sig, så hun med begejstring på dens indhold.
Der var et tostrenget spejl med håndtag i en smuk udskåret sølvramme. Hun henvendte sig til det for hjælp til at skabe frisure og vælge makeup. Efter at have set på sig selv fra den ene side af spejlet bad Sofie om hjælp, og et øjeblik senere vendte hun spejlet om og så allerede sit fuldstændigt forvandlede spejlbillede med smukt lagt hår og passende makeup.
I denne kiste var der også et smykkeskrin med syting: nåle af forskellig tykkelse, farvede tråde, skarpe knappenåle, forskellige sakser. Og under dette smykkeskrin lå forskellige stoffer, bånd, stykker af bånd.
Kort sagt, alt hvad der kunne være nyttigt til syning. Fra disse genstande bad Sofie om sine kostumer. Hun rørte ved tråde af en bestemt farve med hånden, og det var allerede et ønske. Det betød, at det var præcis den farve, hun ønskede sin kjole i. Alt skete ved magi og hendes ønske.
Til nytår valgte pigen en hvid kjole, til den 8. marts - lyserød, om sommeren - rød og grøn, om efteråret - gul, til Halloween - orange, og til sin fødselsdag - lilla.
Og denne pige Sofie havde også eventyrlige hjælpere, der hjalp hende med at bevæge sig hurtigt. Det var vidunderlige rulleskøjter-indhentere, en hurtig løbehjul-hurtigkører, en cykel-hurtigløber, sneakers-lettrædere. Hun brugte alle disse genstande meget ofte, hvilket overraskede hendes klassekammerater.
Men en dag, da hun tilsidesatte sikkerhedsreglerne, ikke havde taget knæ- og albuebeskyttere på, kørte hun på rulleskøjter-indhentere efter sine veninder og snublede over en kantsten og faldt. Skaden var ikke alvorlig, men ærgrelsen over ikke at have indhentet veninderne var stor. Sofie satte sig på kanten af kantstenen og græd.
Åh, hvis bare der nu dukkede en god prins op og trøstede mig. Og endnu bedre, hvis han hjalp mig op og fortsatte den påbegyndte vej med mig som min støtte og opbakning.
Sofie lukkede øjnene og sænkede hovedet. I tanker sad hun der et par minutter mere og besluttede at køre videre uden at håbe på et mirakel.
Hun løftede hovedet, åbnede øjnene og…
Foran hende stod en ægte prins i festdragt og med krone på hovedet. Hans hår vajede i vinden, tøjet strålede af luksus, og smilet forlod ikke hans ansigt. Han rakte hånden ud til Sofie og hjælp hende op.
Prinsen var også på rulleskøjter (nu bevæger alle moderne prinser sig udelukkende på rulleskøjter), og videre kørte de sammen, hånd i hånd.
Pigen kunne ikke tro sin lykke, for det viste sig, at alt, hvad hun havde drømt om, var gået i opfyldelse!
Derfor skal man drømme. Og hvis du er sød, velopdragen og lærer godt, vil drømme helt sikkert gå i opfyldelse. Man skal bare virkelig ønske det. Læs eventyr for børn, og magien vil helt sikkert ske i jeres liv også!
