I en lille-lille by, langt væk fra Moskva, boede der en pige ved navn Masha. Og hun havde tilsyneladende alt — hun var smuk, intelligent og klar til at starte i første klasse. Men hun ønskede virkelig at være på internettet.
Åh, mor, køb mig en tablet.
Lød det hver dag i deres hjem.
Men moderen gav ikke op i begyndelsen. Gang på gang stillede hun spørgsmålet:
Hvorfor har du brug for en tablet, skat? Har du virkelig ikke noget at lave? Vi har jo sådan en smuk natur her, sådan en natur…
Men Masha gav ikke op, og begyndte igen sin sang:
Jeg vil på internettet, ligesom Valka. Der er jo så meget derinde, mor… Valka siger, at der er udviklende programmer. Med en tablet bliver jeg så klog i skolen!
Og en dag smeltede den kærlige moders hjerte. Hun skrabede sammen, hvad hun kunne, og lånte af naboerne, og en dag kom hun hjem med en tablet. Hun gav den til den strålende lykkelige Mashenka, smilede ved sine egne tanker og gik ud for at passe haven.
Mashenka satte sig på kakkelovnen med tabletten og begyndte at lege. Og der var virkelig så meget… Man kunne skrive med venner, se farverige videoer, masser af lyse billeder og dynamisk musik.
Og Masha lagde ikke mærke til, hvordan hele dagen gik. Hendes mor kom til hende og klikkede irriteret med tungen:
Har du siddet her hele dagen? Nu skal du i seng!
Bare fem minutter mere!
Men moderen var ubøjelig:
Det er allerede ti om aftenen! Alle ordentlige piger sover allerede.
Modvilligt lagde Masha tabletten fra sig og gik i seng. Og hun drømte, at hun blev den mest populære person på internettet. Derfor smilede Mashenka bredt i søvne, hvilket rørte hendes mor.
Den næste dag gik også. Men Mashenkas mor skulle have gæster. Hun var travlt optaget hele dagen med huset, men Mashenka nægtede at hjælpe hende. Moderen måtte gøre alt selv: dække bordet, gøre rent i huset og arbejde i haven.
Masha afviste bare hendes anmodninger, for internettet var mere interessant. Og selv da Valka kom med sin mor, vendte Masha ikke engang hovedet i hendes retning. Moderen rystede bare bedrøvet på hovedet og gik.
Og Masha lagde ikke mærke til, hvordan dagen gik, og hun faldt i søvn med tabletten i hænderne.
Det er uvist, hvor længe hun sov, men hun vågnede i et mørkt-mørkt værelse.
Mooooor.
Kaldte Masha, men ingen svarede. Bange sprang pigen op, tog sine tøfler på og løb rundt i huset. Men der var ingen.
Hun er gået.
Pludselig lød en stemme. Og med rædsel opdagede Masha, at den kom fra tabletten.
Hvad er der sket? Hvor er hun gået hen?
Spurgte pigen med rystende stemme.
Er det vigtigt? Det er allerede oktober, hun er taget til byen.
Oktober? Hvad med mig? Jeg skulle jo starte i skole!
Bedrøvet holdt Masha hænderne om hovedet.
Har du brug for den, tænk efter? Jeg har alt her: vi kan sammen lære skolens pensum.
Masha syntes endda, at der dukkede et smil op på den sorte skærm.
Hvad med Valka? Mor, klassekammerater? Nej, det kan ikke være rigtigt.
Det er alt sammen nonsens, du vil snart glemme det. Mor kommer ikke tilbage, hun er sur på dig. Og vi vil være sammen hele livet. Jeg vil vise dig så mange spil, så mange videoer. Vil du?
Neeeej.
Masha trak sig bange tilbage.
Nej-nej-nej-nej.
Og hun skreg. Satte sig på gulvet og begyndte bare at skrige… Indtil hun pludselig vågnede.
Hvad er der, Mashenka? Har du drømt noget?
Den bange mor dukkede op i døråbningen.
Ingenting, mor.
Masha løb hen til sin mor og gav hende et stort kram.
Tilgiv mig. Jeg vil altid-altid hjælpe dig i huset nu. Og den tablet smider jeg væk.
Den forbløffede mor strøg Masha over hovedet og forstod ikke, hvad der var sket. Måske var det til det bedste. Men Masha blev den gamle igen og sad ikke mere end en time ved tabletten. Ellers ville de dårlige drømme komme igen.
