Den længe ventet vinter var kommet. Det første bløde sne faldt. Træerne blev klædt i hvide frakker. Det blev eventyrligt smukt udenfor. Alle var glade for det friske sne, især børnene.
Mor, – sagde drengen Mads, – se hvor smukt det er udenfor vinduet! Skal vi gå ud og kaste snebold?
Mor var enig. De klædte sig varmt på, tog slæden og gik ud.
Der var mange børn på gården. Nogle kørte ned ad bakken, andre lavede snekuler, tredje byggede en fort. Alle lo og havde det sjovt. Det var som om verden blev oplyst af glæde og lykke!
Mads! Mads! Kom hurtigt til os! – kaldte drengene på drengen.
Mads løb til sine venner. Sammen lavede de en stor sneman. De gjorde næsen af gulerod, øjnene af kogler, og tegnede et smil. Snmanden blev vidunderlig – som levende. Børnene troede endda, at han blinked til dem. Det gjorde alle endnu gladere. For sådan noget sker kun i eventyr… Måske var det en rigtig eventyr?..
Om aftenen gik børnene hjem. Og så skete der et mirakel. Fra under grantræet på gården dukkede en lille nisse op i rød frakke og rød hue. Han holdt en lille notesbog i hånden. Med små usikre skridt gik han hen til snmanden og smilede.
Hej, Snmand! Jeg er hjælper for Julemanden. Jeg kom fra byen Veliky Ustyug. Det er vores vintermagers hjemland! Fortæl mig venligst, hvordan opførte børnene sig, som lavede dig? Gjorde de nogen fortræd eller var de venlige og høflige?
Hej, Nisse! – svarede Snmanden. – Børnene på denne gård er meget gode. De var så glade for det første sne! Og hvilke sjove spil de spillede! Ingen slog engang hinanden! Alle var lykkelige! Jeg kunne ikke holde mig tilbage og blinked til dem...
Åh! Snmand! Det må man ikke gøre! Børnene må ikke vide, at vi eksisterer!
Nisse, undskyld, men jeg kunne ikke modstå børnenes smil, – svarede Snmanden trist.
Det er okay, – trøstede nissen ham. – Jeg er meget glad for, at børnene her er gode og lydigе. Jeg vil skrive deres navne i min magiske notesbog. Jeg giver listen til Julemanden. Og når Nytår kommer, og træerne tændes med farverige lys, vil hvert barn få den gave, som de ønsker sig mest!
Hvor fantastisk det er at få gaver! – blev Snmanden glad.
Den længe ventet højtid kom – Nytår. I hvert hjem var der duft af gran, mandariner og lækker mad. Overalt var der fest! Mads' familie var også i forventning om festen.
Sammen med mor pyntede drengen juletræet. Og under træet lagde han et kuvert med et brev til Julemanden. Mads drømte om en fjernbetjent bil og håbede, at hans ønske ville gå i opfyldelse. Han havde opført sig godt hele året: hjulpet sine forældre, ikke gjort dyr fortræd og prøvede endda ikke at skændes med andre børn på gården. For han vidste, at Julemanden og hans hjælpere så alt.
Morgenen den første januar løb Mads, uden helt at være vågen, hen til træet. Og – åh, mirakel! I en stor smuk kasse ventede hans bil! Drengen græd af glæde: drømmen var gået i opfyldelse!
Mads forstod, at ønsker går i opfyldelse, det vigtigste er at gå dem i møde: gøre kun gode gerninger, være et godt menneske og oprigtigt tro på mirakler.
Vær ikke bange for at drømme! Jo lysere drømmen er, jo tættere er den på at blive virkelighed!
