Vores lille Ida
Skal på ferie til Mallorca.
Hun tog rygsæk og kuffert med,
Så mange ting! Hvad mon der er med?
Et krydsord, så hun ikke keder sig,
Og perler til at flette et armbånd af!
Der er dukken Mie og krokodillen,
Han er plyset og så helt utrolig sød.
Her er balloner, runde og røde.
― Hvad skal de bruges til, min ven?
― Dem sender jeg op mod den blå himmel,
Og breve sender jeg med, så I kan lande hjem.
― Nå, og hvad mere?
― En rygsæk-bjørn på ryggen,
En havfrue og selvfølgelig katten,
Og ved siden af en plysch-odder, der sover blødt.
Og femten blade, tykke og fulde af billeder,
De andre må blive hjemme, det er ikke til at ændre,
For der er ikke plads, hvad gør man da?
― Hvor skal det hele dog hen, hvor skal det hen?
― Giv mig rygsækken! Den hjalp os så godt:
Der er spand, der er skovl, og alt er proppet i,
Og formerne til sandet, de skal med,
Og to sokker til hunden, det var det.
Vores lille Ida
Skulle til Mallorca,
Men hun var så lille,
Så hun tog kun legetøjet med.
Græd ikke, lille Ida!
Kjolerne du måtte lade blive,
Men der kommer en ny garderobe,
Klap bare lidt i hænderne.
Men husk nu, du lille ven,
Tøjet er vigtigt, det ved du den!
