Lille drageungen I, lillebroderen til Di, lyttede opmærksomt til sin søsters fortælling om deres nye ven, den lyshårede dreng Oscar, om hans gæstfri mormor og om de lækre bær, der gror i deres have.
En tidlig morgen listede han sig ud af drageungernes slot i det eventyrlige land og fløj derhen, hvor Di havde mødt de nye venner.
Han flyver og flyver og ser: en have, en mormor og en dreng. Kun drengen er ikke lyshåret, men mørkhåret og lidt lille.
Drageungen I landede forsigtigt, gemte sig i solbærbusken og sad helt stille. Han lyttede.
Mikkel, Mikkelsen, hvor har du gemt dig? – råbte mormor. – Jeg har mistet ham! Sådan en lille hamster! Han stod lige her for et sekund siden, og nu er han væk…
«Jeg husker tydeligt, at drengen hedder Oscar, og her er der en anden dreng», tænkte drageungen I.
Mikkel, hvor er du? Lukker du kaniner ud af buret?
Mormor gik hen til kaninburene og talte højt:
Vores modige dreng Mikkel
greb fat i en kanins hvide hale
i buret hos den gamle kanin…
Kom nu, kanin, kom herhen!
Og vær ikke bange for mig!
Jeg vil gerne lege med dig,
i haven slipper jeg dig.
Løb af sted uden at kigge tilbage,
lad os lege gemmeleg!
Drageungen I fløj stille efter mormor.
Nå, der er du, hamster! Gemt dig? Løbet fra mormor? – fandt mormor barnebarnet og fortsatte sit digt:
Mikkel vores er en hamster,
munden lukker han aldrig.
Når han kommer hjem fra børnehaven,
spiser han, spiser, spiser.
Han elsker pølser og kød,
og siger aldrig nej til …ananas,
hælder saft ned i munden,
sluger som en flodhest.
Når han bliver stor, forstår han nok,
at maden kræver et regnskab.
Spiser lidt og løber straks
hen i fitnesscentret,
for at forbrænde kalorierne.
Har du i det mindste skyllet gulerodden? Har du bare revet den af og puttet den i munden? Jeg troede, du havde lukket kaninerne ud igen.
Nej da, – svarede drengen og tyggede på gulerodden.
«Hvem skal jeg så lære at kende nu?» – tænkte drageungen I.
Lad os gå og plukke solbær. Mor kommer snart hjem, og vi har slet ikke fået spandene fyldt. Hvad skal hun ellers lave syltetøj af?
Drengen tyggede på sin gulerod og gik tavst efter mormor.
Drageungen kunne ikke holde sig tilbage. Han havde så lyst til bærrene, at han fløj hen til Mikkel.
Guldsmed! Guldsmed! – råbte Mikkel.
Mormor kiggede, smilte og svarede:
Det er da vores bekendte drageunge, Oscars nye ven. Er du kommet på besøg, Di?
Jeg er Dis lillebror. Jeg hedder drageungen I.
Den lille dreng stod der, tyggede på gulerod og blinkede. Han var sikkert meget overrasket.
Har du også klikket dig væk? Er du kommet på afveje fra din familie? – spurgte mormor.
Nej, – blussede drageungen op, – jeg fløj herhen, fordi jeg også gerne vil finde mig en ven og smage bærrene.
Af forlegenhed blev den knaldlilla hud på drageungen lyserød.
Vær ikke genert, spis bare bærrene. Vi har ikke nogen mangel. Der er stor høst af solbær i år. Hvor er du dog smuk, drageunge I!
Når vi bliver nervøse, bange eller kede af det, skifter vi hudfarve, – fortalte I og stoppede en hel kvist røde ribs i munden.
Du skal ikke være nervøs, spis bare én bær ad gangen, og tyg ikke på kvistene, de smager ikke godt. Det er bare, at du ville lære Oscar at kende, og han er her ikke i dag. Og det her er Mikkel, han er stadig lille. Kom forbi om to dage, Oscar kommer på besøg hos os, – sagde mormor venligt.
Drageungen I nød bærrene, sagde farvel til sine nye venner og fløj væk.
«Bare jeg ikke kommer til at sladre til morfar, han tror måske, at bedstemor er blevet senil: at hun møder drageunger og fodrer dem med bær», tænkte mormor.
Hvor fløj guldsmeden hen? – spurgte Mikkel, da han havde spist gulerodden.
Det var ikke en guldsmed, men drageungen I, – svarede mormor stille og begyndte at plukke røde solbær.
