Der var engang en kat ved navn Bonja og en lille ræv ved navn Sonja. De boede i skoven nær en birketunnel. De holdt meget af renlighed og orden.
En dag tog Bonja og Sonja til en lysning for at holde picnic og lege i det fri. Men da de kom derhen, blev de meget skræmt og overrasket: der lå affald overalt! Slikpapir, juice- og chipskasser, plastikflasker og kopper, dåser fra konserves, madrester og papirbidder dækkede hele jorden. Humøret forsvandt med det samme på grund af al det snavs. Selv den lyse forårssol glædede dem ikke længere...
Dette er fuldstændig uacceptabelt! ― udbrød Sonja.
Vi to kan ikke klare sådan en affaldsbunke! ― var Bonja bedrøvet.
Sonja og Bonja besluttede at kalde på skovens beboere for hjælp. De gik til ulven.
Ulv, vi har brug for hjælp! Vores smukke grønne lysning er meget snavset, og den skal rengøres for affald!
Jeg løb efter kaniner og er meget træt, ― sagde ulven, ― og lysningen betyder ikke noget for mig.
Så tog Bonja og Sonja til bjørnen.
Morfar bjørn, vores lysning er fyldt med affald, og vi skal straks rydde op!
Åh, jeg er allerede for gammel til det, ― svarede bjørnen.
Katten og ræven besluttede at gå til kaninfamilien.
Ærede kaninfrue! Dine små kaniner elsker at lege på skovlysningen! Hjælp os med at rengøre den for affald!
Kære piger, jeg ville gerne hjælpe jer, men jeg har en stor familie og meget husligt arbejde, ― sagde kaninfruens og hoppede væk til sit hul.
Sonja og Bonja vandrede længe gennem skoven i håb om hjælp fra skovens beboere. Men alle var enten optaget eller ville simpelthen ikke blive beskidte. Bonja satte sig på en træstub og græd bittert.
Hvordan skal vi klare sådan en affaldsbunke? Det var vores yndlingslysning! Vi elskede at lege der i græsset, samle blomster, lede efter de første svampe efter regn... Og nu vil al denne skønhed blive ødelagt! Affald nedbrydes og dræber alt levende!
Pludselig kom der en lille egern springende.
Hej! Jeg hørte tilfældigvis, at I gerne vil rengøre lysningen for affald! Jeg ved, hvordan jeg kan hjælpe jer: ved skovens kant bor Skovmanden, han er en troldmand! Han finder altid en løsning på vanskelige situationer!
Tak skal du have, lille egern! ― takkede pigerne og begav sig af sted for at søge efter Skovmanden.
De gik længe ― gennem en fyrreskov, uden om et kamillemark ― og så endelig ved åen en lille gammel mand i en grøn frakke, en rød hue og gule handsker.
Goddag, morfar! ― hilste Sonja og Bonja ham.
Goddag, piger! ― svarede den gamle mand.
De siger, at du kan hjælpe i enhver nød?
Det kan jeg, ― svarede Skovmanden bedrøvet, ― men til gengæld skal I hjælpe mig!
Den gamle mand fortalte, at det var hans elskede å, men nu var den blevet meget snavset på grund af det affald, som mennesker smider. Og han havde meget brug for hjælpen fra de ædle piger for at gøre skoven og åen ren. Selvfølgelig var Sonja og Bonja enige, for denne å løber også forbi deres yndlingslysning. Snart vil alt affald blive bragt til dem af strømmen.
Jeg giver jer magiske beholdere. Med deres hjælp kan I samle affald og sortere det til transport og korrekt genbrug.
Skovmanden slog sin magiske stav mod jorden, og på åens bred dukkede fire beholdere op: en til plastik, en til glas, en til papir og en til almindeligt affald.
Mange tak, Skovmand! Du har hjulpet os meget! ― sagde pigerne og gik i gang med arbejdet.
Sonja og Bonja samlede affald i længere tid, og sorterede det i de rigtige beholdere. De arbejdede dag og nat, indtil åen og derefter lysningen var helt rene.
Da arbejdet var færdigt, kom alle skovens beboere løbende til den rene, grønne lysning for at lege.
Således gjorde katten Bonja og ræven Sonja skoven ren, og alle dens beboere forstod, at man skal holde orden og renlighed! Og de nægtede aldrig mere at hjælpe Sonja og Bonja.
