Langt, langt væk bag høje, dystre bjerge lå der en eventyrlig skov. Træerne i den var af forskellige arter: nåletræer og løvtræer. Af nåletræer voksede lodrette fyrretræer og duftende graner, og af løvtræer — kraftige ege, slanke birke, tynde esper, ahorne med udskårne blade og dunet popler.
Ved siden af de høje, slanke træer voksede udbredte buske af kvalkved og hindbær. I skoven var der mange svampe: birkesvampe, honningsvampe, hvide og karljohan. Skoven var stor og tæt, og i den boede forskellige dyr: ulve, ræve, harer, pindsvin, hjorte, egern og bjørne.
De levede fredeligt og harmonisk, hjalp hinanden, beskyttede sig mod jægere og uartige børn. Og kun Ræven kunne ikke vænne sig til fred og enighed. Hendes karakter var stridbar og vanskelig, hun havde svært ved at komme overens med de andre dyr.
En dag blev Ræven, endnu en gang, meget ked af det og besluttede at gøre grin med Pindsvinet. Hun begyndte at drille og provokere ham:
Se, se, hvor lille og klodset han er, hvor korte ben, hvor små øjne, hvor skarpe pigge, det er jo til grin! Hvad kan man forvente af ham?
Så fandt Ræven på en underholdning for at fornærme Pindsvinet, og sagde:
Hej dig, Pindsvin med de stikkende pigge! Lad os konkurrere! Vi laver en konkurrence "Hvem kan fylde en tønde med vand hurtigst" Jeg er sikker på, at du ikke kan klare det!
Pindsvinet havde intet valg, alle dyrene kiggede på ham. Under pres fra den frække Ræv accepterede han hurtigt.
De fastsatte dagen for konkurrencen. På lystningen, hvor de besluttede at afholde konkurrencen, samledes alle skovens beboere. For at se den spændende konkurrence hoppede selv frøerne fra den nærliggende dam over, de kunne ikke gå glip af sådan en sjov begivenhed. Fra de høje bjerge fløj en ørn ned for at se det sjældne skue.
Fra små huller kom de hurtige skovmus frem, egernene stak hovederne ud af hullet, selv Bjørnen kom ud af sin hule for at se den usædvanlige konkurrence.
Nå, nu er du fanget, Pigget. Hvordan skulle du kunne følge med mig? Jeg er hurtig, modig, klog og snu. Min spand er meget større end din, mine ben er længere, mine poter er hurtigere, så jeg kan fylde tønden med vand hurtigere end dig.
Tænker den røde snedige ræv.
Pindsvinet svarede ikke sin påtvungne rival, han tav bare og rystede let på hovedet. Han snøftede lidt og gik ud til startlinjen, som Ræven havde tegnet før konkurrencens start.
Og den snedige Ræv begyndte at bære vand i tønderne i kapløb med det lille Pindsvin. Pindsvinet skynder sig ikke, bærer forsigtigt sin lille spand, træder omhyggeligt med sine korte ben, bærer alt vandet, til sidste dråbe, til tønden, og vender tilbage til kilden igen.
Ræven skynder sig og stresser, svinger spanden, spilder vandet på vejen, løber i cirkler omkring tønden. Når hun når frem til tønden, er der næsten intet tilbage i spanden, kun meget lidt vand på bunden hælder hun ud og begynder at stresse igen.
Skovens dyr bekymrer sig om deltagerne og støtter aktivt. Egernene vifter med halerne, harerne banker med poterne, bjørnen brøler periodisk, fuglene kvidrer uophørligt. Hver af dem følger nøje konkurrencen og tænker sine egne tanker.
Uanset hvor meget hun prøvede, uanset hvor meget hun skyndte sig, lykkedes det hende ikke at vinde konkurrencen. Det rolige og sindige Pindsvin formåede at fylde sin tønde helt til randen før Ræven.
Ræven er vred, sur på Pindsvinet, men han siger til hende med fornuftig, stille stemme:
Ser du, Ræv med den røde pels, du pralede meget, hånede og spottede, men du kunne ikke vinde konkurrencen. Jeg skyndte mig ikke, gjorde alt med omtanke og metodisk, fyldte tønden til randen før dig. Forgæves troede du, Ræv, at du kunne vinde med snedighed og bedrag.
Enhver opgave skal altid udføres ærligt og samvittighedsfuldt, så gør du arbejdet rigtigt og til tiden, og ødelægger ikke dit omdømme.
