I en vidunderlig skov boede der en ræv. Hendes hus var ikke særlig stort, men meget hyggelig. Der var ikke luksusøbler i huset, og selve ræven levede ganske ordinært, men alligevel fløj hun flere gange om året til et nyt land på ferie.
Nogle gange tog hun til Goa for at dyrke yoga, andre gange badede hun i det klare hav på Maldiverne, og igen andre gange red hun på elefanter på Sri Lanka. Og ret ofte tog ræven på weekendtur til Egypten for blot at ligge i solen og varme sine røde sider.
Men ræven havde en drøm – hun ønskede meget at møde en rigtig prins, som ville bo hos hende, tage hende på ferie til udlandet, passe huset, elske hende og beskytte hende. For det var meget hårdt for hende at tjene penge og leve alene.
På den anden side af skoven boede der en trane – rig, smuk og velstillet. Hans hus var fuldt af luksus – flot møbler, en kraftig hjemmebio på hele væggen, computere og alarmsystemer. Tranen drev forretning, og ikke bare nogen forretning, men en meget rentabel sådan. Hver uge skiftede han mobiltelefoner, så snart nye modeller kom på markedet, gik tranen i butikken og købte dem med det samme.
Og tranen elskede også at spise godt. Han fløj aldrig nogen steder, han mente, at rejser var en tom og uinteressant tidsforspildelse. Men hvis køleskabet var fuldt af delikatesser, ja så var livet virkelig lykkedes. Men tranen havde ingen kone – alt var ikke rigtigt for ham, enten var hun alt for kræsen, eller hun kunne ikke lave mad.
En dag besluttede ræven at prøve sin lykke og finde sig en værdigt ægtemand. En stille, kold vinteraften satte hun sig bekvemt i sin lænestol, tændte sin gamle computer og registrerede sig på et datingwebsted.
Lad mig se, hvem vi har her.
Mumlede ræven for sig selv.
Ah, en ulv. Ung og med en smuk bil og sit eget firma, jeg prøver at få kontakt.
Ræven tog sin gamle mobiltelefon og ringede til nummeret i profilen.
Goddag! Mit navn er Fiona.
Sagde ræven officielt.
I den anden ende af telefonen hørtes en rolig, brølende stemme. Ulven fortalte lidt om sig selv, og ræven besluttede at mødes med ham. Efter mødet besluttede ræven, at hun kunne godt gifte sig med ulven. Han passede godt på hende, lavede mad til hende og serverede den i en behagelig skål, så ræven ikke engang skulle dreje på hovedet.
Hun passede på sin side også godt på ulven – hun strøg hans skjorter, bandt hans slips og lavede mad. Men hun serverede maden i så små tallerkener, at ulven ikke altid blev mæt. Men ulven elskede ræven så meget og bekymrede sig ikke over det, små portioner er ikke dårligt, for meget mad er usundt.
Men efter nogle måneder fortalte ræven ulven, at de skulle bo hver for sig igen, ulven var ikke hendes prins. For hun ville gerne holde ferie på dyre feriedestinationer, og ulven havde ikke taget hende længere end til Egypten endnu.
Vent lidt, min lille ræv, snart bliver jeg rigere, jeg åbner min egen forretning, og så flyver vi hvor du vil.
Nej, jeg orker ikke at vente. Jeg finder mig hellere en ny mand.
Ræven åbnede datingwebstedet igen, bladrede længe gennem profiler og fandt endelig et billede af tranen, ham der boede på den anden side af skoven.
Hmm, interessant.
Sagde ræven.
Hvilken interessant gentleman. Ung, utrolig smuk, høj, slank og rig. Han vil helt sikkert tage mig på ferie til Seychellerne. Jeg ringer til ham og aftaler et møde.
Efter nogle måneder efter mødet med tranen holdt ræven og tranen bryllup og begyndte at bo sammen.
Min kære trane, hvornår flyver vi til varme egne?
Spurgte ræven.
Det er koldt udenfor, frost, skal vi ikke flyve til Seychellerne?
Hvad skulle vi gøre der?
Fniste tranen ondskabsfuldt.
Du skulle hellere give mig god mad, jeg er hele tiden sulten.
Og det var ikke underligt, for ræven serverede maden i flade små tallerkener. Tranen hakker med næbbet, hakker, men kan ikke blive mæt. Og deres liv bliver ikke lykkeligt: tranen er sulten, og ræven drømmer om rejser.
Og så mindedes ræven, hvor godt hun havde det med ulven. Selvom han ikke var rig, gik han aldrig sultne. Og de små flade tallerkener passede ham, og han passede godt på Fiona, og han tog hende endda til Egypten ved havet, så hun kunne varme sine røde sider.
Men desværre var der et problem – ulven havde længe boet sammen med en hun-ulv, opdrager små børn, tjener mange penge og holder ferie ved havet hver måned.
Og så blev ræven alene tilbage i sit lille hus.
Læs eventyr og du vil altid vide hvordan du skal handle!
