Bzzzz… bzzzz… ― lød det på jordbærmarken. Det var humleflokken, der fløj hurtigt og muntert omkring: far, mor og den lille humlebørn Bzzzzy.
Den varme sommer var ved at slutte, efteråret nærmede sig. Det var tid til, at Bzzzzy skulle begynde i humlebørnehaven. Bzzzzy var livlig og social og glædede sig enormt til det.
For det er så spændende derinde, og der er så mange venner! ― sagde humlebørnet glad.
Endelig blev Bzzzzy bragt i børnehaven, og hun begyndte langsomt at vænne sig til den nye daglige rutine.
Pædagogerne og børnepaseren roste hende og sagde, at hun var en meget god og venlig humle. Og Bzzzzy kunne også godt lide det i børnehaven.
I starten gik hun i børnehaven til middag. Men så kom tiden, hvor hun skulle blive i humlegruppen til efter frokosten, og derefter skulle hun sove i de små humlehullers små senge.
Vores Bzzzzy blev meget ulykkelig, begyndte at bzzzze utilfreds og græde. Hun kunne ikke lide at sove om dagen, men sådan var reglerne i børnehaven!
Bzzzzy sov ikke efter frokost! Og da aftensolen kom, og mor fløj hen for at hente hende hjem, havde Bzzzzy ikke kræfter til at flyve hjem.
Mor, jeg er træt og vil ikke flyve i børnehaven mere!
Hvad er der galt, min lille livlige Bzzzzy?
Jeg vil ikke, og det er det! ― sagde Bzzzzy, stampede højt med benene og bzzzede.
Det fortsatte dag efter dag. Men en dag bemærkede Bzzzzy, at alle humlebørnene fra hendes børnehave kom hjem muntre og fløj glad over den brogede efterårsskov.
Hvorfor flyver alle så glad hjem til deres reder om aftenen? Kun jeg har så svært ved at bevæge mine vinger, ― spurgte Bzzzzy sin mor.
Sov du efter frokost i dag? ― spurgte hendes mor.
Nej, ― svarede Bzzzzy.
Og i går?
Heller ikke! Jeg ligger bare med åbne øjne og tæller tusindfryd, som jeg kan se ud af vinduet.
Og sådan hver dag? ― undrede mor sig.
Ja, sådan hver dag.
Men de andre humler, som hviler sammen med dig i børnehaven, tæller ikke kun tusindfryd, men også klokkeblomster, løvetænder og …
Mor nåede ikke at blive færdig, for Bzzzzy bzzzede nysgerrigt.
Hvor? I hvilket vindue kan jeg se alle disse blomster?
For at se alle disse blomster behøver du ikke at kigge ud af vinduet. Du skal bare lukke øjnene og tænke på dem!
Og det er alt?
Ja, det er alt, ― svarede mor.
Allerede næste morgen længtes Bzzzzy enormt efter at se alle de blomster, som mor havde fortalt om. Da humlebørnene lagde sig til at sove efter frokost, lukkede hun øjnene helt fast… Og hun så tusindfryd, klokkeblomster, løvetænder, ranunkler og ….
For i drømme kan man alt!
