Vinteren er tiden for mirakler. Når let hvidt sne falder til jorden, og vinden legende leger med de fintskaarne snefnug, sker der ægte trolddom.
Få ved, at Julemanden hvert år vælger sig en ny hjælper. Du tænkte nok, at det var en af alverne, men nej, Julemanden vælger en af børnene, som skriver breve til ham.
Og ansøgningerne til denne stilling bliver flere og flere år efter år. Hvem vil ikke tilbringe nytårsnatten med den rigtige Julemand i stedet for med en forklædt far eller bedstefar. Men vinterheksen har brug for en ansvarlig person. Julemanden har meget dårlig hukommelse, uden en hjælper kan han give gaver to gange til det samme hus, eller værre endnu - helt glemme at give en gave til et lille barn på listen.
Og når det gælder om at tegne snefnug på husets ruder, har Julemanden også brug for hjælp. Han kan ikke tegne alle vinduerne alene. Og dette arbejde begynder længe før nytår.
«Jeg har læst hvert brev, som børnene sendte mig, men jeg kunne ikke finde en passende hjælper. Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke klare det alene!« tænkte Julemanden, mens han sad ved et stort egetræsbord. På næsen bar han blå briller med store glas for at kunne se, hvem der skrev sandheden om deres opførsel i år, og hvem der løj. Hvis et barn skrev usandt, ville man gennem brillerne ikke se noget andet end smukke snefnug.
Julemanden tænkte sig om, klappede sig på hovedet og besluttede sig for at søge efter en hjælper selv. Men hvordan skulle han dukke op på gaden i julemandskostume? Alle ville genkende ham, og det må ikke ske før nytår, for så ville julemiraklerne ikke gå i opfyldelse. Der var intet at gøre, han måtte tage sin almindelige pelskåbe og varme støvler på. Så ingen børn ville genkende ham på gaden.
«Hvor skal jeg søge? Efter en god, venlig, ansvarlig og modig hjælper?« tænkte Julemanden, mens han stod på det smukt pyntet torv ved juletræet. Hans blik vandrede over børnene, der gik forbi. Men intet barn passede til Julemands høje krav. En pige trak sin mor i ærmet og bad om is, en dreng nægtede at trække sin slæde selv, og ved en stand med julepynt lavede en drillefugl en rigtig koncert og krævede, at man skulle købe ham en julelollipop.
Pludselig fangede Julemands blik en lille spinkelt dreng blandt de andre børn, som var klædt i en tynd jakke og helt vinterupassende sko. I sådan en kulde burde drengen helt sikkert være frosset fra top til tå. Men drengen klagede ikke og græd ikke, han holdt farverige håndlavede julepynt i hænderne. Og han tilbød tilsyneladende forbipasserende mennesker at købe dem af ham.
Julemanden skyndte sig gennem mængden til drengen for at finde ud af, hvad der fik ham til at stå alene i sådan frost. Næppe var han kommet hen til drengen, før han råbte:
Håndlavede julepynt! Billigt!
Hej dreng, hvor har du fået sådan nogle smukke julepynt?
Lige fra Julemands værksted! Julepynt af højeste kvalitet. Vil du købe? Jeg giver dem billigt.
Julemanden kiggede drengen dybt i øjnene og bemærkede i dem genskinet af de egenskaber, han så længe havde søgt efter hos andre børn. Men han skulle ikke skynde sig med at træffe en beslutning, han måtte kontrollere alt grundigt. Og han sagde:
Fra Julemands værksted siger du? Interessant... Lad mig se, — Julemanden tog en rød kugle i hånden, på den var der omhyggeligt tegnet snoede mønstre med en tynd hvid pensel, der mindede om snefnug.
Kan du lide mine pynt? Normalt går alle bare forbi... — sagde drengen og hans øjne var fyldt med både håb og tristhed.
Du ved, jeg har engang været i en julemands magiske værksted, og pynt, som alverne laver der, er langt mindre farverige end dine.
Så køber du denne kugle af mig? — drengens øjne glimtede af tårer, der var ved at komme.
Mere end det, min ven, jeg køber dem alle sammen og endda mere, men du skal svare mig på ét vigtig spørgsmål. Og svare ærligt.
Alt hvad du vil vide! — drengen var parat til at gøre hvad som helst for at sælge de kugler, som han så flittigt havde tegnet flere nætter i træk.
Fortæl mig, hvad får dig til at bruge dit utrolige kunstnertalent på at sælge julepynt på torvet på nytårsaften, og endda i en jakke, der næppe beskytter dig mod vinden?
Drengen svarede ikke med det samme. Han sænkede hovedet og blev så skamfuld over for denne gavmilde voksen, som var parat til at købe alt hans julepynt. Han søgte efter de rigtige ord, men kunne ikke sige sandheden.
Jeg ser, at noget bekymrer dig, men du kan stole på mig. Tro mig, jeg kan holde de vigtigste hemmeligheder. Men hvis du ikke vil svare, behøver du ikke. Jeg køber alligevel dit julepynt, bare sig mig prisen.
Nej, det ville være uærligt. Jeg lovede, at jeg skulle fortælle det.
Jeg værdsætter din ærlighed, og jeg vil gerne belønne dig.
Julemands ord rørt drengen så meget, at han tog et dybt åndedrag af den kolde luft og sagde:
Jeg sælger pynt på torvet, fordi jeg har brug for penge til at købe mad. Jeg går i denne gamle jakke, fordi jeg ikke har andet tøj. Jeg spilder mit talent, fordi jeg ikke har råd til at udvikle det. Jeg er hjemløs, men jeg beder dig, synd ikke med mig. Køb bare kuglerne.
Du er en meget modig dreng. Undskyld, jeg spurgte ikke hvad du hedder.
Jeg hedder Tema. Jeg har holdt min del af aftalen.
Hvad hvis jeg tilbyder dig meget mere end bare at købe kuglerne? Jeg kan tilbyde dig hjælp. Tilbyde dig arbejde og husly. Men tro ikke, at jeg har medlidenhed med dig.
Men hvorfor mig?
Du forstår, jeg har brug for en hjælper. Sådan en som dig - en modig, venlig og ansvarlig dreng.
Hvad arbejder du som?
Jeg... Hvordan skal jeg sige det... Jeg er Julemanden.
Drengen lo, men Julemanden skyndte sig ikke at stoppe ham.
Du driller? Det kan ikke være sandt!
Tror du ikke på Julemanden?
Jeg tror, men... Der er ikke sket mig noget julemirakel i lang tid.
Så er det på tide at rette op på det!
Julemanden klappede med fingrene og der begyndte et kraftigt snefald. Tema kunne ikke tro, at han var vidne til sådan trolddom.
Tror du nu, at jeg er Julemanden?
Ja! Jeg tror på dig!
Så accepterer du mit tilbud?
Selvfølgelig accepterer jeg!
Så tag dine julepynt, og vi rejser nordpå for at forberede os til festen. Der bliver meget arbejde, men sammen klarer vi det helt sikkert.
Men har du brug for mine julepynt? Du er jo troldmand, og dine alver kan vel...
Jeg har aldrig set så smukke julepynt før. Og tro mig, jeg har set meget... Og disse kugler lovede jeg at købe, så de er med rette mine. Og jeg hænger dem på min juletræ.
Tak! — sagde drengen bare og omfavnede Julemanden glædeligt.
Det skal siges, at sådan en ærlig og ansvarlig hjælper havde Julemanden aldrig haft før. Tema blev så godt lidt af troldmanden, at han tilbød ham at blive og arbejde for altid!
