I en tæt, dyb skov boede der nogle flittige gnomlere. Selv om det var vinter, sad de ikke uden at lave noget, men hjalp skovens beboere med at finde mad. Desuden ryddede de sneen væk fra træernes kroner, så den lyse sol kunne trænge ind i hvert hjørne af skoven.
Gnomlerne elskede vinterens meget, men mod slutningen af februar begyndte de at længes efter varme dage.
En dag besluttede de sig for at tage på søgen efter Foråret.
Gnomlerne løber ad stien, og de møder Efteråret.
Og det spørger:
Hvor skal I hen så hastigt?
Vi søger efter Foråret og skynder os derhen!
Efteråret ville gerne fortryllе gnomlerne og styre skoven i stedet for Foråret, så det begyndte at vise dem træer malet i guld. De små skovbeboere kunne ikke lide de grå, regnfulde dage. De blev ikke lokket af guldet.
De løb videre. De møder Vinteren.
Hvor løber I hen så hastigt, små gnomlere?
Vi søger efter Foråret og skynder os derhen!
Vinteren ville gerne blive længere i skoven. Den begyndte at rose sin egen skønhed, sølvbelagte træer og buske. Men gnomlerne var ikke interesserede længere: alt har stået i sne i lang tid. Vinteren blev rasende og begyndte at feje vejen til og sende frost. De små væsener frøs og løb videre for at varme sig op.
De endte på en eng. De ser, at Foråret er i fuld gang med at arbejde! Fuglene synger, bækkene løber, de første sneklokker dukker op på de snefri pletter, og smaragdgrønt græs bryder igennem.
Gnomlerne blev så glade! Foråret glædede sig og skænkede gæsterne klare solstråler. De små skovbeboere begyndte at skinne og hjalp deres veninde med at passe på naturen.
Og Foråret bliver stadig varmere og smukkere: det ved, at Sommeren snart kommer på besøg.
