Skovkanten. Morgen.
Pindsvinehunnen! Kom ud! Vågn op! Kom og leg med os, lav morgengymnastik! ― råbte søster-egernene ved venindenes hule.
Jeg åbnede lige øjnene, ― svarede den søvnige Pindsvinehunnen, der dukkede op fra jorden.
Stop med at sove! Venner er kommet til dig og kalder dig til opvarmning! ― svarede søstrene i kor.
Hvad skal vi lege?
Fangeleg. Vi løber kun på jorden.
Okay, ― strakte Pindsvinehunnen sig og svarede.
Og efter skal vi lave fysiske øvelser, ― foreslog egernene.
Hvordan gør man det? ― spurgte Pindsvinehunnen uforstående.
Nå, løft poterne op og ned, poterne til siden, drej hovedet frem og tilbage, ― og den ældste Egern begyndte at vise øvelserne. ― Hver morgen skal man starte med at vaske sig, børste tænder og lave morgengymnastik. Du bliver sund, modig og stærk. Til morgengymnastik, stillinger!
To Egern og Pindsvinehunnen begyndte at lege fangeleg på skovkanten, spøge og grine.
Kra! Kra! ― krævede Kragen, der sad på en grangren. ― Hvad laver I så tidligt om morgenen? I har gjort hele skoven urolig! Larm og spektakel!
Vi laver morgengymnastik, ― svarede vennerne hende.
Må jeg være med? ― spurgte Kragen og landede på jorden.
Selvfølgelig! Kom med!
Hvad skal jeg gøre?
Spænd vingerne og løft dem langsomt op, så sænk dem ned igen, ― kommanderede Egern.
Kragen begyndte at lave øvelserne. I mellemtiden løb en ung Hare forbi.
Hvad griner I af? Man kan høre jer langt væk! ― spurgte han.
Vi laver morgengymnastik, ― svarede Pindsvinehunnen. ― Se, Kragen er også kommet med os.
Må jeg være med? ― spurgte Haren.
Ja, ― svarede venner i kor.
Hvad skal jeg... ― Haren blev stille midt i sætningen. Han frøs på stedet, åbnede øjnene stort, sænkede ørene og stirrede på et punkt.
Alle kiggede derhen, hvor han så, og så en slange.
En hugorm! ― krævede Kragen højt og fløj op på grenen. Egernene klatrede straks op i træet. Og Pindsvinehunnen rullede sig sammen til en pigget kugle og rullede mod slangen.
Hugorm hvæsede, kravlede mod kuglen, løftede hovedet og strakte sit lange tynde tunge ud.
Pas på! Hugorm bider! Forgifter! ― krævede Kragen højt.
Og Haren kunne ikke bevæge sig fra stedet, men skælvede som et aspelblad. Hugorm kastede sig mod Pindsvinehunnen, men stak sig på de skarpe pigge. Slangen sænkede hovedet på græsset, og i det øjeblik greb Pindsvinehunnen den i halen og spiste den.
Kragen blev så overrasket, at hun holdt op med at kræve. Sådan en kamp! Usædvanlig!
Hvordan lykkedes det dig? ― spurgte Haren Pindsvinehunnen, stoppede med at skælve og løftede ørene op.
Vi pindsvin er ikke bange for giftige slanger. Deres gift skader os ikke. Men de er meget lækre. Jeg har spist så meget, at jeg ikke har brug for mad hverken i dag eller i morgen, ― svarede Pindsvinehunnen glædeligt.
Kra! Kra! Pindsvinehunnen spiste slangen! Kra! Kra! Pindsvinehunnen reddede os! ― råbte Kragen og fløj over skoven.
Egernene kom ned fra træet og foreslog at fortsætte med at lege fangeleg.
Vi er med! ― svarede Haren og Pindsvinehunnen glædeligt.
