Hvem sagde, at hvis katten ―
Så skal den nødvendigvis
Lappe mælk af et fad,
Være doven og vigtig.
At skabe rædsel blandt museungerne,
Så de ikke tør komme frem,
Dag og nat sidder i deres huller ―
Og græder bitre tårer.
Hvem sagde, at hvis katten ―
Så er det en forskræmt spurv
Og de andre fugle også:
Hvilket frygteligt vildt dyr!
Stjæle pølse i køkkenet,
Flå sofaen igen,
Jagte fluen af hjertens lyst
Og lave ballade.
Ja, der findes også sådanne,
Men vores Pjusk er en lille
Meget venlig og naiv,
Ikke engang musen skal han skade!
Han rører ikke engang fuglene
Og river ikke gardinerne,
Han undrer sig nok:
«Hvorfor opføre sig så vildt?»
Han er en velopdragen killing:
Han leger med hvalpen med bolden.
Mælk, desværre, kan han ikke lide,
Spiser frikadeller og rundstykker.
Han skader ikke engang fluen,
Han har venner overalt,
Det er kun rygter om katte ―
Det siger jeg nu til jer.
Hvem sagde, at hvis katten ―
Så er den helt sikkert et vildt dyr!
Med et hjem og et fad,
Bliver han den bedste ven, tro mig!
Nå, og hvis han er uartig,
Så er det kun af kærlighed,
Han er så jaloux på arbejdet
Og savner dig, når du ikke er her!
