I en vidunderlig skov levede der en Kanin. Den langørede Kanin boede i sit lille hus under et enormt træ med grene, der strakte sig i alle retninger. Hver dag gik Kaninen ud af sit hus for at søge føde, og når den vendte tilbage, inviterede den sine mange skovvenner indenfor. Sammen spiste de og delte interessante historier.
Kaninen var meget venlig, den gjorde aldrig nogen fortræd og prøvede altid at hjælpe de andre skovbeboere. En gang så Kaninen sit veninde Egernet tabe en nød. Nødden faldt fra træet og rullede ned ad bakken. Kaninen så det og løb efter den. Da den havde fanget nødden, gav den den tilbage til Egernet. Kaninen kunne løbe meget hurtigt og kunne overhale enhver skovbeboer.
En anden gang hjalp Kaninen Uglen med at finde vej hjem. Det klare solskin havde blændet Uglens øjne, og den var gået vild. Kaninen så, at nattejægeren sad på en gren og græd. Den forstod straks hvad der var galt og tilbød sin hjælp.
En smuk morgen vågnede Kaninen og mindedes, at i morgen var det dens fødselsdag. Selvfølgelig tænkte den straks på, hvilken gave den ville få. For det sker ofte, at man drømmer om én ting, men får en helt anden gave. Og så bliver man ked af det. Og nogle gange falder du i søvn med tanken om, at du gerne vil have for eksempel et nyt smukt spil, og så får du det. Men så ændrer du pludselig mening og begynder at drømme om noget helt tredje.
Kaninens tanker blev afbrudt af fuglenes sang, som sang deres smukke sange højt. Kaninen strakte sine små ben, strakte sig godt og stod op. Den vidste slet ikke, hvad den ønskede sig til sin fødselsdag. Den havde legetøj, interessante bøger og smuk tøj.
Så besluttede Kaninen at gå en tur i skoven. Der ville helt sikkert være nogen, der kunne hjælpe den med at beslutte sig for en gave, som den drømte om.
Kaninen løber gennem skoven og ser pludselig Muldvarpen foran sig.
Hej, ven!
Kaninen var glad for mødet.
Hej.
Muldvarpen mumlede næppe hørt.
Hvorfor ser du så trist ud? Er der sket noget?
Spurgte Kaninen muntert.
Nej, det er bare. Jeg er træt. Jeg har gravet hele dagen uden værktøj og uden hjælp.
Svarede Muldvarpen.
Kaninen tænkte sig om, klappede sig på hovedet og sagde:
Åh, det ville være den perfekte gave! Farvel, Muldvarp, jeg har stadig meget at gøre.
Kaninen løb videre gennem skoven. Pludselig faldt en stor pose med nødder ned på jorden med et brag.
Hej derinde! Hvad laver I? Betyder det ikke noget, at jeg står her under træet, og I næsten slog mig i panden?
Råbte Kaninen og løftede sit langørede hoved.
Undskyld, ven!
Lød en skyldig stemme fra oven.
Kaninen løftede hovedet og så Egernet på grenen.
Jeg tabte min lille pose, som jeg samler nødder i. Den er helt gammel og håndtaget er faldet af. Undskyld venligst, det var ikke med vilje.
Egernet sprang ned fra grenen og smilede skamfuldt.
Kaninen klappede sig igen på hovedet, betragtede posen omhyggeligt og fortsatte sin vej.
Den løber gennem skoven, synger en lille sang og tænker på i morgen. Pludselig afbrydes dens tanker af et frygteligt bankende lyd. Det er Spættet, der laver en hulning i træet.
Hej, Spætte, hej, ven!
Råbte Kaninen.
Goddag, lille Kanin. Jeg laver en ny hulning, for vinteren nærmer sig, og jeg skal isolere. Jeg boede i et lille hus sidste vinter, og jeg frøs så meget, at jeg måtte drikke bær-te i to hele uger.
Svarede Spættet.
I mellemtiden blev det aften, så Kaninen besluttede at gå hjem. Den ville gå i seng tidligt i dag, så den kunne vågne tidligt i morgen. For i morgen var det dens fødselsdag, og den kunne ikke vente på gaverne.
Hvert år ønsker Kaninen sig noget, og gaverne dukker op i dens hus tidligt om morgenen. Hvem der bringer dem, er stadig ukendt. Men Kaninen ved, at den aldrig går uden en gave.
Kaninen lagde sig i sin varme seng og begyndte at drømme. Hvad der foregik i dens hoved, i dens tanker, er ukendt. Men det vigtigste er, at Kaninen vidste, hvad den ville have, og troede helt sikkert på, at det ville gå i opfyldelse.
Om morgenen vågnede den i det bedste humør. Da den stod op fra sengen og gik til døren, så den en enorm kasse. Hurra! Det er gaven!
Der blev banket på døren, og Kaninen skyndte sig at åbne den. På tærskelen stod Muldvarpen, Egernet og Spættet.
Tillykke med fødselsdagen, ven!
Råbte de i kor.
Tak skal I have! Tak fordi I ikke glemte min fødselsdag og kom for at gratulere mig. Jeg var lige ved at åbne min gave! Kom med det samme!
Kaninen var glad.
Kaninen satte kassen i midten og begyndte at åbne den. Den strakte sin lille pote ned og sagde glædeligt:
Dette er til dig! Du kan grave huler hurtigt og let!
Den gav Muldvarpen en smuk, farverig spade.
Og dette er til dig!
Kaninen tog en smuk rød pose ud af kassen og gav den til Egernet.
Denne pose er perfekt til nødder.
Kaninens venner blev målløse, de kunne ikke forstå, hvad der virkelig foregik! Hvorfor gav Kaninen dem gaver, når det var dens fødselsdag?!
Og dette er til dig!
Kaninen tog et sæt små hammere ud af kassen til Spættet.
Dette er, så du ikke slår dit næb mod træets hårde bark. Du kan lave dig selv et stort og varmt hus.
Hvad betyder det?
Kaninens venner råbte i kor, fulde af forvirring!
Det betyder, venner, at jeg til min fødselsdag bestilte venner, eller rettere sagt lykke for mine venner. For hvis det går jer godt, så er jeg også lykkelig sammen med jer! Tro venner er den bedste gave i verden!
