Der var engang i en tæt skov på en jordbæreng to venner – Hamsteren og Sommerfuglen. En dag foreslog Sommerfuglen at tage på tur.
Der bag de høje træer, siger de, gemmer der sig rigtige underværker. Vi vil se så meget – indtryk nok til et helt år!
I starten var den forsigtige Hamster i tvivl, men så fik han også lyst til at se skovens underværker.
Sagt og gjort. Næste morgen, lige da solen stod op over jordbæregen, drog de af sted.
Skovstien førte dem længere og længere mod eventyr. Hamsteren kigger sig omkring – der er en lysning overalt dækket med hvide svampe. Han kastede sig over at samle dem og glemte alt omkring sig. Da han havde samlet dem, kiggede han sig omkring – og Sommerfuglen var forsvundet! På hans råb dukkede veninden op, irriteret.
Hvad rodede du rundt med derinde? Jeg har allerede nået at flyve forbi tre sådan lysninger! I det tempo kommer vi slet ingen vegne!
Efter frokost begyndte solen at nærme sig horisonten. Hamsteren ser – foran dem er en lysning dækket med vidunderlige blåbær – så lækre og store, som vores helt aldrig havde set derhjemme. Lært af den bitre erfaring bad han Sommerfuglen om ikke at flyve væk og hjælpe ham.
Sommerfuglen sagde ja, men der var ikke megen hjælp i hende – mens Hamsteren tålmodigt samlede bær, fløj hun bare fra busk til busk. Hamsteren delte hele byttet i to bundter: én tog han selv, den anden, mindre, gav han til Sommerfuglen. Og igen var hun utilfreds: på grund af den tunge bylt var det ubehageligt at flyve. Hele resten af vejen til aften piblede og klagede hun.
Det blev aften. Vennerne stoppede for at vælge et sted at overnatte på et dejligt hjørne ved en bæk. Men Sommerfuglens humør blev slet ikke bedre af det.
Hele dagen har vi spildt på dine tåbelige stop! Først skal du samle svampe, så bær. På grund af det har vi ikke set noget ordentligt! Og jeg var lige ved at brække vingen på grund af dine tåbelige bær.
Og så kunne Hamsteren ikke holde det ud længere.
Og hvad vil du spise uden mine svampe og bær? Hvis du vil flagre fra træ til træ – værsgo, lad os hver gå sin vej. Bare du holder ikke længe uden forsyninger!
Sommerfuglen gav ikke op.
Det er mig, der ikke holder? Det er dig, der ikke holder uden mig! Jeg kan flyve op og se, hvor vi skal gå hen! Hvis jeg selvfølgelig ikke bliver læsset med kilo af bær. Og du vil bare fare vild uden mig.
Og så gik det pludselig op for Hamsteren.
Ja, hvis du ikke spejder vejen, farer vi vild. Men hvis jeg ikke samler forsyninger til os, sulter vi. At fare vild er dårligt, at sulte er ikke bedre. Så måske skulle vi i stedet for at skændes forene vores kræfter?
Efter at have tænkt sig om sagde Sommerfuglen ja.
Lige da solen stod op, drog vennerne igen af sted. Nu dovnede Sommerfuglen ikke, når Hamsteren fandt en lysning med skovens gaver: i den tid fløj hun op over træerne og så, hvor de skulle gå hen. Hver af vennerne bar sin del af det fælles bytte.
Efter en uge vendte de tilbage glade og fulde af indtryk! Dyrene undrede sig over deres fortællinger og spurgte: hvilken vigtigste lektie havde vennerne lært under deres vandring?
Hamsteren og Sommerfuglen svarede efter at have tænkt sig om.
Ægte venskab bliver kun stærkere af prøvelser! Og hjælper med at overvinde forhindringer, som man ikke kunne klare alene. Det er det vigtigste!
Siden da lærte alle dyr i skoven at værdsætte venskab endnu mere.
