Sommeren er fløjet forbi,
Snart kommer efterår og vinter.
Slangen tænkte dybt efter:
«Jeg har ingen frakke!
Dyrene har varm pels,
Jeg har kun hud – det er latterligt!»
Og hun sukkede på bakken.
Hendes tanker var sørgelige.
Den smukke ræv gik forbi,
Med sin røde frakke.
Slangen hvæsede efter hende:
«Ak, hvor jeg ønsker, det var min!»
Ulven hørte hendes klage
Og sagde til hende: «Hold op!
I en frakke kan du ikke svømme –
Du ville ødelægge din krop.
Vi dyr har brug for frakke,
Fordi vinteren er hård for os.
Pelsen beskytter i frosten,
Den er som et skjold mod kulden!
Men du sover i dit hul om vinteren
Under denne bakke her.
Du har slet ikke brug for pels,
Ligesom du ikke har brug for mad under dvalen».
I denne eventyr ligger en lektie:
«Misundelse er dårligt, min ven».
