Der boede engang et lille nysgerrigt lokomotiv ved navn Chug-chug i verden. Om dagen arbejdede det meget - det transporterede mennesker fra station til station, og om aftenen begav det sig ud på eventyrlige rejser ad ukendte ruter.
Chug-chug elskede at accelerere så hurtigt som muligt og råbe "Tut-tut" med al sin kraft, og derefter lytte til, hvordan ekkoet fra dets signal spredte sig i alle retninger.
En dag begav det lille lokomotiv sig ud til et usædvanligt land - drømmenes land. Ruten derhen var ikke kort. Efter at have afsluttet arbejdet kørte Chug-chug fra stationen og begyndte sin vanskelige rejse. Første stop på dets vej var en tæt grøn skov.
Chug-chug kørte langs skinnerne længere og længere væk fra den travle by, og snart så det høje træer med brede stammer og udstrakte grene foran sig. Lokomotivet susede forbi grantræer, fyrretræer og birketræer, og det føltes som om, så snart det kørte forbi, lukkede træerne deres grene bag det. Natteskoven blev kun oplyst af stjerner fra himlen og virkede mystisk og smuk.
Chug-chug hørte bladene rasle på træerne, og de syntes at tale med hinanden. Han hørte endda brudstykker af deres samtale, han hørte tydeligt, hvordan træerne hilste på ham: "God nat", sagde de. Endelig fandt det lille lokomotiv en station midt i den mørke skov. Der stod et lille gråt kanin med lange ører. Da lokomotivet stoppede, spurgte det kaninen:
Hvad laver du her på sådan et sent tidspunkt?
Jeg kan ikke falde i søvn, og jeg besluttede at rejse til drømmenes land for at finde min drøm der, sagde kaninen og gnubbede sine øjne med sine pelskede poter.
Jeg er på vej derhen, hop op, jeg tager dig med, sagde lokomotivet glad over den uventede medpassager.
Kaninen satte sig i vognen og begyndte at kigge ud af vinduet. Lokomotivet vippede på skinnerne: Chug-chug, chug-chug. Og mens han lyttede til hjulenes klappen, faldt kaninen stille i søvn, lænende mod glasset.
Næste stop på vej til Drømmenes land var ved en stor sø. Lokomotivet kørte langs skinnerne og så allerede fra afstand, hvordan vandet glimrede under stjernelyset. Chug-chug elskede at se på vand, hans yndlingsmoment på alle rejser var at køre over vand på en bro. Han kiggede altid ned og beundrede sit spejlbillede i vandfladen.
Søen, som det lille lokomotiv så fra afstand, var virkelig enorm. Den tætte skov reflekteredes i den, og nattevandet var så stille og ubevægeligt, at det virkede som om en kæmpe spejl mødte det på vejen.
Da lokomotivet kom til stationen, kiggede det omkring sig. Der var ingen at se, og det var ved at køre videre, men noget fortalte det, at der skulle være nogen på dette stop. Og det tog ikke fejl, så snart det kiggede mod søbredden, så det en lille grå mus. Hun kastede små sten i vandet og så meget bedrøvet ud. Lokomotivet henvendte sig til hende:
Hej, lille mus, hvad er der galt? Hvorfor sover du ikke?
Jeg kan ikke falde i søvn. Min drøm er væk, og jeg kan ikke finde den. Så jeg sidder bare her og venter på, at det bliver morgen, sagde musen med træt stemme.
Jeg ved, hvordan jeg kan hjælpe dig, hop ind i vognen, og jeg tager dig til drømmenes land, kaninen sagde, at man kan finde enhver drøm der, og din er nok også der! Jeg er på vej til det land og tager dig gerne med.
Musen satte sig ind i vognen, og lokomotivet kørte videre. "Chug-chug, chug-chug" - klappede dets hjul. Musen kiggede ud af vinduet og faldt stille i søvn, mens lokomotivet vippede fra side til side.
Det sidste stop på lokomotivet vej til drømmenes land var ved en stor blomstermark. Så snart Chug-chug passerede søen, begyndte det at bemærke små og store farverige blomster hist og her på sin vej. De voksede næsten overalt - ved siden af jernbanen, som lokomotivet kørte på, langs skoven, og det virkede som om, selv stjernerne på himlen lignede lyse gule blomster.
I starten var der ikke så mange blomster, men jo længere Chug-chug kørte langs skinnerne, jo flere blev der. Røde, gule, blå - blomster i alle mulige nuancer mødte det på vejen. Endelig kom det til en stor blomstermark, det virkede som om en uopmærksom kunstner havde spildt alle farverne, og de havde blandet sig og dannet en glimrende samling af usædvanlige blomster. Marken var dækket af blomster, og selv ved horisonten sluttede de ikke.
Stationen lå midt på marken. Da Chug-chug nærmede sig, indåndede det blomsternes duft. Det stoppede, og næppe havde vognenes døre åbnet sig, før lokomotivet hørte summen. Det var en lille sort-gul bi, der ventede på stationen. Hun henvendte sig selv til det:
Hej, hvor er du på vej hen? - summede bien.
Jeg rejser til drømmenes land, svarede Chug-chug.
Tag mig med dig, jeg har altid drømt om at besøge det sted, bad hun.
Burde du ikke sove? - spurgte lokomotivet.
Det burde jeg have gjort for længe siden, men jeg kan ikke falde i søvn, klagede bien.
Så hop ind hos mig, jeg tager dig gerne med.
Bien satte sig ind i den sidste ledige vogn, og toget kørte videre. Hun kiggede længe ud af vinduet på blomstermarken, som susede forbi. Bien mindedes, hvordan hun om dagen havde fløjet over hver blomst og samlet pollen. Og lokomotivet kørte længere og længere: "Chug-chug, chug-chug", vippede det. Bien faldt stille i søvn, lænende mod vinduet.
Chug-chug kørte længe ad jernbanen, indtil det så en stor rød vejviser. Der stod skrevet på den: "Drømmenes land".
"Hurra, endelig er jeg ankommet, jeg må hurtigt fortælle passagererne, at de snart kan finde deres drømme!" tænkte det glad.
Men snart indså det lille lokomotiv, at kaninen, musen og bien allerede var faldet i søvn på vejen.
Væk dem ikke, kære lokomotiv, hørte Chug-chug en stemme ved siden af sig.
Chug-chug kiggede omkring og så en lille gammel mand. Han lignede en rigtig gnom med et langt gråt skæg.
Åh, goddag, jeg vidste ikke, at der var nogen her.
Mit navn er Snoozy, jeg er en drømmegnom. Jeg bor i dette land og sørger for, at alle får deres drøm til tiden.
Og jeg er lokomotivet Chug-chug, jeg bragte tre passagerer, de mistede deres drømme og ville gerne finde dem her.
Som du kan se, er deres drømme på plads. Nu ser hver enkelt af dem sin egen drøm.
Så betyder det, at hele denne rejse gennem skoven, spejlsøen og blomstermarken var forgæves?
Hvorfor det? Du hjalp mig meget, det var takket være dig, at disse små dyr kunne falde i søvn. Som tak for din hjælp vil jeg gerne give dig en særlig drøm.
Gnomdrengen klappede i hænderne, og lokomotivet befandt sig hjemme. Der var ikke længere passagerer i det, og det eventyrlige drømmeland var langt væk. Denne nat sov Chug-chug særlig sødt, det drømte om det, det elskede mest i verden.
Det så, hvordan det accelererede og råbte: "Tut-tut" og som ved tryllekunst svarede ekkoet: "Tut-tut-tut-tut", og hjulene klappede og klappede, klappede og klappede, og førte det væk. Chug-chug-chug-chug.
