Filip Dragen havde et ret godt forhold til mad. Han elskede varme hvæsende ærter, salat med gulerødsstave, saftige lyserøde dragefrugter og endda regnbuesuppe.
Men frikadeller kunne Filip ikke udstå. Så snart de blev sat på bordet, vendte han næsen væk. Simpelthen "føj" og "bæ", hvad var det for en lugt og smag de frikadeller havde. Og det skal siges, at denne ret var højt værdsat i træet, og alle de andre små drager undrede sig over, hvorfor Filip ikke respekterede frikadeller. Barnepigen var direkte forarget.
De er de friskeste, de mørest, de mest appetitlige. Hvorfor vende næsen væk??
Og den gamle kone stirrede ondt på den spisevægrende Filip. Han var lidt bange for hendes lange krokodillenæb, og derfor pillede han med et suk ved frikadellerne og sad længst ved bordet af alle.
Kun når Agrafenas tålmodighed slap op, fik han lov til at smutte og efterlade den kolde mad på tallerkenen. På en af disse elendige dage kom den tykke Thomas uventet Filip til undsætning.
Filip, hvorfor sidder du og sørger over de frikadeller? Vil du have, at jeg spiser dem for dig, og så kan du vise barnepigen en ren tallerken? Det er godt for dig, for mig og for hende.
Selvfølgelig vil jeg det! Værsgo, spis!
Filip blev glad. Thomas varmede straks frikadellen med sin ånde og slugte den med velbehag. Tilfredse med deres opfindsomhed løb de små drager hurtigt ud af køkkenet. På vejen viste Filip barnepigen den tomme tallerken. Nu skulle han ikke sidde i to timer over maden. Sådan fortsatte det fra den dag.
Så snart der var frikadeller til frokost, var Thomas der - han hjalp Filip. Men gamle Agrafena havde ikke forgæves sådan en lang næse. Og derfor opdagede hun snart, at Filip forsøgte at føre hende bag lyset.
Barnepigen blev vred, men lod det ikke ses. Den gamle kone fangede ham på vej ud med endnu en tom tallerken.
Jeg kan se, Filip, at du er begyndt at spise mine frikadeller godt. Se her, hvad jeg har lavet til dig - en ekstra portion.
Barnepigen talte venligt. Og rakte ham en varm papirpose.
Spis endnu en frikadelle, glæd den gamle kone.
Filip blev helt grøn.
Fint, bare... øhh... jeg tager den senere... om lidt.
Dragen løj.
Tag den, bare husk at returnere den tomme pose til mig. Jeg kan stadig bruge den.
Agrafena blinkede. Filip måtte hurtigt finde Thomas.
Jeg har spist hele tre frikadeller i dag - Agrafena bragte mig selv ekstra. Jeg kan ikke mere - jeg er propfuld.
Hvad skal jeg gøre med den? Barnepigen sagde, jeg skulle returnere posen tom!
Tom? Nå, så smid den ud, frikadellen, så har du en tom pose.
Sagde Thomas og fløj afsted med besvær. Det gjorde Filip, og gik så til barnepigen. Han så på, hvordan den tilfredse gamle kone åbnede posen.
Hvorfor spiste du ikke frikadellen? Glemte du den, måske?
Filip var ved at falde ned fra grenen! Hvor kom frikadellen fra? Han havde jo selv personligt smidt den ud under træet... Der var intet at gøre, han måtte tage posen tilbage. Filip løb direkte til Thomas.
Han blev også overrasket over den nye frikadelle, men besluttede alligevel at hjælpe og samlede sine kræfter og spiste den. Denne gang huskede Filip at kigge i posen, før han afleverede den. Frikadellen var der.
Han måtte udsætte den for en ny prøve - smide den i bækken. Men hverken den kolde bæk, den pålidelige kiste hos hans ven Frederik, eller bunken af blade - intet hjalp.
Frikadellen dukkede op i posen igen og igen. Filip forsøgte at trampe den ned og bad endda en voksen bekendt om at forbrænde den, alt var forgæves.
Og om aftenen afsagde Agrafena sin dom - ingen anden mad, før han spiste frikadellen. Filip gik i børneværelset uden aftensmad. Han sov dårligt, og om morgenen var der intet at gøre, han måtte tage en viljestærk beslutning - spise den ulykkelige frikadelle direkte foran barnepigen.
Ved morgenmaden slæbte dragen sig forsigtig hen til Agrafena, Thomas skubbede ham opmuntrende i ryggen, og Frederik blinkede til ham.
Agrafena smilede over hele sit gab, pegede Filip hen til det nærmeste bord og satte sig så ved siden af og ventede.
Den lille drage holdt vejret for ikke at mærke lugten af frikadellen og åbnede posen. Mærkeligt nok var det varmt indeni. Frikadellen hoppede ud på tallerkenen så frisk og lækker, at den sultne lille drage af overraskelse trak vejret ind gennem næsen.
Han mærkede pludselig dens fantastiske frikadelleduft. Og bed straks i siden. Den var så lækker!
Den sultne Filip slugte frikadellen i ét hug og så forvirret på barnepigen. Hun lo øredøvende, klappede hans piggede nakke og gik for at vaske op.
Og Filip kiggede stille i posen og fiskede den næste frikadelle op. Posen havde jo et hemmeligt trick, og frikadellerne var virkelig førsteklasses!
