I de øde jungle på en ubeboet ø gemte sjældne dyr sig for mennesker. Blandt dem var en lille dinosaur og hans mor.
I øens centrum rejste sig et lille bjerg med en hule, hvor det var strengt forbudt for små børn at gå. Alle i junglen vidste: den, der kom derind, ville aldrig vende tilbage.
Den lille dinosaur blev meget nysgerrig efter at vide, hvad der var i denne hule, som man ikke engang måtte kigge på. Han besluttede sig fast for at finde ud af det hele selv.
En dag legede dyrene gemmeleg. Stederne, hvor man kunne gemme sig, var længe kendt, så det var kedeligt at lege. Da alle igen gemte sig bag træerne, besluttede dinosauren at skjule sig i netop denne hule...
Lille dinosaur blev grebet af utrolig nysgerrighed: alt omkring var så mystisk! Jo dybere han gik, jo mere interessant blev det. Det viste sig, at der også var liv i hilen! Her boede forskellige små insekter, edderkopper og endda flagermus. Mens han kiggede på loftet, snublede dinosauren og faldt ned.
Da han vågnede op af skræk og åbnede øjnene, var han meget overrasket. Han befandt sig på en smuk, som ud af et eventyr, lysning omgivet af træer, der ikke lignede dem, der voksede i junglen. I græsset var der mange røde bær, som nogle ukendte væsener samlede.
Vanya og Masha - kusiner - samlede jordbær. De lo højt og fortalte hinanden interessante historier.
Masha så dinosauren først.
Vanya! Vanya! Hvem er det? ― pegede hun mod dyret. ― En dinosaur?
Nej da, Masha! Hvilke dinosaurer skulle der være her? Vi læste jo om dem. Dinosaurer uddøde for længe siden, ― svarede Vanya uden at løfte blikket fra bærrene.
Hvis de uddøde, hvem står der så ved birketræet? ― sagde Masha overrasket.
Vanya vendte modvilligt sit blik fra bærrene til birketræet og blev stum.
Masha, gem dig i græsset, ― hviskede han, ― vi skal observere ham!
Den nysgerrige lille dinosaur gik hen til de skræmte børn. Hans ansigt strålede af et venligt smil. Børnene kiggede interesseret på det usædvanlige dyr og kærtegnede det endda: det så så venligt ud.
Masha, forestil dig: når vi kommer tilbage til skolen efter ferien, fortæller vi børnene om dinosauren. Ingen vil tro det! ― sagde Vanya med et grin.
Åh, hvor synd at vi ikke tog kameraet med, så havde vi bevis, ― sukkede Masha.
Børnene faldt dinosauren meget i smak. De gav ham jordbær at spise og lod ham drikke kildevand fra deres flaske. Han havde aldrig smagt så lækre bær før.
Børnene begyndte at lege med dinosauren. Han kørte dem på sin ryg, og hans lange hale blev til en rutsjebane. Det var sjovt og glædeligt! Men snart blev de trætte.
Vanya og Masha besluttede at sidde i skovens skygge og spise de små kager, som deres bedstemor havde bagt om morgenen. Det var frisk og behageligt i skoven, og fuglene kviddrede venligt.
Lille dinosaur, kan du lide små kager? ― spurgte Masha og ville tilbyde ham en. Vanya begyndte at fortælle ham om fuglene: hvem der sang og hvordan.
Gennem søvnen hørte Vanya bedstemors stemme.
Børn, det er tid til at stå op! Solen går snart højt op, vi skal ud efter bær, mens det stadig er køligt.
Vanya satte sig op i sengen og gnubbede øjnene. Masha sad over for ham på sofaen og fléttede sit hår. På natbordet lå en bog om dinosaurer, som de læste skiftevis før sengetid.
God morgen, Masha, ― sagde Vanya. ― Jeg drømte om en dinosaur, kan du tro det?
God morgen, Vanechka! ― svarede Masha. ― Det er mærkeligt. Jeg drømte også om en dinosaur.
Børnene lo højt.
I små skælme, morgenmaden står på bordet! ― sagde bedstemor. ― Kagerne bliver kolde. Vi skal ud i skoven, ellers bliver det for varmt senere.
Børnene gjorde hurtigt deres senge og løb for at vaske sig. Derefter spiste de morgenmad på veranden med lækre varme kager og frisk mælk. De tog kurve til bær og gik ud af huset sammen med bedstemor.
Masha, vores drøm var som tegn: vi går efter bær, vi har kager i lommerne. Hvis vi bare kunne møde dinosauren igen! ― sagde Vanya til sin søster uden for landsbyen.
Vanya, hvad tror du, kan dinosauren lide kager?
Masha og Vanya gik efter bedstemor og lo muntert.
