I en lille by, hvor kun biler boede, dukkede der en ny beboer op – en ny rød lille bil. Hun tiltrak sig opmærksomheden fra de andre biler, og alle ville gerne være venner med hende, men den røde bil var forfærdelig stolt og ville ikke engang hilse på nogen!
God morgen! Det er en dejlig dag i dag, ikke sandt? — hilste en lille gammel lastbil hende. Han havde længe haft brug for en ny maling, men den smukke røde bil værdige ham ikke engang et blik.
De andre biler var også meget utilfredse med deres nye nabos opførsel. Hun kørte forbi og gjorde, som om hun slet ikke havde bemærket dem, og meget snart begyndte de at gøre det samme over for hende.
En sommermorgen kørte den røde bil ud på landevejen for at tage en tur. Hun nød det varme solskin, da der pludselig lød et brag. Hun havde fået punktering, og i sin travlhed havde hun glemt det reservehjul derhjemme!
Jamen, det er ikke så slemt, — tænkte hun for at berolige sig selv. — Snart kommer en af naboerne og hjælper mig!
Faktisk var morgenturen på denne vej populær blandt mange biler fra byen, og meget snart så den røde bil sin nabo fra nabogaragenmen hun kørte forbi uden at stoppe.
Måske hun ikke bemærkede mig? — tænkte den røde bil, men andre kendte og ukendte biler skyndte sig afsted med deres ærinder, og ingen lagde mærke til hende.
Den røde bil, som havde glemt sin stolthed, signalerede, men hun var som usynlig – ingen så hende.
Hvad er der dog galt? — tænkte hun.
Kan jeg hjælpe dig? — hørte bilen pludselig. Det var den gamle lastbil.
Ja, selvfølgelig, jeg har fået punktering!
Jeg har tilfældigvis nogle reservehjul med – jeg skulle bringe dem til en ven i butikken, men jeg tror, han ikke bliver sur, hvis jeg bringer ham lidt færre hjul end sædvanligt – snakkede lastbilen muntert.
Tak skal du have. Bilerne i denne by er meget uopdragne – de stopper ikke engang, det er forfærdeligt!
— Men måske er det ikke dem, der er uopdragne? — sagde lastbilen alvorligt.
Hvad mener du med det?
Bare at de opførte sig, som du opførte dig over for dem!
Hvis den røde bil kunne blive rød, ville hun blive det, men hun var allerede rød! Så hun spurgte næsten uhørligt:
Men hvorfor hjalp du mig? Jeg opførte mig jo heller ikke særlig godt over for dig.
Fordi jeg er mig selv! — svarede lastbilen muntert — Man skal behandle andre, som man gerne vil blive behandlet selv!
Den røde bil tænkte over det, og resten af dagen blev hun i sin garage.
Men dagen efter var det en anden bil.
Hun hilste på alle, var venlig over for alle, og meget snart havde hun mange, mange venner, men hendes allerælskede ven var den gamle lastbil!
