I en fjern, fjern skov på en lysning under et gammelt egetræ boede en pindsvin. Hver morgen kravlede han ud af sin hule og gik i gang med sine gøremål.
Og han havde meget at gøre: sige goddag til solen, til egetræet og til sine dyrevenner, lave morgengymnastik, vaske sig, rydde op foran sit hjem og samle mad. Og så drømme, for til det vigtige arbejde fandt han altid tid.
En dag, da pindsvinen som sædvanlig sad på sin lille bænk og drømte, raslede egetræet med sine blade til ham:
Pindsvin, kan du fortælle mig, din ven, hvad du drømmer om? Eller er det en hemmelighed?
Der er ingen hemmelighed, jeg har bare ingen, der kan hjælpe mig.
Men hvorfor? Du har jo så mange venner!
Venner har jeg nok af, men vinger har jeg ikke, svarede pindsvinen trist.
Hvad skal en lille gråbrun pindsvin med vinger? Du er jo ikke en fugl, undrede egetræet sig.
Netop, det er jo det hele: Jeg er ikke en fugl, og jeg har ingen vinger. Det betyder, at jeg aldrig kan flyve sydpå. Jeg vil altid sove om vinteren i min hule! Men det vil jeg ikke. Jeg drømmer om at se havet, ligge og sole mig i sandet under solens stråler og spise søde frugter.
Men hvad med os? Uden dig bliver vi kede af det.
Men jeg er jo ikke rejst nogen steder.
Solen hørte samtalen mellem de to venner. Den var ved at gå til ro, men blev stående på himlen.
Og drømmen? spurgte den.
Ja, hvad med din drøm? Vi må finde på noget, raslede egetræet eftertænksomt. Og så faldt det største blad fra toppen ned foran pindsvinen.
Det er et luftblad, som bringer dig hen, hvor du ønsker, fortsatte egetræet. Sæt dig hurtigt på det og flyv hen til din drøm.
Solen hoppede af glæde rundt over lysningen i små solpletter:
Jeg beder vinden om at løfte dig højere end skyerne. Bare hold godt fast, og husk nu, pindsvin, at du skal vende tilbage til os om foråret.
Solen strøg pindsvinen varmt over piggene, og egetræet raslede:
God rejse!
Og pindsvinen fløj: først over sin hule, så over egetræet, så over lysningen, og så var han væk
Men lad mig fortælle lidt i forvejen: Pindsvinens drøm gik i opfyldelse. Så vendte han hjem og fandt stadig tid til at drømme, for hans drøm er nu en ny. Hvilken det er, har han endnu ikke fortalt os.
