Det var en varm sommerdag, og der blæste en let brise. Haren løb ad stien, og pludselig stødte den på noget stikkende.
Hov, hvem er du?
Jeg er Pindsvinet uden knapper.
Det viste sig at være et pindsvin. Det havde ved et uheld stukket haren.
Hvorfor stikker du? Du er jo så sød! spurgte haren.
Jeg har fået pigge, svarede Pindsvinet.
Men andre pindsvin stikker da ikke bare sådan!
Det er fordi de andre pindsvin har trøjer med knapper. Men jeg har ingen knapper, så min trøje bliver blæst af vinden, og så bliver jeg stikkende.
Hvorfor sagde du ingenting? udbrød haren. Kom med hjem til mig! Vi finder på noget!
Tak, harelille! udbrød Pindsvinet glad. Hvad hedder du?
Jeg hedder bare Hare. Og du?
Jeg hedder Pindsvinet uden knapper.
Må jeg kalde dig bare Pindsvin? spurgte haren.
Selvfølgelig må du! udbrød Pindsvinet.
Og så gik de hen til haren for at være sammen.
Hvilke knapper har du brug for? spurgte haren.
Alle pindsvin har trøjer. Men vi tager dem kun på, når vi skal ud at gå tur, så vi ikke stikker nogen. På disse trøjer er der knapper. Men jeg har slet ingen knapper, sukkede Pindsvinet.
Vær ikke ked af det! Vi retter det nu!
Hvordan?
Jeg syr knapper på din trøje. Nu løber jeg og henter dem!
Haren fandt knapper i skabet og syede dem med nål og tråd på Pindsvinets trøje.
Her, værsgo, sagde han, nu har denne trøje hele 9 knapper!
Tak, Hare! Alle pindsvin har 7 eller 8 knapper! Og jeg har hele 9! udbrød Pindsvinet begejstret.
Sådan blev Pindsvinet uden knapper til bare Pindsvinet. Og Harekillingen viste venlighed og hjalp sin nye ven, selvom han var stikkende.