Mange år siden boede der en mand i en lille by lige ved havet. Døren til hans hus stod altid åben, fordi han var meget god og altid hjalp mennesker. Hans øjne glimtede som glimt på vandet, og når han begyndte at tale, var hans stemme beroligende og utrolig fascinerende.
Siden oldtiden kom mennesker til denne mand for at få hjælp. Nogle bad ham kigge ind i fremtiden og fortælle, hvordan høsten ville blive det kommende år. Nogle mennesker fik manden til at klare sig over for sygdom. Alle troede, at denne mand havde overnaturlige evner, takket være hvilke alle mennesker i denne by var lykkelige. Manden kom altid til undsætning for alle og alle, så de kaldte ham - Troldmanden.
Ingen i byen vidste, hvor gammel denne Troldmand var. Hans øjne var livlige og unge, hans hår var helt hvidt, og hans blik var roligt, dybt og viist.
Hver dag åbnede han døren til sit hus for dem, der havde brug for hjælp. Og Troldmanden kunne høre det, som andre ikke kunne høre. Den gråhårede mand talte let med fuglene på deres eget sprog, forstod dyrene og var venner med træer og blomster. Ved at kigge på himlen og udtale mystiske magiske ord kunne Troldmanden forudsige regn, sne eller storm.
Alle i byen vidste om Troldmandens eksistens, men hvor han kom fra og hvor gammel han var - det var en hemmelighed blandt hemmeligheder. Mange sagde, at han engang var et almindeligt menneske. Ligesom alle de andre indbyggere i denne by. Men så skete der noget, og han fik en fantastisk gave for trolddom. Nu bor Troldmanden ensomt ved havet, og hans kald er at hjælpe alle, der har brug for hjælp, og gøre befolkningen i havnebyen lykkelig.
I mange hjem spurgte børn deres forældre om aftenen om Troldmandens skæbne. De var så nysgerrige efter at vide, hvor han fik sådan utrolige evner fra, og hvordan han kontrollerede dem. For det er jo et rigtigt mirakel - trolddom!
En dag fik mennesker fra nabobyen at vide om Troldmanden og ville lokke troldmanden til sig. Her var alle sure, onde og utilfredse, solen skinnede meget sjældent i deres by, og smil på ansigtet kunne kun ses, når det gik dårligt for nogen.
Og så en dag tog disse onde og utilfredse mennesker efter Troldmanden. De brød ind i den glædelige by og begyndte at slå, ødelægge og knuse alt omkring sig.
Hvor bor jeres Troldmand?
Råbte de og brød ind gennem døren til hvert hus.
Vi tager ham fra jer, og han vil udføre vores ordrer.
I det øjeblik følte Troldmanden, at der var noget galt. Han gik ud til havet, kiggede på himlen og hviskede noget.
I samme øjeblik blev han kaldt:
Troldmand, hjælp! Der sker forfærdelige ting i byen! Nogle mennesker vil have, at du skal gå med dem og gøre alt, hvad de ønsker!
Vær ikke bange, vi klarer os sammen!
Svarede manden roligt.
Men hvordan? Du er den eneste med trolddom! Kun du kan beskytte os mod alle disse problemer og disse onde mennesker.
Spurgte de bange byboere med mistro.
Lyt til mig omhyggeligt, og prøv at forstå essensen af det, jeg skal sige til jer nu!
Sagde Troldmanden roligt.
Trolddom er inden i hver enkelt af jer! Jeg vil gerne, at hver enkelt lukker øjnene for et øjeblik og lytter til sig selv.
Mennesker fulgte Troldmandens råd. Hver enkelt af dem lukkede øjnene, tog et dybt åndedrag og følte, at jorden åndede sammen med dem.
Det er en utrolig følelse!
Sagde en af mennesker.
Jeg hører naturens lyde. Jeg hører, hvordan havet hvisker, at det vil hjælpe os med at klare alle vanskeligheder og på alle måder vil beskytte vores by mod onde mennesker. Jeg hører, hvordan vinden suser, og det er som om, den indstiller min indre verden på godhed.
Så blev denne person taget op af de andre mennesker, der var kommet til Troldmanden for at få hjælp.
Troldmanden kiggede på dem omkring sig og sagde:
Nu ved I, hvad trolddom er. Jeg har givet jer min viden, nu kan I klare alle vanskeligheder. Trolddom er ikke kun evnen til at genkende naturens lyde, men også evnen til at høre dens rytme og også dit hjertets rytme. Kun i harmoni med dig selv og naturen kan du flytte bjerge og leve i godhed og lykke.
Mennesker takkede Troldmanden og gik hjem. Det blev allerede aften, og de skulle alle tilbage hjem. Da de kom tilbage til byen, så de pludselig, at de onde mennesker var forsvundet.
Den næste dag gik byboerne igen til Troldmanden for at fortælle, hvad der var sket, og glæde ham over, at byen ikke længere var i fare.
Men da de kom til havet, så de på stedet for huset kun et ensomt træ, der stillede rustede med bladene og som om det prøvede at sige noget. Mennesker gik tættere på, lukkede øjnene og lyttede igen til naturens rytme.
Nu ved I, hvordan I hjælper jer selv og andre, hvordan I lever i harmoni og godhed.
Hver enkelt af dem hørte Troldmandens stemme inden i sig selv.
Siden da dukkede manden aldrig mere op i disse egne. Og byboerne glemte helt om eksistensen af onde mennesker.
Nu kunne de høre hinanden, lytte til deres indre stemme. Byboerne begyndte at genkende naturens lyde og ønsker, harmoni, godhed og ro omgav dem.
Det viser sig, at trolddom findes i hver enkelt af os, og vi er selv de sande skabere af et lykkeligt og roligt liv!
