Morgenduggen glimtede stadig på græsset. Den opgående sol havde ikke nået at tørre den, så insekterne kunne drikke af den helbredende fugt.
I de tætte krat af kirsebærtræer sang stillidserne. Snart svarede andre fugle. De sang med forskellige stemmer, som om de konkurrerede med hinanden. Fra en tidlig morgentur vendte den gamle pindsvin hjem. På ryggen stak en stor hvid skørhat op. Morgenmaden ville blive lækker i dag for pindsvinefamilien.
Egernet sad i et højt ungt egetræ. Og da spætten bankede på stammen med sit stærke næb og ledte efter biller og insekter, sprang det over i det tætte fyrretræ. Egernet var hurtig som lynet.
Og dernede, mellem de tørre grene, stod en stor stubbe, og på den stubbe lå der svampe. Det var grævlingen - et dyr i askegrå farve, der samlede dem til sine grævlingeunger.
Det var dejligt vejr, bærrene modnede: brombær, jordbær, ribs. Overalt blomstrede duftende blomster.
I en af disse mystiske og eventyrligt smukke skove boede en bjørnefamilie. Til deres hule førte en bred sti, der løb langs en smuk skovsø fyldt med klart kildevand.
Far Bjørn gik på jagt, mor Bjørninde havde travlt med husholdningen, og den lille bjørneunge Bamse levede sit barneliv. Hver morgen kaldte mor Bjørninde ham til morgenmad.
Bamse gik hen til bordet, satte sig på stolen og begyndte at være vanskelig:
Jeg vil ikke spise grød, det gør jeg ikke!
Mor tryglede ham, og hun fodrede ham endda med skeen og sang en lille rim-eventyr:
Bierne flyver,
Gyldne spande
Bærer de til marken.
Og fra marken flyver de -
I gyldne spande
Bærer de honning til Bamse.
Åh, lækker,
Åh, lækker
Grød til Bamse.
Honninggrød, behagelig,
Meget duftende.
Bare min søn ville spise.
Bare en skefuld, Bamse. Ellers får du ingen kræfter til noget.
Bad hun.
Åh, jeg vil ikke spise grød, jeg har ikke brug for styrke!
Endnu højere vrøvlede Bamse.
En dag blev grøden fornærmet på ham:
Se bare! Nå, bjørneunge, hvis du ikke vil spise mig, så lad være!
Bamse blev glad for, at han ikke længere blev tvunget til at spise grød, og løb ud på engen for at lege.
Han så - naboens bjørneunger spillede fodbold.
Kom og vær med.
Kaldte fodboldspillende bjørneunger muntert på ham.
Bamse løb efter bolden, men blev meget hurtigt træt.
Du har sikkert ikke spist din grød. Og det er synd...
Sagde hans venner til ham.
Bamse måtte finde noget andet at lave. Han så, at på engen løb harer om kap. Bjørneungen prøvede også at konkurrere med dem, men det gik ikke. Han kunne ikke følge med de hurtige harer, snublede og faldt.
Hvad, Bamse, har du igen ikke spist din grød? Du har ikke ret mange kræfter.
Harerne havde ondt af ham.
Bjørneungen gik til søen, og der roede bævrene i en båd. Han ville også gerne ro med dem. Bævrene tog ham med i båden og gav ham årerne. To gange svingede Bamse med årerne - så faldt de ud af hans hænder.
«Det var dumt af mig at fornærme grøden og ikke ville spise den. Ingenting lykkes for mig - alt falder ud af hænderne. Jeg går hjem!» - tænkte Bamse.
Bedrøvet og trist kom han hjem, og så - tallerkenen med grød stod på bordet.
Grøden smilede og sagde til bjørneungen:
Hvad, ingen kræfter? Kom nu, spis mig hurtigt - så bliver alt godt!
Bamse vaskede poter efter turen, satte sig ved bordet, tog skeen og begyndte at spise grøden med appetit, man kunne kun høre, hvordan skeen klaprede mod tallerkenen.
Mor Bjørninde så det, blev glad og roste sin søn:
Det var noget andet. Godt klaret!
Og den glade Bamse løb af sted for at spille fodbold med sine bjørneungevenner. For nu, takket være grøden, var han blevet stærk og udholdende. Og grøden var ikke længere fornærmet på ham.
Læs eventyr, i dem er der folkelig visdom og gode råd!
