Engang var der i et eventyrland en stor familie af dragekyllinger. I spørger måske, hvorfor dragekyllinger og ikke skræmmende drager? Jeg kalder dem så kærligt, fordi de var venlige og ikke gjorde nogen fortræd.
I denne familie var der bedsteforældre, forældre og seks dragebørn: fem drenge og en pige.
Pigen hed Di. Hun var en nysgerrig, glad og livlig lille ballademager.
En dag fløj hele familien på besøg hos slægtninge.
Di kiggede sig omkring, drømte sig væk og kom bagud i flokken.
Så kiggede hun ned og så en have med bærbuske og smukke blomster. I haven stod en voksen kvinde og en lille dreng og plukkede røde bær og lagde dem i en stor spand.
Hun fik lyst til at møde drengen og smage bærrene. Hun havde aldrig spist sådanne – røde, på en lille kvist.
Di så, at kvinden var gået et sted hen, mens den lyshårede dreng blev ved med at plukke bær og lægge dem i spanden. Di fløj lidt lavere og svævede i luften lige over drengen.
Dreng, hvad hedder du? spurgte hun blidt og trak i ordene.
Hov, en drage! råbte drengen. Er du fløjet ud af en tegnefilm?
Hvad hedder du? gentog Di.
Jeg hedder Arthur. Hvad hedder du?
Jeg er dragepigen Di.
Hvor kommer du egentlig fra? Er du kommet ud af TikTok?
Nej, selvfølgelig ikke, Arthur. Vi drager lever i et eventyrland.
Åh... sagde drengen forvirret.
Og hvad er det for bær? Jeg har aldrig set dem før.
Det er ribs. Min bedstemor og jeg plukker dem.
Hvor er din bedstemor henne?
Hun er gået efter saftevand til mig. Du skulle smage, hvor lækkert hun laver det! Jeg kalder på hende, så hun også kan tage med til dig, siger Arthur og råber højt: Bedstemor! Tag to glas saftevand med. Vi har gæster!
Her er hvide, lyserøde og sorte ribs. Dér henne er en busk! drengen pegede med hånden. Værsgo, bedstemor har vasket alle bærrene og skyllet dem med vand fra slangen! Så der er hverken dårlige bakterier eller støv på dem. Plukk dem og læg dem i munden. Se, sådan gør jeg!
Arthur plukkede behændigt et bær og lagde det lige i munden.
Tak! Di satte sig på spanden med bær.
Og oven på det hele er de røde bær hindbær. Vær bare forsigtig, for grenene er tornede. Men de er søde, søde, fortsatte den fem år gamle dreng med stor entusiasme.
Så hørte man bedstemorens skridt.
Arthur, hvad råbte du om?
Bedstemor, vi skal bruge to glas saftevand.
Hvorfor to?
Fordi en drage er kommet på besøg!
Nej nej nej, har du set TikTok igen? Hvornår nåede du det?
Nej da! Jeg plukkede bær fra busken, og så var der dragepigen Di! Jeg gav hende bær og ville give hende din saftevand også... Di, hvor er du? Vis dig!
Du er en fantast! bedstemoren gik hen og rakte Arthur et glas saft.
Så kiggede Di frem bag den hvide ribsbusk.
Hej! sagde hun glad.
Sådan! Sådan noget drømmer man ikke engang om! undrede bedstemoren sig. Sød lille drage. Hvordan er du kommet hertil?
Jeg er pigen Di. Vi var på vej på besøg hos slægtninge, og jeg kom bagud fra mine. Så så jeg Arthurs lyse hoved og landede for at møde ham. Og jer også, selvfølgelig.
Bedstemor, nu er vi venner, sagde drengen alvorligt.
Ja, nu er vi venner, gentog Di.
Værsgo, Di, smag på vores bær, foreslog bedstemoren.
Pludselig hørte de en usædvanlig lyd på himlen. Alle tre løftede hovedet.
Det er mine egne, der flyver. De har mistet mig. Jeg må af sted. Ærgerligt, at jeg kun har været her en kort stund. Der er så spændende i jeres have!
Tag nogle bær med, og giv dine slægtninge dem, foreslog bedstemoren.
Her er min lille spand, bedstemor. Vi lægger ribs i den og giver dragerne dem. De har aldrig smagt sådan et bær!
Skynd dig at lægge bærrene i spanden, Arthur. Her er en gave til dig, pige, fly hjem til dine, for de bliver bekymrede!
Di tog spanden i sine kløer af plastik og steg op mod himlen.
Tak! Farvel! lød den fjerne stemme fra deres nye ven.
Kom og besøg os igen! råbte Arthur højt.
Bedstemoren og barnebarnet vinkede længe efter dragen, der blev til en lille prik på himlen.
Arthur, fortæl ikke derhjemme om din nye ven, sagde bedstemoren og blinkede til drengen. Forældrene tror os ikke. De siger, at vi har fået solstik.
