Troll mod Dyrenes Rige, eller Modige Zara
3 883

Troll mod Dyrenes Rige, eller Modige Zara

Forfatter: Федор Миханьков
Et forfatterimit eventyr for mindre børn om modige dyr og vilde troldtøj, om den tapre pige Zara og den røde drage, om det frygtindgydende Uhyre og sejren over fjenderne. Fantasyfortællingen lærer børnene aldrig at give op, tro på sig selv og være modige. En lille, men spændende historie, der passer godt til højtlæsning om aftenen.

Zara fløj af sted på sin hest hen over den flade grønne eng. Aldrig før havde hun galoperet så hurtigt. Eller sådan føltes det i hvert fald, for adrenalinet pumpede gennem hendes årer. Hun måtte nå frem. Hvert sekund fik hendes venner og brødre på den anden side af Dyrenes Rige blå mærker fra trolderne med deres køllede. Derfor skyndte hun sig så meget hun kunne. Vinden blæste mod hendes ansigt, og hendes øjne tårnede.

Imens holdt Dyrenes Rige stand. De onde troldtøj rykkede frem og slog og bankede rigets indbyggere med deres køller.

Onde troldtøj rykkede frem

I forsvarets første linje stod panserdyrene og næsehornene. De klarede slagene bedst af alle, for de havde ud over rustninger også naturlig panser og tyk hud.

I forsvarets første linje stod næsehornene

Rustningerne til kampens deltagere var lavet af bævere. At holde stand og vente på Zara var den kloge gamle ulvs plan, og han havde lagt denne plan siden det øjeblik, Uhyret erklærede dem krig. Bare Zara nåede frem!

Rustningerne til kampens deltagere var lavet af bævere

Så alle dyrene var iført rustning, også musene, som stak trolderne i benene, hvilket snarere afledte dem end gjorde reel skade.

Zara nærmede sig broen over voldgraven med størst mulig fart. Der endte Dyrenes Rige, og der begyndte stedet, hvor Uhyret boede.

En dyb voldgrav omgav Uhyrets bolig. Der gemte det sig og gav ordrer til de onde troldtøj, drage og andet uhyggeligt pak, som frygtede det og adlød.

Hvorfor de frygtede det, huskede de ikke længere; sådan var det bare blevet. Men da Uhyret besluttede at angribe Dyrenes Rige, lod dyrene sig ikke skræmme og besluttede at gøre modstand.

Zara havde altid, så længe hun kunne huske, været venner med dyrene. Og hun tøvede ikke et sekund, da hun blev bedt om at hjælpe. Da hun nærmede sig broen, fik hun øje på en enorm drage. Den var rød, havde tre hoveder, og fra hvert hoved kunne den sende en kæmpe flammestråle af sted.

Da hun nærmede sig broen, fik hun øje på en enorm drage

Dragen var meget stor og tyk, og de små vinger bagpå var nok mere til pynt end til flyvning, for de kunne ikke længere løfte den. Dragen vogtede Uhyret, mens resten af det onde pak kæmpede mod dyrene.

Zara red lige mod dragen. Hun og hendes trofaste hest var de eneste, der ikke havde rustning på. For så kunne de galoppere hurtigere. Og hvilken rustning hjælper vel mod en kæmpe drages flammer?

På slagmarken jublede de onde troldtøj og troede, at de vandt. Dyrene trak sig lidt efter lidt tilbage, men de gav ikke op.

Trolderne slog med deres køller løs på panserdyrene og næsehornene, og til tider fik også aberne, der listede tæt på for at kaste tomme kokosnødder efter fjenderne, nogle slag. Heldigvis havde rustningen kun givet dem nogle små blå mærker.

Trolderne vidste, at der bag deres ryg stod kæmper, som var højere end elefanterne i Dyrenes Rige, og som endnu ikke var gået i kamp. Og deres Uhyre vogtede en kæmpe drage. Hvordan skulle de dog kunne tabe?)

Dragen fik øje på Zara og flåede munden op i et grin. Den gjorde sig klar til en rigtig kamp, og så var der bare en lille pige på en hest. Uden beskyttelse og næsten uden våben. Jo, hun havde et kogger med pile og en bue, men hvad kunne hun stille op med dem? En pil, hvis den overhovedet ramte dragen, ville bare kildre den lidt. Den ville gøre kort proces med pigen. Det ville være en let sejr.

Imens drejede Zara af, før hun nåede dragen, og galoppede forbi broen lige hen mod voldgraven. Jo tættere hun kom, desto hurtigere bankede hendes hjerte.

«Gid det lykkes, bare jeg kan flyve over, bare jeg kan springe over. Og hvis det ikke lykkes, hvad så?«

Hun ville styrte ned i voldgraven, og dyrene ville tabe kampen…

«Nej, jeg skal drive de tanker væk!« besluttede pigen.

Voldgraven var nu lige foran hende, og på et tidspunkt begyndte Zara at få panik, men så hørte hun i hovedet sin fars stemme: »Datter, du kan det hele! Du kan det, jeg tror på dig og er stolt af dig«.

Zara tvivlede ikke længere. Hun bøjede sig endnu dybere ned over hesten, trykkede hælene mod dens sider, selvom hesten allerede galoperede meget hurtigt. De fløj hen mod voldgraven, Zara rejste sig halvt i stigbøjlerne, hesten skubbede sig af fra kanten med bagbenene, og så lettede de og svævede gennem luften.

Dragen forstod først nu, hvad der foregik. Pigen var lige red forbi ham og havde sprunget over voldgraven. Han styrtede mod Uhyrets bolig og travede hurtigt af sted med poterne og hjalp sig selv med de små vinger, men der var ingen chance for at indhente Zara og hendes springer…

Zara satte farten lidt ned. Nu kunne hun godt tage det roligt. Hun skulle trække vejret, så hun kunne falde til ro, og lade sine arme hvile lidt. For den vigtigste opgave lå stadig forude.

Hun red lige hen mod Uhyrets bolig, som stod uden vagt. Da hun nærmede sig, tog hun en pil op af koggeret, tændte den og skød den, uden at stoppe, lige ind i stråtaget, som straks begyndte at brænde.

Hun red lige hen mod Uhyrets bolig

Et par minutter senere kom dragen til. Forpustet løb den hen til Uhyrets bolig, som brændte på livet løs. Men hvad kunne den gøre? Den kunne spy ild, men ikke slukke den.

Og Zara red allerede tilbage mod den frie bro for at vende hjem til Dyrenes Rige. Oppe i himlen så hun den kloge ugle, som hele tiden havde svævet i skyerne.

Uglen landede over slagmarken og råbte: »Troldtøj, stop! Hvad kæmper I for? Uhyret findes ikke længere! I har intet at frygte«.

Troldtøjet og kæmperne begyndte at smide deres våben og flygte fra slagmarken hver til sit. Og rigtigt nok, hvorfor skulle de blive ved, når Uhyret, som de frygtede så meget og som netop havde fået dem til at gå i krig, ikke længere var der?

Dyrenes Rige jublede og glædede sig. Dyrene tog rustningerne af og omfavnede hinanden. Senere sluttede Zara sig til dem sammen med sin hest.

Lidt senere gik Zara en tur sammen med sin far langs havets kyst.

Far, sagde Zara, jeg kunne springe over voldgraven og redde Dyrenes Rige.

Ja, min pige, jeg ved det, og jeg er stolt af dig. Du kan få alt til at lykkes i dit liv!

Zara ville gerne sige, at hun elskede ham, men så på ham og forstod, at han allerede vidste det.

Eventyret Troll mod Dyrenes Rige, eller Modige Zara er tilgængeligt i FB2-format til telefoner, tablets, computere og e-bogslæsere.
Lignende eventyr
Hvordan Kolобок mødte folk på internethjemmesider
Hvordan Kolобок mødte folk på internethjemmesider
Selv Kolобок kan føle sig ensom. Derfor besluttede han sig - jeg vil da registrere mig på en datingside. Sådan begyndte det hele. Et moderne lærerigt eventyr om hvordan Kolобок mødtes på internettet
5 775 3
Hvordan haren og ulven byttede haler
Hvordan haren og ulven byttede haler
En lærerig moderne eventyr om, hvordan Haren og Ulven besluttede at bytte haler. Hvad mon der kommer ud af det?
31 900 3
Eventyret om prinsessen og dragen
Eventyret om prinsessen og dragen
Et moderne eventyr om en prinsesse, der var meget, meget bange for den frygtelige drage. Men en dag overvandt hun sin frygt og besluttede sig for at besøge ham... Og sådan fik hun en ny ven.
12 389 3
Eventyret om de tre tærter
Eventyret om de tre tærter
Kongen bad engang sine døtre om hver at bage en tærte til hans fødselsdag. To af de kommende prinsesser udførte opgaven, men den tredje kom med tomme hænder. Fra dette forfattereventyr vil du finde ud af hvorfor
5 406 3

Vil du have besked om nye eventyr?

↑