Der var engang en prinsesse, og hun hed Mila. Hun boede sammen med sin far og mor, som var konge og dronning. Prinsessen boede på et enormt, smukt slot. I hendes have voksede mange forskellige planter, fra almindelige buske til eksotiske frugter. Mila havde en barnepige, der hed Amina. Den lille prinsesse elskede sin barnepige meget, fordi hun var meget venlig, omsorgsfuld og sød.
En dag besluttede Mila sig for at gå en tur. Hun gik længe ad stien og mødte en dreng ved navn Vitya, som var 9 år gammel - lige som Mila.
Vitya gik hen til Mila og spurgte:
Hej, pige, hvad hedder du?
Prinsessen svarede ham:
Mila, og hvad hedder du?
Jeg hedder Vitya, - svarede drengen, - Hvor skal du hen?
Jeg besluttede mig bare for at gå en tur, - sagde Mila til ham, - For at være ærlig, har jeg ikke lyst til at gå rundt omkring mit slot for femhundredende gang.
Er du en prinsesse? - spurgte Vitya.
Ja, hvordan gættede du det?
Nå, du sagde, at slottet var dit, så jeg tænkte, at du måtte være en prinsesse.
Ah, så det er det. Vitya, vil du ikke komme hjem til mig på te?
Gerne, men vil de lade en almindelig person komme ind på slottet?
Jeg ved det ikke, men jeg tror, de vil.
Mila og Vitya går hen til slottet, og barnepigen Amina løber ud mod dem og råber:
Der er brand på slottet! Gå ikke derind, ellers dør I!
Mila blev meget bange for sine forældre og græd endda. Men efter kun 5 minutter så hun, at far og mor kom kørende i en brandslukningsbil for at slukke branden. Mila blev meget glad over, at kongen og dronningen var i live.
Branden blev slukket, men slottet var næsten helt brændt ned. Og pludselig sagde Vitya:
Lad mig spørge min far, og han vil bygge jer et nyt slot.
Ja! - råbte Mila, - Er din far så en bygmester?
Ja, han er bygmester.
Dreng, hvem er du, og hvad laver du her? - spurgte dronningen.
Mor, det er min ven Vitya, jeg mødte ham, da jeg gik en tur - svarede prinsessen.
Nå, godt, hvis du siger, at din far er bygmester, så tag os hen til ham, og vi betaler ham hvad som helst for at bygge slottet! - sagde kongen til Vitya.
Far, åbn døren, kongen er kommet for at bede dig bygge ham et slot.
Godt, jeg vil bygge jer et slot, men lad det være ved siden af mit hus, så børnene kan ses og lege sammen hver dag.
Perfekt, - sagde kongen, - Så lad os starte byggeriet i morgen, og jeg vil hjælpe jer lidt.
De går og går og kommer til et smukt lille hus. Dette lille hus har malede vægge, lilla skifer og en regnbuedør. Vitya gik hen til døren, bankede på den og sagde:
Døren åbnes, og drengens far kommer ud. Kongen, dronningen, Mila og Vitya går ind i huset og fortæller bygmesteren hele historien. Konstantin (sådan hed Vityas far) tænkte og sagde:
Aftenen kom, og kongefamilien blev inviteret til at blive natten over i Vityas hus.
Den næste dag stod bygmesteren og kongen op tidligt om morgenen, spiste morgenmad og gik i gang med arbejdet. Efter 1 uge havde de bygget et nyt slot og begyndte at bo der.
Fra den dag Mila og Vitya mødte hinanden, var de bedste venner hele livet.
Mange år gik. Børnene blev 13, 15, 20, 25 år gamle, og de er stadig meget gode venner. Deres venskab fortsætter den dag i dag.
