Forhistorien og bagtæppet til eventyret om kong Saltan
2 454

Forhistorien og bagtæppet til eventyret om kong Saltan

Forfatter:
Et fortryllende originalt eventyr og forhistorien til Pushkins berømte eventyr om kong Saltan. Et eventyr om Havkongen, onkel Černomor, helte og svaneprinsessen for børn i skolealderen.

Havkongens fødselsdag

Havkongen og onkel Černomor spillede kort, et kortspil der hedder »Tosset«. Kongen snød som sædvanlig. Černomor lod som om han ikke så det.

Hvor er det kedeligt! udbrød Havkongen.

Du er altid utilfreds, brummede onkel Černomor. Lad os spille skak.

I går spillede vi, og du vandt med snyd, mindede kongen ham om.

Černomor kradsede sig i hovedet med et smil og kom så med et forslag:

Lad os spille levende skak!

Hvordan det? Kongens øjne begyndte at glimte begejstret.

Søhestene bliver til skakhestene, vi skal bare finde to par sorte og hvide. Blæksprutterne kan være tårnene, sagde Černomor, og her gik hans fantasi i stå.

Bønderne bliver rejer, sagde kongen.

Jeg kender en fisk der hedder humuhumunukunukuapuaa. Skal vi bede dem om at blive løbere? foreslog onkelen.

Sådan et navn findes ikke! Hvordan har du fået det at vide? undrede kongen sig.

Černomor tog et stykke tang op af lommen på sin gyldne panser. Der stod med særlig havblæk skrevet: »Humuhumunukunukuapuaa eller kuglefisken Picasso«.

Det var fisken selv, der skrev det til mig, sagde Černomor med stolt mine.

Ja, med sådan et navn må den være officer! besluttede Havkongen og gav så en befaling. Dronningen bliver en kuglefisk, og kongerne bliver søstjerner.

Uden at tøve kaldte kongen på hofskriveren og læste ham befalingen om at indkalde havets indbyggere til de levende skakspil.

Næste dag stod de levende skakspil klar foran Havkongen. Skakbrættet var tegnet på sandbunden lige bag kongeslottet. Felterne blev fyldt med sort og hvidt sand.

Havkongen og Černomor bevægede sig over deres tropper på store havskildpadder. I nogle dage var spillet muntert. I begyndelsen fór alle rundt på brættet uden plan, og kun de langsomme søstjerner bevægede sig roligt og huskede at filtrere vandet for at finde mad. Så vænnede de sig til spillet og fandt rytmen.

Men også de levende skakspil blev kedelige for Havkongen.

Černomor foreslog herskeren en rundkreds af havfruer, morsomme kampe mellem vandmænd og et spil havbold, men tristheden forsvandt ikke. Den blev værre, da kongens tand begyndte at gøre ondt…

De bad om hjælp fra fiskelægen, og Černomor tog på sin skildpadde ud for at besøge Heksen.

Du ser trist ud, Černomor, sagde Heksen medfølende. Er kong Havet trist igen?

Jeg ved ikke længere, hvordan jeg skal more ham. Jeg kunne starte en krig med rokkerne, sukkede Černomor.

Nej, vi har ikke brug for krig! sagde Heksen bestemt. Foreslå heller, at kongen fejrer sin fødselsdag. Gæsterne kan give ham masser af gaver, så der er noget at tage sig til.

Men hans fødselsdag er først om et halvt år, indvendte Černomor.

Og så skal I lave gæstelisten, finde på ceremonien og planlægge menuen. Der er meget at gøre, så gå i gang med det.

Tidligere var det hoffolkene, der stod for det: Etikettens vogter, Hovedunderholderen og Hovedkokken.

Har du glemt det? Det er en stor dag! Han fylder jo ni hundrede og nioghalvfems år! Jeres hofpersonale gør hvert år det samme: hverken fantasi eller forstand, brokkede Heksen sig.

Præcis! udbrød Černomor. Jeg har altid drømt om at se den blå drage, men Etikettens vogter inviterer den aldrig! Men vi gør det!

Men den er jo helt lille, sagde Heksen overrasket. Den ville forsvinde blandt gæsterne!

Så brygger du bare en fortryllelse, der gør den større, og den kan vise sig i sin fulde glans! svarede Černomor uden at blinke.

Og så gik de hver til sit. Černomor tog hjem til slottet, og Heksen gik ind i sit store bibliotek for at finde opskriften på en fortryllelse der kunne gøre drager større.

Kong Havet blev glad for ideen om selv at forberede sin fødselsdag, og tandpinen forsvandt. Ni hundrede og nioghalvfems år er ikke løgn, sådan en smuk fødselsdag! De begyndte at lave gæstelisten. Der skulle en hel hær til for at bringe invitationerne ud.

De inviterede sildekongen, guldfisken, havdjævlene, det vidunderlige hval-monster, havfruer fra havet, floden og søerne, den kæmpestore blæksprutte, den blå drage og mange rigtige havdyr i usædvanlige former og farver samt magiske væsener.

De diskuterede længe og skændtes endda om, hvem der skulle inviteres og hvem der ikke skulle. En hel måned gik med gæstelisten, og Havkongen glemte helt sin tristhed.

Endnu en måned gik med menuen. Man kom med alt muligt! For eksempel ragout af ørerne fra en sumpmoskus. Havets jægere kunne ikke skaffe moskusdyrene, da sumpen ikke var til jagt. De måtte købes af Kikimorerne, og de kvinder var berømte for deres gridskhed!

Blåmuslinger i gylden sovs af den sjældne jordplante redisperlegyldne. Den vokser kun i bjergene i Norge, og trolde indsamlede den. Åh, de måtte betales med sort perle!

Stegte tunger fra de frygtelige tropestorker fra Antarktis snedækkede marker. Man forhandlede med kejserpingvinerne. De ville ikke have nogen gaver. I stedet bad høvdingen om en invitation til kongens fest.

Vin til en så vidunderlig fest blev for første gang bestilt fra vingårdene i Orelapitos på Krim. Rosa-orange musserende vin med en usædvanlig smag. Og så brygget de en brusende drik af havkogler kaldet nafantalepno.

Kagen til fødselsdagen skulle Baba Yaga bage, hun var en berømt konditor. Alle ingredienserne var jordiske. Til kagen fandt hofglasblæserne på en særlig vandtæt beholder.

Til Baba Yaga brygget Heksen en fortryllelse, så hun kunne blive under vandet så længe, det var nødvendigt. Og de havde jo meget at tale om!

Hovedkokken fik ingen ro dag eller nat, for der skulle skaffes og hentes så mange ingredienser, og så mange nye retter skulle prøves!

Så begyndte Havkongen og Černomor at skrive manuskriptet. Her gik det i stå. Uanset hvad kongen eller Černomor foreslog, havde man prøvet det før. Men de ville så gerne overraske alle med noget originalt og more sig selv!

Måske skulle vi invitere en nisse fra en stor landsby. Måske har menneskene fundet på noget nyt, foreslog Černomor.

Sagt, gjort. De sendte en bud til den nærmeste landsby ved havet med en fortryllelse fra Heksen, så nissen kunne ånde under vand.

Černomor og Havkongen var chokerede over nissens fortælling. Menneskene sidder nu mest derhjemme og kigger på et slags fjernsyn eller i en telefon. Hvad der sker i telefonen, ved nissen ikke, men folk sover endda med den. Fjernsynet er som et tæppe på væggen, bare med billeder der flimrer, hele tiden nyheder og quizzer. Nissen kan bedst lide programmer om dyr og sportskonkurrencer.

Der var meget nyt og usædvanligt at høre fra nissen. For det belønnede de ham med en tønde syltede havgulerødder, en fin delikatesse.

Havkongen og Černomor besluttede at arrangere en slags konkurrence. Havets indbyggere kan jo ikke læse, og de har ikke tid til at sidde over bøger. Derfor besluttede de at lave forskellige konkurrencer.

Hver især kunne vise, hvad de var gode til. De fandt den hurtigste, den stærkeste, den snedigste, den smukkeste, den der kunne finde på de sjoveste historier, og den der sang bedst. Der ville blive mange konkurrencer. Derefter samlede man alle vinderne, og de skulle kæmpe om en superpræmie. Det eneste der var tilbage, var at finde på sluttunering.

Sådan gik et halvt år, og endelig kom den længe ventede fødselsdag, ni hundrede og nioghalvfems år! Gæsterne strømmede til i tusindvis! Aldrig før havde undervandsverdenen samlet så mange havvæsner, både rigtige og magiske. I flere dage varede konkurrencerne, og så kom superfinalen. Den blå drage vandt over alle.

I begyndelsen af festen havde den drukket den forstørrende eliksir. Aldrig før havde nogen set et så smukt dyr! Den vandt en sort perle med gyldne prikker på en snoet platinsnor.

Hvis dragen ville, kunne den nu blive stor eller lille, uden eliksir. Den skulle bare bede om den sorte perle.

Den gamle kiste

På den sidste dag af festen stillede gæsterne sig i en lang kø foran Havkongens trone med gaver. I tre dage gav de gaver. Der var alt muligt! Man kunne ikke tælle dem alle!

Festen sluttede med et fantastisk havfyrværkeri. Det blev arrangeret af Rifti fra den sorte ryger. Ved slottet sprang ildkugler, kinesiske kugler og stjerner op, og alt blev oplyst af farvede lys. Jordboerne blev forskrækkede og troede, at undersøiske vulkaner var vågnet. Men der skete ingen skade, og fyrværkeriet varede kun en enkelt nat.

Til sidst tog alle hjem. Havkongen begyndte at gennemgå gaverne og bad Černomor om hjælp. Et par dage senere fandt de en gammel kiste, dækket af skaller, begravet i sandet, med en tung lås.

Jeg kan ikke huske, at jeg har fået den her! udbrød Havkongen. Tror du, det er farligt at åbne den, Černomor?

Vi har jo ikke engang nøglen, sagde Černomor overrasket. Hvordan skal vi åbne den?

Skildpadden Tarask gav mig en gylden nøgle. Hun sagde, at den kan åbne enhver lås, sagde Havkongen og tog et snøre af tang, gennemtrukket med havfruetårer, af halsen, hvor den gyldne nøgle hang.

Som skildpadden havde lovet, passede nøglen perfekt til låsen. Kistens låg åbnede sig med et brag. Indvendig var kisten delt i treogtredive rum, tre gange elleve. I hvert lå et gyldent æg, og i midten lå et hvidt. Ved siden lå en rulle tang, og der var med særlig havblæk skrevet:

»I har aktiveret æggene, og om et døgn vil de revne. Gør glasvuggerne klar med små huller, så vandet kan cirkulere, og læg æggene i. Af de gyldne vil der komme tredive og to helte, med skæl som brændende glød, og af det hvide kommer svaneprinsessen. Først vil de være små fisk: tredive og to gyldne og en hvid. Man skal fodre dem med mælken fra Manatiden. Heltene bliver trofaste vogtere. Černomor skal være deres opdrager. Svaneprinsessen skal opdrages af Heksen. Heltene kan leve i vandet som gyldne havfolk og kun kort tid på land i menneskeskikkelse, og svaneprinsessen vil i vandet være en havfrue, på land enten en hvid svane eller en pige af usædvanlig skønhed. Om hende vil man sige:

»Hen over havet er en prinsesse, som ingen kan lade være med at se på. Om dagen overstråler hun solen, om natten lyser hun over jorden. Månen skinner i hendes flet, og en stjerne brænder i hendes pande. Hun er så majestætisk, og hun går som en påfugl. Og når hun taler, er det som en flod, der sildrer.«

Hele slottet kom i bevægelse: havglasblæserne lavede vuggerne af blåt sand, jægerne drog ud for at fange havkoen, og hoffets havfruer lærte af en bog, hvordan man malker havkoen. Havkongen, Černomor og Heksen drak kinesisk te og diskuterede opdragelsen af de kommende helte og svaneprinsessen.

Dagen efter var alt klart. I et stort akvarium lå treogtredive æg i en række: et hvidt og tredive og to gyldne. Havkongen sad på sin trone, og Černomor og Heksen sad i lænestole og ventede på, at små fisk skulle komme frem.

Der lød et knæk. Det hvide æg fik revner. Derefter revnede også de gyldne. Skallerne forsvandt, og nu svømmede tredive og to små gyldne fisk og én hvid rundt i akvariet.

Svaneprinsessen og de kommende helte voksede hurtigt og lærte alt i en fart. Sådan ville Havkongen have det, for han havde brug for gode vagter.

Der var ikke udsigt til krig nogen steder, men hvem vil sige nej til helte! Heksen måtte brygge en særlig eliksir, så børnene kunne vokse.

Der gik lang tid, og så var de store helte. Hele dagen var Černomor sammen med dem. Han lærte dem alt, hvad han selv kunne og vidste. I strenghed og kærlighed voksede heltene op.

Og den hvide fisk blev til en havfrue med blå øjne. Heksen holdt af hende og passede på hende. Heksen havde troet, at svaneprinsessen kunne lære at tryllekunst, men desværre var magi ikke noget for pigen. Måske var det bedst sådan. Havkongen betragtede svaneprinsessen som sin adoptivdatter.

Havfruen blev en stor skønhed, og ryget om hende bredte sig i hele den magiske verden. Frierne strømmede til kongens slot. Men pigen kunne ikke lide nogen af dem, og Havkongen ville heller ikke give sin adoptivdatter væk, hverken til skovtrolden, vandmanden eller trolden.

Pludselig begyndte rygter fra den anden side af jorden at brede sig, utrolige rygter. Der skulle være dukket en havdrage op, som ødelagde delfinernes og hvalernes territorier, og selv de farlige hajer var bange for den. Rygterne kom og forsvandt igen.

Havkongen og Černomor besluttede at lade være med at gøre noget, for det kunne være bare snak. Desuden var kongens palads under sikker beskyttelse af treogtredive helte og Černomor!

Den blå drage

Pludselig kom en stor blå drage svømmende, den samme som havde den sorte perle om halsen, med et brev. Den blev modtaget i paladset med alle ære. Kongen åbnede konvolutten og begyndte at læse for sig selv. Jo længere han læste, desto bleger blev han. Da han var færdig, sagde han bestemt til den blå drage:

Det skal aldrig ske!

Og han bad Černomor og hans helte om at bringe dragen væk fra paladset.

Så snart dragen var væk, sprang Havkongen op fra tronen og løb rundt om Černomor, rød af vrede og vifte med brevet. Černomor fik ham knap nok roet ned.

Havkongen gav ham brevet, men var så vred, at han næsten ikke kunne tale. Onkel Černomor foldede tangbladet ud. Jo længere han læste, desto rødere blev hans ansigt. Her er, hvad der stod i brevet:

»Jeg ønsker, at svaneprinsessen bliver min hustru. Fristen er en uge. Der er ingen medgift. Hvis I siger nej, skal I aldrig se hende i live igen! Jeg venter på min brud en uge fra nu, ved Buyan-øen klokken otte om aftenen efter havtid.« Og underskriften lød: »DEN STORE og MÆGTIGE«.

Černomor ville ikke spilde tid på snak og skyndte sig på sin havskildpadde til Heksen, og kongen fulgte efter. De styrtede ind til Heksen og rakte hende brevet. Hun læste det og blev grøn i ansigtet.

Hold dig i ro! sagde Heksen efter at have læst det. Vi har en hel uge. Hvem bragte brevet?

Den blå drage. Husk, den vandt konkurrencen. Den fik også den sorte perle for det, sagde Černomor.

Hvor stor var den? spurgte Heksen.

Enorm! råbte Havkongen.

Der er noget galt med den perle, mumlede Heksen. Efter mine beregninger skulle den ikke længere virke.

Pludselig dukkede en høj reol og en stige op. Heksen klatrede stønnende op og ledte efter noget på hver hylde, fyldt med gamle bøger. Jo højere stigen blev, desto længere op kom Heksen.

Endelig fandt hun en rulle øverst oppe, dækket af skaller. Hun mumlede en besværgelse, og alt forsvandt: reolen og stigen. Et let håndsving, og skallerne forsvandt fra rullen.

Heksen rullede rullen ud og læste:

Miro trædi svetko lani,
Zhdovaro perigladi
Tsjerepino, ortoulti
Vykaltido tæringoputti.

Hvad er det for noget hokus pokus?! protesterede Havkongen.

Forstyr mig ikke, jeg har glemt det gamle sprog, mumlede Heksen. Jeg må have en kop te!

Pludselig var der et dækket bord med te og havkager foran dem. Så snart Heksen tog en slurk te, gik det op for hende:

Nu ved jeg alt! Den blå drage kan med den sorte perle ikke kun ændre størrelse, men også forvandle sig til alt muligt. Det er ikke den mægtige, der har sendt bud, den er selv den mægtige, desværre…

Hvordan kunne det ske? Har du selv skabt denne ulykke? råbte Havkongen.

Straf mig ikke, sagde Heksen med rystende stemme. Jeg fandt ikke den rigtige havplante, den svage krypolute, og tog i stedet den grenede krypolute. Jeg troede ikke, at det ville få sådan en effekt…

Og du, Černomor, har også brokket dig over min fødselsdag: inviter den, inviter den blå drage! I er begge skyld i det! Hvad gør vi nu? udbrød Havkongen nervøst.

I rullen står der, at kun et menneske kan besejre den blå drage. Enhver tryllekunstner er magtesløs over for dragen. Den sorte perle beskytter den blå drage mod enhver magi.

Hvor skal vi finde et menneske? Den blå drage er enorm og svømmer i havets dyb, og et menneske kan kun ånde luft! sagde Černomor bedrøvet.

Jeg har en idé. Vi må finde ud af, om svaneprinsessen kan forvandle sig til en fugl og et menneske. Indtil hun har gjort det, vil hun blive i havet, for det er her, hun trives. Vi må tænke over det, sagde Heksen…

Fortsættes.

Eventyret Forhistorien og bagtæppet til eventyret om kong Saltan er tilgængeligt i FB2-format til telefoner, tablets, computere og e-bogslæsere.
Lignende eventyr
Hvordan Kolобок mødte folk på internethjemmesider
Hvordan Kolобок mødte folk på internethjemmesider
Selv Kolобок kan føle sig ensom. Derfor besluttede han sig - jeg vil da registrere mig på en datingside. Sådan begyndte det hele. Et moderne lærerigt eventyr om hvordan Kolобок mødtes på internettet
5 775 3
Hvordan haren og ulven byttede haler
Hvordan haren og ulven byttede haler
En lærerig moderne eventyr om, hvordan Haren og Ulven besluttede at bytte haler. Hvad mon der kommer ud af det?
31 900 3
Eventyret om prinsessen og dragen
Eventyret om prinsessen og dragen
Et moderne eventyr om en prinsesse, der var meget, meget bange for den frygtelige drage. Men en dag overvandt hun sin frygt og besluttede sig for at besøge ham... Og sådan fik hun en ny ven.
12 390 3
Eventyret om de tre tærter
Eventyret om de tre tærter
Kongen bad engang sine døtre om hver at bage en tærte til hans fødselsdag. To af de kommende prinsesser udførte opgaven, men den tredje kom med tomme hænder. Fra dette forfattereventyr vil du finde ud af hvorfor
5 407 3

Vil du have besked om nye eventyr?

↑