Der var engang en lille drage. En dag så han, hvor smukt hans mor så ud på et bjerg af guld, og han ønskede sig et lignende bjerg.
Da moderen fløj væk for at klare nogle ærinder, begav den lille drage sig ud for at søge efter ædelstene. Han bemærkede en karavane og besluttede at angribe den, idet han stolede på sin styrke.
Da han fløj hen til den første rytter, pustede den lille drage ild på ham. Men rytteren blev ikke bange og brændte ikke op, han smilede bare og svingte sit sværd, hvilket sendte en flamme ud.
Da den lille drage så menneskets styrke, blev han bange og græd højt gennem hele skoven! Mennesket blev meget overrasket, gik hen til den lille drage og klappede ham på hovedet. Lille drage blev rolig, undskyldte og fortalte, hvorfor han ville angribe karavanen.
Efter at have hørt på barnet sagde rytteren, at drager er bevarere af guld, og kun de svage og onde stjæler. Den lille drage blev overrasket og begav sig til sin mor. Han ville gerne hurtigt lære alt om guldet.
Da han kom hjem, fik den lille drage en irettesættelse fra sin mor, fordi han havde forladt hulen uden tilladelse. Og først derefter fik han svar på sit spørgsmål: hvorfor har drager egentlig brug for guld?
Drager lever af kød, og guld betyder ikke noget for dem - det giver dem hverken varme eller kulde. Det er kun for skønheds skyld. Derfor lader mennesker drager passe på guldet, og de betaler med dyrekød. Jo stærkere en drage er, jo flere kunder har han, og jo mere mad får han. Dem, der får guld på uærlig vis, bliver foragtet af andre drager.
Da den lille drage hørte denne historie, indså han, at han ikke ville stjæle, men i stedet ville blive den stærkeste, så han ikke kun kunne have et bjerg af guld, men også respekt fra dem omkring ham.