I et fjernt og lidt kendt hjørne af vores store planet boede en lille kattekilling, der hed Maksik. Ja, netop Maksik, ikke Fluffy, som man plejer at kalde små kattekillinger. Han var kendt for sin særlige intelligens og skarpsindighed.
Ligesom andre små kattekillinger elskede Maksik at løbe i det frie, fange solstråler, glædeligt iagttage spurvenes leg på gården, og selvfølgelig spiste han ikke altid hele sin frokost og efterlod stykker i tallerkenen. Han kunne også godt lide at sprede legetøj rundt i huset og gemme sig længe under dynen før sengetid.
Med hver ny dag voksede og udvikledes Maksik, mens han fordybede sig i den fascinerende opdagelse af verden omkring ham. Med tiden, da han blev ældre, vågnede en uudslukkelig tørst efter viden. Maksik begyndte at stille spørgsmål, som han gerne ville have svar på.
Han stillede spørgsmål om naturens vind, om hvordan en telefon virker, om hemmeligheden bag de glimrende stjerner på nathimlen, og hvor solen sover om natten. På denne måde indså Maksik, at det var tid til store opdagelser, og han besluttede at tage på en lang rejse på jagt efter sandhed og viden.
Efter at have gået en lang eller kort vej, uanset længden, befandt Maksik sig pludselig foran en mærkelig hytte, der stod på hønseben. Fra døren til hytten kom en venlig bedstemor ud, der mindede om Baba Yaga fra gamle eventyr. Men hun var langt fra de onde hekse, som man fortæller om i eventyrene, og hendes eneste ønske var at hjælpe Maksik.
Bedstemoren ønskede ham lykke til på rejsen og delte hemmeligheder om vejen til sand Viden, og advarede ham om, at vejen ville være vanskelig og fuld af prøvelser.
Mens Maksik lyttede til bedstemors vise ord, takkede han hende oprigtigt og besluttede at tage på en utrolig rejse. Han vidste, at der ventede vanskeligheder og farer, men var klar til at klare alle sværdigheder for at nå sit mål. Bedstemoren fortalte om tre vigtige etaper på hans vej til Viden — bjergene "Vanskelighed", "Kedsommelighed" og "Fiasko".
Det første bjerg, "Vanskelighed", ligner de vanskeligheder, der opstår, når man lærer nye ting. Mens Maksik klatrede op ad dette bjerg, måtte han overvinde indre tvivl, ligesom når man lærer nye fag. Nogle gange ville han give op og vende tilbage, men i sådanne øjeblikke mindedes han bedstemors første råd: "Vær modig og standhaftig, når det er svært", og han fandt styrke til at fortsætte fremad.
Det andet bjerg, "Kedsommelighed", ligner lange og ensformige skoleopgaver. På dette trin ville Maksik nogle gange gerne gå til siden og lave noget mere interessant. Men han mindedes bedstemors andet råd: "Afslut hurtigt, klarer arbejdet så hurtigt som muligt", og han forsøgte at fuldføre det, han havde startet, på trods af kedsommeligheden.
Og endelig det tredje bjerg, "Fiasko", det sværeste og farligste. Maksik måtte overvinde fejl og fiaskoer, som en forsker. Nogle gange syntes han, at han havde fundet den rigtige vej, men så kunne han støde på vanskeligheder og fiaskoer. Men Maksik blev ikke modløs, han mindedes bedstemors tredje råd: "Vi lærer af fejl, vi giver ikke op", og han fortsatte fremad, lærte af sine fejl og blev klogere og stærkere.
Med bedstemors vise ord i hjertet og fire råd i tankerne begav Maksik sig ud på en utrolig rejse mod Viden og Visdom. Han forstod, at vejen ville være lang og fuld af vanskeligheder, men han var klar til at gå denne vej til enden for at blive en klog og vise Kat.
Og således begyndte en spændende rejse, fuld af opdagelser, prøvelser og uventede møder.
