December var endelig kommet, og denne nat faldt der meget sne som en påmindelse om, at nytåret nærmede sig. Mor gik som altid ind på børneværelset om morgenen, og med en vant håndgrebflukkede hun endnu et blad af kalenderen, som hang på væggen ved indgangen, og begyndte at vække søstrene Lisa og Dasha.
Piger!
Sagde mor.
Vågn op, ellers kommer I for sent til skole.
Lisa, den ældste søster, som allerede gik i tredje klasse, sprang ud af sengen og løb hen til vinduet.
Dasha, kom op! Se hvor meget sne der er faldet!
Mor, kommer nytåret snart?
Spurgte første klasses elev Dasha.
Det er allerede den 10. december på kalenderen, og der er ikke mange dage tilbage til nytårsferierne.
Svarede mor pigerne og gik ud på køkkenet for at lave morgenmad.
Pigerne vaskede sig, spiste morgenmad og klædte sig på. Mor fulgte Lisa og Dasha til skole og gik derefter på arbejde. Om aftenen samlede hele familien sig som altid til aftensmad.
Mor, kan du forestille dig det! I dag fortalte Olga Nikolajevna os i naturkundstimen, at træer er levende, og at selv små skader gør dem ondt!
Sagde lille Dasha.
Hvad betyder det så? Selv juletræet, som vi pynter hvert år, lider af det?
Ja, træer er virkelig levende,
Svarede mor Ira.
De åndedrættes, drikker vand og kan endda blive syge ligesom mennesker.
Hvad skal vi så gøre! Jeg vil virkelig ikke, at nogen skal være trist og lide, når vi skal have det sjovt!
Sagde Lisa.
Men hvis vi ikke har et juletræ, kommer julen ikke, og julemanden kommer ikke til os.
Græd den yngste søster.
Og Lisa begyndte også at blive trist.
Dasha og jeg begyndte at lave julepynt til træet, vi ville gerne have, at det skulle være det smukkeste i år. Og så ville julemanden give os de bedste gaver.
Sukkede den ældste søster.
Så kommer far Kostya ind på køkkenet.
Hvorfor er mine piger så triste?
Spurgte han interesseret.
Det er sådan en vidunderlig dag, der er faldet så meget sne! Skal vi ikke alle sammen som familie gå på sledebakken i weekenden?
Mor fortalte alt til far Kostya, og han sagde opmuntrende.
I ved, jeg synes også, det er synd for de levende juletræer hvert år. Det tager så meget kraft og tid for dem at vokse, og så fælder mennesker dem på få dage. Lad os gå i butikken i morgen, jeg så nemlig i dag, at de havde fået mange kunstige juletræer ind, og vi vælger det smukkeste og tættest, som slet ikke vil være anderledes end et levende! Og julemanden vil være glad for, at der bliver ét juletræ mere tilbage i skoven. Og han vil give jer de allerbedste gaver.
Og det gjorde de, de købte et juletræ helt op til loftet, pyntede det med hjemmelavede ornamenter, hængte en lysslynge op, og det nye juletræ skinnede med farverige lys. Ingen bemærkede engang, at det var kunstigt.
