Det blev aften. Olga ryddede op i sit hjørne, lagde sin dukke til at sove, satte sin bamse på den bløde sofa. Hun børstede tænder, vaskede ansigt og faldt i dyb søvn, komfortabelt indrettet i sin seng.
Pludselig lød der stille gråd. Legetøjet vågnede og så, at de farvede blyanter, som lå i en lille kasse på bordet, græd.
Hvorfor græder I?
Spurgte legetøjet.
Olga elsker os slet ikke.
Hvordan kan det være? Olga elsker jo at tegne og holder jer i hånden hver dag.
Blyanter græd endnu højere….
Hun holder os slet ikke rigtigt, forkert.
Sagde den røde blyant.
Hun klemmer mig hårdt i sin lille knyttet hånd.
Og Olga klemmer mig med alle fire små fingre, og fra sådan behandling gør alt os ondt, og tegningerne bliver ikke så smukke…
Sagde den blå blyant.
Ja, ja. Og jeg er helt udmattet i Olgas hænder.
Pennen kom ind i samtalen.
Hvad skal vi gøre?
Spurgte legetøjet.
Vi skal hjælpe Olga, lære hende, hvordan man holder en pen og blyanter i hånden. Jeg er klar til at fortælle, hvordan man gør det.
Sagde pennen.
Mig skal man holde med tre små fingre, øverst - pegefingeren, tommelfingeren - på siden, bøjet i en vinkel, og langfingeren udfører det sværeste arbejde, den virker som en pude og forhindrer mig i at blive træt. Og så skriver jeg smukt, pænt og uden fejl.
Vi vil helt sikkert fortælle og vise Olga, hvordan man holder blyanter, pen og pensel korrekt.
