I en skov på en lys lille plads står et lille hus. Det er pyntet med farverige blade og blomster. Der bor en lille mariehøne. Hun elsker smukt tøj. Hendes yndlingskjole er rød med sorte prikker. Mariehønen går en tur i skoven hver dag, nyder blomsterne, flyver fra det ene blad til det andet og varmer sig i solens stråler.
En dag gik mariehønen for langt ind i skoven og fortabte sig. Pludselig så hun Lille Edderkop, som var i færd med at tage sit spind ned fra en gren.
Edderkop, hjælp mig med at finde vej hjem, sagde mariehønen.
Edderkoppen kiggede forundret på hende:
Kan du ikke se, hvilke skyer der er på himlen? Nu kommer der regn. Hjælp mig med at tage spindet ned og gemme det. Jeg vil ikke have, at det bliver vådt.
Jeg har ikke tid til at hjælpe dig, jeg skal skynde mig hjem, svarede mariehønen.
Du må ikke gå nu, for så bliver du også våd i regnen. Hjælp mig, og når regnen holder op, viser jeg dig vejen.
Det var da lige hvad jeg manglede! Jeg finder selv vejen! Jeg er ikke bange for regn!
Mariehønen lyttede ikke til Lille Edderkop og krøb af sted ad stien for at finde sin lille plads.
Pludselig blæste det op, og et kraftigt regnvejr brød løs. Mariehønen nåede ikke at gemme sig. Hendes røde kjole og vinger blev gennemblødt! Nu kunne hun ikke flyve, og det var alt for langt at gå hjem. Hun fik øje på en svamp, satte sig ved siden af den og begyndte at græde.
Hvorfor græder du? lød en stemme pludselig. Hun løftede hovedet og så en Lille Myre.
Jeg har fortabt mig og er blevet våd.
Vær ikke ked af det, jeg hjælper dig. Kom med mig!
Lille Myre førte mariehønen ind i sin myretue. Myrerne hjalp hende med at blive varm, tørrede hendes kjole og gav hende varm kakao. Og en gammel myre viste hende vejen hjem.
I er så søde! sagde mariehønen.
Vi er bare gode til at være venner, svarede Lille Myre.
Venner? Hvad betyder det at være venner? spurgte mariehønen.
At være venner betyder at passe på hinanden, hjælpe hinanden, ikke være onde ved hinanden og dele legetøj med hinanden...
Men jeg har ingen venner, sagde mariehønen lidt trist.
Nu er vi jo dine venner! udbrød Lille Myre glad.
Mariehønen blev glad og klappede begejstret i hænderne.
Jeg har jo været uvenlig over for Lille Edderkop! kom hun i tanke om. Jeg må absolut hjælpe ham! Måske bliver han også min ven!
Mariehønen takkede myrerne for hjælpen, hjalp med at rydde op efter kakaoen og gik på vej.
På vejen hjem så hun Lille Edderkop. Han var kommet ud af sit hus for at hænge spindet op igen på grenene. Mariehønen hjalp ham med glæde.
Nu vidste hun, at det er rigtig godt at være venner!