Der var engang en Vigtig Sag. Den var meget vigtig og meget stor, men samtidig også meget hjælpeløs. Den boede i skoven og passede på den lille by Skovlund.
Og den havde konstant brug for hjælp. Nogle gange drev taget i huset, nogle gange gik hanen i stykker, og nogle gange brød der ild ud på grunden. For mange år siden blev det til en skik, at alle mændene i Skovlund hjalp den Vigtige Sag, for mænd er stærke og modige.
Man må sige, at Skovlund var en sød og hyggelig by. Der var altid varmt, og altid sommer. Det duftede af appelsiner og blomster, og på træerne klatrede kække børn. Der var mange familier og meget kærlighed.
Alle i byen levede i venskab: de morede sig og legede. I hvert hus boede en hund eller en kat. Og hvert barn i byen kunne komme og lege med dem, så venlige var alle.
Der var mange legepladser og forskellige legerum, hvor både store børn og små krabater, der lige var begyndt at gå, legede, og klodset fulgte de større kammerater. Alle børnene havde mødre og fædre, som elskede dem højt.
Men en dag, en skøn solskinsdag, kom den Vigtige Sag til byen. Den blev lidt forvirret ved synet af de glade børn, der løb rundt, og de lige så glade mødre og fædre, der sad på bænkene. Den Vigtige Sag ville ikke forstyrre dem, men den havde ingen anden udvej, for den kunne ikke klare sig uden fædrenes hjælp.
Der var ikke brug for alle mænd, så den Vigtige Sag kaldte ikke alle. Blandt de indkaldte var Mads' far.
Mads blev meget ked af det, for hvem ved, hvornår far vender hjem? Mads elskede sin far højt. De tilbragte altid meget tid sammen, legede med legetøj og byggeklodser. Far hentede ofte Mads i børnehaven, og det var det hyggeligste øjeblik, når Mads om aftenen ventede i børnehaven på, at far kom.
Drengen vidste, at de på vejen hjem ville stoppe ved butikken lige ved huset og købe is eller en chokoladebar. Det var så skønt at spise den slik, far havde købt, på vejen hjem.
Da far skulle af sted til den Vigtige Sag, var Mads meget ked af det. Hvem skulle hente ham i børnehaven og lege med ham? Far gik hen til Mads, omfavnede ham og sagde:
Luk øjnene, lille ven. Tænk tilbage på i går, hvor vi løb hjem om kap. Hvor det var sjovt, husker du?
Ja, det husker jeg. Tante Kirstens kat stod og spærrede vejen, og den begyndte at gå efter mig, så blev jeg langt bagud, – sagde Mads.
Og husker du, hvordan vi var på fiskeri i weekenden? Du fangede sådan en stor fisk, at du næsten faldt i åen, – far grinede. Mads grinede tilbage.
Og nu skal du forestille dig mig og stille mig bag dig. Har du gjort det?
Ja, – svarede Mads.
Husk, min ven, jeg er altid i nærheden. Jeg er altid hos dig, selvom du ikke kan se mig. Og jeg kommer snart tilbage. Så skal vi igen tage på fiskeri, lege dine yndlingsspil og spise chokolade på vejen hjem fra børnehaven. Åbn øjnene.
Mads åbnede øjnene og krammede far hårdt.
Og husk, at mor er hos dig, hun vil altid beskytte dig. Og du skal lære hende at lege med biler. Du skal se, at hun får det til at gå rigtig godt, – sagde far og så på mor.
De lo alle sammen.
Samme aften fulgte Mads og mor far til den Vigtige Sag.
Og Mads var ikke længere så ked af det, for han vidste, at den Vigtige Sag ikke kan klare sig uden hans stærke far, og at far er tæt på og snart helt sikkert vender tilbage.