Radio har længe været en del af vores liv, men i dag lytter folk oftere til radio i biler og på telefoner. Men de gamle radioapparater er længe siden glemt.
Engang gik den unge mand Marcus som sædvanligt i parken. Han var anderledes end sine jævnaldrende. De foretrak at tilbringe tid ved computere og kommunikerede stadig oftere via telefon. Marcus foretrak derimod direkte kommunikation og naturture. Han elskede at sidde i parken og læse en bog.
Denne gang sad Marcus på en bænk i parken og læste en bog, da han pludselig hørte en kvindestemme, der kom fra rosenbuskene. Marcus gik derhen. Men han fandt ingen mennesker der. I buskene lå en gammel radioaparat. Lyden kom fra den.
Pigen med den behagelige stemme læste en roman, præcis den samme, som Marcus havde begyndt at læse et minut før. Han var forbløffet. Pigen havde en behagelig stemme, og hun gjorde særlige kommentarer mens hun læste romanen.
Marcus tog radioen med sig. Hver gang han havde et øjeblik til overs, tændte han radioen og lyttede til pigens behagelige stemme. Men det var ikke kun pigens stemme, han elskede at høre - han elskede også den litteratur, som hun valgte.
Når Marcus havde bestemt radiofrekvensen, kunne han ikke finde stationens navn. Ifølge de tilgængelige kilder kunne sådan en kanal slet ikke eksistere.
Marcus begyndte at lytte til denne kanal oftere og bemærkede, at udsendelsen blev afbrudt på bestemte dage og tidspunkter. Da pigen var velbelæst, antog Marcus, at hun studerede på universitetet, sandsynligvis på et fakultet relateret til litteratur. Han begyndte at tænke på, hvordan han kunne finde hende. For hele tiden, mens han lyttede til radioen, var den unge mand blevet forelsket i pigen.
Tiden gik. Marcus lyttede konstant til radioen og drømte om at møde og tale med denne pige ansigt til ansigt. Han var sikker på, at hun var som ham, at hun var anderledes end sine jævnaldrende, for det var klart, at hun læste meget.
Og så en dag besluttede pigen i en af radioudsendelserne at fortælle, hvordan hun havde skabt sin kanal. Hendes mor var videnskabsmand og havde skabt alt det nødvendige udstyr og sikret en bestemt radiofrekvens. Hun fortalte sine lyttere om det, hun selv vidste. Men ingen lyttede til hende. For i dag er det ikke moderne at lytte til radio, især ikke videnskabelige emner. Da hendes mor blev syg, blev radiokanalen forladt. Og da hendes mor døde, besluttede pigen at fortsætte hendes arbejde til minde om sin mor. Nu deler hun med sine lyttere det, hun selv ved. Hun fortalte, hvor hun studerer.
Den næste dag tog Marcus den gamle radioaparat og gik til det universitet, som pigen havde nævnt. En pige gik hen til ham:
Hej, hvor har du fået denne radioaparat fra?
Jeg fandt den i parken.
svarede Marcus.
Denne radio blev lavet af min mor. Den modtager kun en enkelt kanal. Har du lyttet til den?
Jeg blev simpelthen forelsket i denne kanal. Er det dig, der driver denne kanal?
spurgte den unge mand.
Ja, det er mig. Kan du lide det?
Jeg elsker det. Jeg drømte om at finde dig. Du er en fantastisk samtalepartner. Og i dag er det så svært at finde nogen, der ikke bruger tid ved computeren eller sidder med telefonen i hånden. Men du, ligesom mig, foretrækker bøger, ikke sandt?
Ja, det er rigtigt.
svarede pigen.
Fra da af blev de aldrig adskilt. Han mødte hende fra universitetet, de gik i parken, hvor de sad længe på en bænk og talte. De besluttede at installere radioen i denne park og læse bøger for alle. Snart begyndte unge mennesker at samles i parken og lytte til radioudsendelsen.
Og endelig slap de af med deres telefoner og computere. De unge mennesker begyndte at give deres ønsker til forbedring af radiokanalen. Snart var der ikke nok bænke i parken.
Der er intet bedre end direkte kommunikation. Glem ikke at mødes med venner og familie. Og verden vil vise sig for dig i helt nye farver.
