I en meget stor legetøjsbutik boede et stort samfund af de mest forskellige legetøjer. De drømte alle kun om én ting: at blive købt og at børnene ville begynde at lege med dem. For legetøjet var meget trist i butikken. De blev utroligt glade for hver eneste kunde i butikken. Selvfølgelig måtte legetøjet på ingen måde vise mennesker, at det var levende og kunne bevæge sig og tale. Men indbyrdes kommunikerede legetøjerne, og de gjorde det oftest når butikken var ved at lukke.
På en af hylderne i butikken boede en prinsesse, en ridder og en drage. Og en dag begyndte de at krangles om hvem der var bedst.
Hvad skal vi krangles om, selvfølgelig kan man ikke finde en bedre dukke end mig her.
Erklærede prinsessen hovmodigt.
Du tager fejl. Jeg er meget bedre end dig. Se hvilke glinsende rustninger jeg har. Ingen andre har sådan nogle.
Afbrød ridderen prinsessen utålmodigt.
Åh nej, det er jeg – det bedste legetøj i denne butik. Se hvor mange forskellige knapper jeg har. Jeg kan både synge og tale.
Sagde dragen bestemt.
Nå, hvordan skal vi så forstå hvem af os der er bedst?
Spurgte prinsessen.
Det er simpelt. Den af os som bliver købt først, han eller hun er det bedste legetøj.
Foreslog dragen pludselig.
Og legetøjerne begyndte at vente på hvornår de ville blive købt. Men en uge gik, så en anden, og de blev slet ikke købt. Så besluttede legetøjerne at være snedige og forbedre deres udseende. Prinsessen fandt mange bånd i butikken og satte dem alle på sig selv. Hun så ud som et juletræ.
Alle butikkens besøgende lo åbenlyst af prinsessedukken. For ved at klæde sig i mange bånd var hun blevet til grin for alle omkring hende.
Ridderen så at mange drenge køber transformer-biler og besluttede at foregive at være en transformer. Han forsøgte klodset og upassende at forestille noget transportmiddel, men lignede mere en bunke affald end en bil. Butikkens besøgende kunne ikke forstå hvad det var for en jernsubstans foran dem.
Og dragen bemærkede at børn elsker talende dukker, og begyndte konstant at trykke på knapperne og tale. Men mennesker kunne ikke lide sådan støj og mange legetøjer skændtes med ham.
Alt legetøj som befandt sig på andre hylder blev gerne købt, men ikke prinsessen, dragen og ridderen. De ville så gerne blive købt at de tværtimod gjorde for meget ud af deres iver og gjorde sig selv til forfærdelige ting som ingen kunne lide.
Men de kunne ikke engang tænke på at problemet var netop deres "modernisering". Det virkede for dem som om de ikke havde pyntet sig godt nok, så de fortsatte vildt med at vanstire sig selv.
En dag kom en familie til legetøjsbutikken med tre børn: to drenge og en lille pige. Da de gik hen til hylderne hvor vores stridende legetøjer boede, blev de forskrækket.
Hvad er det her for nogle uhyrer?
Spurgte en af drengene.
Mærkeligt, på denne hylde stod en smuk prinsesse, en drage og en prins. Men hvad er det her for noget rædselsfuldt, jeg ved det ikke engang.
Svarede sælgeren og skyndte sig at tage legetøjerne af hylderne.
Her begyndte prinsessen ubemærket at tage båndene af sig selv.
Vent-vent, jeg vil have dette legetøj.
Sagde pigen da hun så legetøjet uden alle båndene i sælgerens hænder.
Dragen holdt op med at lave konstant støj. Og ridderen stod igen stille og roligt.
Og vi tager dragen og den vidunderlige ridder.
Begyndte drengene at råbe over hinanden.
Sælgeren kiggede på legetøjerne som han ville have smidt væk, og genkender dem ikke. Foran ham stod igen prinsessen, dragen og ridderen som han selv havde sat på samme hylde for længe siden.
Han tog legetøjerne til kassen og solgte dem til kunderne. Børnene tog legetøjerne med hjem og begyndte at lege med dem hele tiden. Da aftenen kom tog børnene hver deres legetøj med i sengen for at sove med dem.
Så snart børnene var faldet i søvn samlede legetøjerne sig midt på gulvet.
Hvor var vi dog dumme.
Sagde prinsessen.
Du har ret. Vi skulle ikke have vanstret os selv. Vi skulle bare have ventet på at den person som ville holde af os kom til butikken.
Tilføjede ridderen.
Så forstod legetøjerne at man aldrig skal foregive at være noget man ikke er. Man skal altid være sig selv og så vil det gå godt – både for børnene og for legetøjerne!
