I en tæt, dunkel skov blandt høje gamle træer lå et lille hus. Dette lille hus står på tre ben, men ikke almindelige ben – på hønseben. De skrøbelige planker var dækket af mos, blomstrede gardiner var falmet, og sort røg strømmede dag og nat ud af skorstenen. I dette hus bor en bedstemor. Hun har boet her længe, over hundredehalvtreds år. Og denne bedstemor kender alle, men ikke alle har set hende. Mange eventyr er skrevet om hende, mange sange er komponeret, men ikke alle er sande. I dette gamle, tilsyneladende forladte hus bor den rigtige Baba Yaga.
Om natten sover hun ikke, lyset brænder i vinduet på huset på hønseben. Baba Yaga sidder med Leshy og drikker te. Hun fører en samtale om sit ensomt liv:
Sig mig, Leshy, er du min ven?
Åh, bedstemor, du er helt fra forstanden. Vi overnaturlige væsener har ingen venner. Alle der går forbi, skræmmer vi og sætter i ovnen.
Og hvorfor spiser du så mine bagels og drikker te i liter, hvis vi ikke er venner?
Ja, hvordan skulle det være anderledes? Vi må hjælpe hinanden, ellers går vi til grunde alene i den tætte skov.
Så har jeg ingen venner på min gamle dag. Sådan er det.
Du, Yaga, skal ikke beskæftige dig med sådant vrøvl, men hellere smide noget brænde i ovnen, ellers fryser vi. Drik te med syltetøj og gå i seng. I morgen skal de sende os endnu en Ivanushka-tåbe, vi skal gøre alt som sædvanligt. Jeg jager ham gennem skoven, og når han bliver træt, sender jeg ham til dig. Du giver ham mad, drikke og sætter ham i ovnen. Er vi enige?
Åh, Leshy, hvad kan jeg gøre. Jeg kender mine pligter, jeg har gjort det samme i så mange år.
Fint, så løber jeg, Baba Yaga, for at forberede mig på at modtage gæsten.
Den næste dag var Yaga helt ude af sig selv. Hun varmmede ovnen grundigt op, bakkede lækre boller til te til Ivanushka, og gjorde en særlig indsats denne gang. Hun gik endda ud i skoven og samlede duftende urter til teen. Hun satte sig ved vinduet, trak gardinerne til side og begyndte at holde øje efter Ivanushka. En time gik, så endnu en, gæsten kom ikke. Baba Yaga blev træt og melankholsk:
Åh, det samme i hundrede år. Og jeg forstår ikke hvorfor.
Hun lukkede øjnene og faldt i søvn. Hun ville have sovet til aften ved vinduet, hvis hun ikke havde hørt et insisterende bankende på døren.
Er der nogen derinde? – spurgte en ukendt mandlig stemme.
Baba Yaga glemte næsten fra søvnen at svare gæsten. Hun gnubbede øjnene og sagde:
Stå i skoven med ryggen til, mod huset med forsiden.
Kan I ikke bare åbne døren? – bad den insisterende mandlige stemme.
En anden gang ville Baba Yaga være blevet vred og skræmt gæsten, men denne gang sagde hun uventet for sig selv:
Jeg kommer, jeg kommer, min ven.
Da Baba Yaga åbnede døren, betragtede hun gæsten. Han lignede ikke en almindelig Ivanushka Tåbe. Hans blik var intelligent, og han havde ingen fregner på hovedet, men bar en buket blomster i hænderne.
Har I ikke taget fejl af døren tilfældigvis? – besluttede bedstemoren at spørge vandrerens.
Er du Bedstemor Yaga? – spurgte manden.
Ingen har nogensinde kaldt mig sådan før... – blev Yaga rørt – Alle siger "bedstemor" og "Yaga", og Leshy kalder mig endda "gammel krage". Hvem er du? En Ivan-Tåbe?
Jeg er Ivan, men ikke en tåbe. Ivanushka den Kløgtige. Min far sendte mig ud i skoven for at jeg skulle beslutte hvad man skal gøre med Baba Yaga, hvordan man besejrer hende. Jeg fortæller dig dette ærligt uden at skjule noget, fordi jeg ikke har til hensigt at besejre dig. Jeg har bragt dig blomster. Leshy jagede mig selvfølgelig gennem skoven, men takket være ham fandt jeg en vidunderlig lysning, hvor der vokser sådan nogle blomster – Ivanushka den Kløgtige rakte buketten til Baba Yaga.
Den gamle kvinde tog imod blomsterne og blev forvirret. Hun vidste ikke hvor hun skulle sætte dem. Hun tørrede støvet af vinduet, fyldte en gammel krukke med vand og satte den på vindueskarmen.
Kom ind da. Vi skal drikke te. Du er nok træt af at løbe rundt i skoven.
Tak, bedstemor, jeg drikker gerne te med dig og spiser nogle kager.
Fortæl mig, hvor bor du, hvad laver du?
Men kunne du ikke hellere fortælle mig om dig selv? Så jeg kan få det rigtige billede af dig. I landsbyen siger de, at du er en "ondsindet krage", men jeg tror ikke på folks ord. De skænder en så vidunderlig bedstemor uden at kende hende.
Åh, åh, hvad siger du, min dreng. Kan man virkelig kalde den gamle Yaga sådan. Jeg har boet her i hundredehalvtreds år, og jeg har aldrig været i landsbyen. Som du kan se, er mit liv simpelt.
Jeg ser det, jeg ser det, et hyggelig lille hus.
Åh, du lyver, Ivanushka, og du skal være kløgtig, hvor er det hyggelig, der er støv overalt.
Så skal vi hurtigt rette det til – sagde Ivanushka og rejste sig fra bordet – Hvor har I klude og spande? Jeg forstår, det er svært for jer at bøje jer, I er i en respektabel alder, jeg vasker jer nu alle gulvene og tørrer støvet af.
Nej, nej, det behøver du ikke – begyndte den gamle at protestere.
Ivanushka fandt selv en spand, fyldte den med vand, tog en klud og begyndte at vaske gulvene og tørre støvet af. Yaga så på ham og var forbløffet: hvad en dygtig fyr, han håndterer kluden så godt.
Jeg får sjældent besøg, min dreng, du forstår. Jeg har levet så mange år i verden og har aldrig fået venner – sukked hun bedrøvet.
Og hvad med Leshy? Er han ikke din ven? – svarede Ivan og fortsatte med at tørre støvet omhyggeligt af.
Den grønne? Ja, han vil bare drikke te hos mig og gnave bagels. Han siger, at overnaturlige væsener ikke har venner... – tænkte den gamle.
Hun husked, at hun skulle sætte Ivanushka i ovnen, men hun havde ikke lyst til det, samtalen var interessant. Yaga besluttede at vente, hun kunne altid gøre det senere, og sådan en samtalepartner kunne hun aldrig møde igen.
Det er alt, bedstemor, nu er det rent og hyggeligt hos jer. Lad os smide noget brænde i ovnen, så bliver det også varmt.
Du er virkelig kløgtig, Ivan – begyndte Yaga tristt – tak for hjælpen og de venlige ord, men du har nok hørt hvad Yaga gør ved vandrere?
Selvfølgelig har jeg hørt det. I sætter dem i ovnen på en spade.
Ja, det gør jeg. Du forstår, det er mit arbejde. Alle skal gøre deres arbejde. Forstår du?
Selvfølgelig forstår jeg. Vil I også sætte mig i ovnen?
Det er netop problemet, at du faldt mig i smak. Du er en god mand, jeg er blevet knyttet til dig med hele mit gamle hjerte, og Leshy vil blive vred på mig, hvis jeg lader dig gå – fortalte Yaga Ivan bedrøvet.
Nå, hvis der ikke er anden udvej, så sæt mig i ovnen – sagde Ivan uden at vakle.
Og hvad? Du er ikke engang bange? Du vil ikke løbe væk? Du vil ikke prøve at narre mig? Jeg havde en her engang, som tilbød at sætte sig selv på spaden!
Hvordan kan jeg ikke? Hvis Leshy bliver vred på jer, så skal jeg i ovnen. Jeg forstår alt. Jeg ville bare takke jer for gæstfriheden. Og teen var god, lækker med urter. Ja, hvad skal man sige nu...
Ivanushka den Kløgtige tog spaden, kastede noget brænde i ovnen og begyndte at klatre op på spaden.
Vent! Jeg kan ikke gøre det.
Men bedstemor! Vær ikke bekymret, det er dit arbejde, jeg forstår alt.
Kom ned fra spaden nu, med det samme – kommanderede Yaga.
Jeg kommer ikke ned, jeg vil ikke miste sådan et godt arbejde for din skyld.
Kom ned, når jeg siger det! Du er blevet for fræk, det er mit hus, jeg gør hvad jeg vil. Hvis jeg siger, at jeg ikke sætter dig i ovnen, så gør jeg det ikke! – sagde Yaga og gik hen til ovnen for at drive Ivanushka ned.
Ivan kom ned fra spaden og sagde:
Tak, bedstemor Yaga, jeg glemmer aldrig din godhed, og vi skal sammen drive Leshy væk.
Og hvordan tænker du at drive ham væk? Han har boet i denne skov længere end mig, du kan ikke drive ham væk selv med en kost.
Jeg kender en måde. Vi kan ikke drive ham væk, men vi kan bestikke ham...
Og Ivanushka den Kløgtige fortalte sin plan om hvordan man gør den onde Leshy til en god skovånd. Ivanushka og Baba Yaga begyndte at forberede sig på Leshys ankomst.
Mod aften dukkede Leshy op ved siden af det lille hus på hønseben. Han gik hen til Baba Yaga, men hun åbnede ikke døren. Han gik rundt og omkring huset og sagde:
Hvorfor åbner du ikke, gammel?
Pludselig hører Leshy, hvordan nogen banker på en træstub med en pind. Det er en gammel ritual for at lokke Leshy. Han gik mod lyden. Han ser Ivan og Baba Yaga stå der.
Hvad har du fundet på, Yaga? Hvorfor har du ikke sat Ivan i ovnen? Det er ikke rigtigt at bryde skovens love. Jeg skal give jer begge en lærestreg nu. Jeg skal kilde jer til døde.
Leshy var lige ved at bruge sin trolddom på Yaga og Ivan, da han så – deres tøj var på vrangen. Det er en gammel beskyttelse mod skovånden. Han forstod så, at han ikke kunne gøre noget.
Kære Leshy, lad os blive enige – sagde Ivan.
Aldrig, jeg har aldrig forhandlet med Ivanushka-tåber! Og jeg har ikke til hensigt at gøre det!
Men han er ikke en tåbe, han er kløgtig. Leshy, vær ikke stædig, lad os blive enige om hvordan vi skal leve sammen. Er du ikke træt af at skræmme vandrere? Du er en skovånd, du skal passe på skoven, holde øje med dyrene, og vi har beskæftiget os med sådan noget vrøvl i så mange år – begyndte Yaga at overtale Leshy.
Mens Baba Yaga talte, tog Ivanushka den Kløgtige nogle søde slik, peberkager og småkager ud af sin taske og lagde dem på en træstub. Han havde læst i en bog, at man kunne bestikke Leshy på denne måde.
Da Leshy så gaverne, sagde han:
I vil bestikke mig, gøre mig til jeres ven...
Nej, gamle, vi tænker på dig. Så du selv kan beslutte hvad du foretrækker: at skræmme mennesker eller at forhandle med dem.
Åh, okay, giv mig jeres slik så. Hvad vil I have til gengæld?
Vær venlig at holde op med at skræmme alle i skoven. Hvis en vandrer er gået vild, kan man hjælpe ham med at finde vej hjem. Men hvis en person kommer i skoven med onde hensigter, så er det jeres sag hvordan I behandler ham.
Okay, vi er enige – sagde Leshy modvilligt og begyndte at samle slikket.
Jeg skal gå nu, det var glædeligt at møde jer – sagde Ivan til Yaga og Leshy.
Ivanushka, glem ikke bedstemor Yaga, kom på besøg for te med syltetøj. Jeg skal bage kager, vi inviterer Leshy. Og du skal fortælle os hvordan mennesker lever i landsbyen.
Selvfølgelig, med glæde!
Ivanushka den Kløgtige kom hjem uden problemer og fortalte sin far, at nu var alt anderledes i skoven. Den der går i skoven med gode hensigter, finder altid vej hjem. Og hvis man går efter svampe og bær, skal man bestikke Leshy, lægge en slik på træstuben, så viser han en til en svampeplet.
Men hvis nogen kommer i skoven med onde hensigter, for at tænde bål eller fange egern – så skal de passe på Leshy og Baba Yaga, de vil ikke give dem nogen nåde, de er heldige hvis de kan løbe væk.