Det skete engang, at tigerungen dukkede op.
Han var smuk som et lille barn.
Og far og mor blev stolte af ham,
Uden at vide, hvem han ville blive.
Og tigerungen voksede op, han elskede at være kvik,
Og var altid klar til at lave spøg med sine venner.
Og så en dag besluttede denne dreng sig for at lave spøg med sin ven Løven,
Og hvad der skete, må vi spørge om.
Han bragte en stor kasse og sagde: "Min ven, hold den!"
Og Løven ser på sådan en, løftede hovedet og ligger.
Løven rejste sig, tog den straks, åbnede den, greb den og skreg.
Der var en kaktus, der stak sin torne ind, og Løven skreg højt.
Tigerungen griner og holder sin mave, mens Løven ser trist.
"Hvorfor gjorde du det? Det gør ondt på mig!" Men vennen ligger og griner.
Løven lagde kassen ned og tog kaktusen med sig.
Han gik væk, fyldt med kun en skuffelse.
Tigerungen rejste sig, så løven, der gik ved siden af bjerget.
Han løb efter ham, indhentede ham, stillede sig foran ham som en mur.
Hos vennen var der tårer på kinderne, tigerungen kunne se det.
Han omfavnede løven og sagde: "Tilgiv mig, jeg skammer mig!"
Fra da af blev tigerungen anderledes,
Han lavede spøg, men var mere venlig.
Han blev sådan en ven med Løven,
Og livet blev lysere.
